Idrætslærere advarer imod reduktion af faget

Med tidens fokus på sundhed, bevægelse og generel forebyggelse af livsstilssygdomme er det ikke underligt, hvis gymnasieskolernes idrætslærere havde forventet, at idræt ville blive opprioriteret i en ny gymnasiereform. I stedet har regeringen i sit reformudspil lagt op til at sløjfe obligatorisk idræt på hf og idræt som studieretningsfag på stx.     

”Idrætslærerne havde ikke regnet med den reduktion af faget. Vi troede, at de seneste års udvikling i folkeskolen gjorde, at vi var på vej mod at styrke idræt i gymnasiet også,” siger formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) Anders Bergholdt med henvisning til, at folkeskolereformen har betydet mere bevægelse for eleverne.

Han står på Frederiksborg Gymnasiums udendørs idrætsareal og betragter et idrætshold, der spiller Ultimate. Med sved på panden og smil på læberne kæmper to hold om at fragte en frisbee ned i enden af modstanderens banehalvdel. På den anden side af banen kommer et andet hold til. De har været inde og få et teoretisk oplæg, inden de skal til at løbe en såkaldt bip-test, der kan måle elevernes kondition.

Populær studieretning
GI havde i dag foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget, hvor de argumenterede for at beholde idræt som studieretningsfag på stx – specifikt studieretningen biologi A, matematik B og idræt B, som er den sjette mest valgte studieretning.   

En studieretning, som appellerer til en helt bestemt type elever – især drenge, og som egner sig godt til fagligt samarbejde mellem idræt og biologi, mener Anders Bergholdt.

Han forstår godt, at der skæres i antallet af studieretninger, men han mener alligevel, at regeringen slanker for meget, hvis der ikke er plads til den populære studieretning.   

”Vi er med på, at når man laver en reform, så kan alting ikke være, som det var engang, men når studieretningen er den sjette mest populære, er det et udtryk for, at eleverne er glade for den,” siger Anders Bergholdt.

Hf har brug for idræt
Regeringens forslag om at fjerne obligatorisk idræt på hf falder selvsagt heller ikke i god jord hos GI’s formand. GI mener, at kursisterne har brug for at have skemalagt bevægelse.  

”Det er vigtigt for unge, som på ungdomsuddannelserne har en tendens til at fralægge sig de idrætsvaner, de har grundlagt i løbet af barndommen. Vi ved, at de får svært ved at indarbejde de gode vaner igen,” siger Anders Bergholdt.

GI har sendt et særskilt brev til undervisningsordførerne vedrørende idræt i hf. Her slår de blandt andet på, at fysisk aktivitet er blevet påvist at have en positiv effekt på den kognitive læring. Et brev, der også er underskrevet af en lang række formænd for idrætsorganisationer, institutledere og professorer fra universiteternes idrætsfakulteter.      

Uheldig cocktail
Anders Bergholdt mener, at politikernes devaluering af faget rammer på et uheldigt tidspunkt. Nedskæringerne i sektoren har betydet, at der bliver færre idrætslærere per elev ifølge GI’s egne undersøgelser.

 ”Selvom besparelserne ikke har noget med reformen at gøre, så oplever idrætslærerne dem samtidig. Det er en uheldig cocktail,” siger Anders Bergholdt.

På trods af det som Anders Bergholdt kalder ” dystre udsigter”, så vil GI’s formand ikke male fanden på væggen, før forhandlingerne på Christiansborg er faldet på plads.

”Vi skal huske på, at det kun er et udspil fra regeringen. Vi håber, at det kommer til at se anderledes ud. Vi har i hvert fald gjort, hvad vi kunne for at påvirke det,” siger Anders Bergholdt.

Håber stadigvæk på eksamen
GI har i flere år prøvet at få idræt C til at blive et eksamensfag. Et projekt Anders Bergholdt stadigvæk håber, at politikerne vil få øjnene op for. GI har lavet forsøg med årsprøver, hvilket har været en stor succes. Han mener, at eksamenerne vil kunne løfte niveauet i idræt C.

”Vi må sande, at det at have eksamener kan være en motivationsfaktor. Så det ville give et statusløft til faget, hvis det også blev et eksamensfag,” siger Anders Bergholdt.