2.g-elever: Vi er bange for at vælge forkert

Presset for at holde alle muligheder åbne, når man stadig går i gymnasiet og ikke ved, hvad man vil, kan være stort. Og at få et overblik over de mange muligheder og tilbud i uddannelsessystemet bliver hele tiden sværere.

Sådan lyder det fra Silke Berge og Alberte Silberbrandt. De er begge 17 år og er kun lige begyndt i 2. g på Rysensteen Gymnasium i København.

Alligevel tænker de begge meget på uddannelsen og fremtiden efter gymnasiet.

”Jeg begyndte nærmest at tænke på det allerede i 1. g. Selvom det stadig virker lidt som noget, der ligger langt ude i fremtiden, tænker jeg virkelig meget på, hvad jeg skal efter gymnasiet. Men der er så mange muligheder, så jeg føler, at mine karakterer er meget vigtige, fordi jeg ikke vil gå glip af noget,” siger Silke Berge.

Bange for at vælge forkert
De to piger er langt fra de eneste gymnasieelever, der føler sig pressede og usikre på fremtiden. En omfattende undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at karakterer betyder meget for danske gymnasieelever.

Samtidig viser en anden undersøgelse fra Danmarks Evauleringsinstitut EVA, at de unge generelt ikke føler sig i stand til at træffe kvalificerede valg om videregående uddannelse

Den følelse kan Alberte Silberbrandt godt genkende. Hun overvejer, om hun måske kunne tænke sig at læse på CBS efter gymnasiet, men føler samtidig, at hun mangler overblik over sine muligheder.

”Jeg er sindssygt bange for at vælge forkert, så jeg pludselig står om nogle år og føler, jeg har spildt tiden. Jeg vil gerne være sikker på, at jeg vælger rigtigt første gang, men det kan virke uoverskueligt,” siger hun, med et samstemmende nik fra Silke Berge.

Begge elever fortæller desuden, at de fleste af deres venner generelt tumler med de samme tanker om fremtiden, selvom nogle enkelte er mere målrettede.

Vejledning i øjenhøjde
Elevundersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut har blandt andet bevirket, at GL efterlyser en mere aktiv og nærværende vejledningsindsats på landets gymnasier.

Det kunne Silke Berge og Alberte Silberbrandt også godt tænke sig.  De er dog ikke utilfredse med den vejledning, de har fået indtil nu, men savner begge en fornemmelse af at blive set.

”Det er jo nok mest i 3. g, at man egentlig har brug for vejledning, men jeg kunne egentlig godt tænke mig, at der for eksempel var en vejleder knyttet til hver enkelt klasse. Så havde han eller hun måske en chance for at blive klogere på hver enkelt elev,” siger Silke Berge.

Alberte Silberbrandt er enig. Hun savner også lidt mere personlig kontakt i vejledningen.

”Vi kan jo nok godt forstå, hvis der ikke er penge eller ressourcer nok til det, men det ville virkelig være rart med en vejleder, som man kendte. Én, som vidste lidt om, hvem man er, og hvad man gerne vil. Det tror jeg, jeg ville få rigtigt meget ud af,” siger hun.