Ny minister vil se tiden an

En historie kan altid fortælles på flere måder. Sådan er det også med denne.

Det kunne være historien om, at Danmark for seks uger siden fik en ny undervisningsminister, der endnu ikke vil fortælle om sine konkrete tanker med de gymnasiale uddannelser, fordi hun først vil have tid til at gøre sine egne erfaringer og tale med de forskellige aktører.

En anden vinkel på historien kunne være, at det nogle gange kan virke, som om det er lettere at være konkret og kritisk, når man er i opposition, end når man får magten.

Den ene vinkel udelukker muligvis ikke den anden – det kommer nok an på øjnene, der ser.

Ligegyldigt hvilke øjne der ser, er fakta, at Danmark den 28. juni fik en ny regering. Dagen efter afløste den 35-årige Ellen Trane Nørby (V) Christine Antorini (S) som under­visningsminister – med i porteføljen kom også børn og ligestilling.  

Gymnasieskolen møder den nye minister, samme dag som landets folkeskoleelever starter efter sommerferien. Der er rift om audiensen hos den nye minister blandt medierne, så kameraer og diktafoner krydser i døråbningen.

Inden interviewet har Gymnasieskolen på Facebook spurgt gymnasielærerne, hvilke spørgsmål de gerne vil have svar på, så blokken er spækket med gode spørgsmål med emner som obligatorisk matematik B, omlagt skriftlighed, tværfaglighed, nye eksamensformer, naturfagsprioritering, fremmedsprog etcetera. Men en del forbliver ubesvarede, for det er ifølge Ellen Trane Nørby for tidligt endnu at melde klart ud om regeringens tiltag.

”Det skal nok blive synligt, at vi er en regering, der ikke er bange for at tale om faglige krav,” lover hun og uddyber:

”Det liv, de unge skal ud til, er fyldt med krav og forventninger. Derfor synes vi også, at et adgangskrav på 4 til gymnasiet er passende, fordi det klart signalerer, at man forventer en vis fagfaglighed, samt at man har en forventning om, at de gør sig umage.”

Ministeriets egne tal viser, at der er en social slagside i forhold til karakterkrav. 28 procent af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk opfylder ikke kravet om mindst 4 fra folkeskolen. Karakterkravet vil ramme 10 procent af etnisk danske elever.

Ønsker Venstre færre mønsterbrydere i gymnasiet?

”Der vil altid være mønsterbrydere, og dem vil der også være plads til i fremtiden. Optagelsessamtaler kan afgøre, om de er motiverede og dedikerede, hvis de ikke lige har klaret eksamen godt nok,” siger Ellen Trane Nørby, der dog indrømmer, at nogle nok vil falde fra, lige når man indfører et nyt system.

”Det er et spørgsmål om forventningsafstemning. Jeg tror, at når man ved, at man skal have 4 for at komme ind på gymnasiet, så vil fokus være på det i folkeskolen i stedet for noget så abstrakt, som at man bliver erklæret uddannelsesparat eller ej.”

Venstre står altså helt fast på 4-tallet som adgangskrav til gymnasiet. Men forårets forhandlinger om en ny gymnasiereform, der netop brød sammen, fordi partierne bag gymnasieforliget ikke kunne blive enige om adgangskravet, viser, at der er delte meninger.

I forhold til hf-uddannelsen er Ellen Trane Nørby knap så sikker i sin sag og vil ikke udtale sig om, hvorvidt der kommer til at gælde samme adgangskrav til hf.

For bløde studieretninger
Én ting er Ellen Trane Nørby helt sikker på, at hun vil kigge nærmere på: Det er antallet af studieretninger.

”Der er alt for mange bløde kombinationer af studieretninger, som ikke er adgangsgivende til de videregående uddannelser, så de unge er nødt til at supplere for at komme ind på drømmestudiet. Det skal vi have ændret på,” siger hun.

Hvilke fag og studieretninger hun anser for bløde, og hvordan studieretningerne skal ændres, eller hvordan en gymnasiereform skal se ud, vil Ellen Trane Nørby dog endnu ikke afsløre.

”Jeg vil tage mig den frihed at bruge tid på at besøge og tale med de forskellige aktører på området, inden regeringen lægger sig fast på, hvordan en gymnasiereform skal se ud,” siger Ellen Trane Nørby, der heller ikke vil løfte sløret for, hvornår forhandlinger om gymnasiereformen går i gang, eller hvornår hun håber, at de er afsluttet.

Venstres gymnasieordfører, Esben Lunde Larsen, kaldte den tidligere regerings gymnasieudspil for uambitiøst. Han mente, at gymnasiet skulle gennem en større reform. Mener Venstre stadig det?

”Det kommer jo an på, hvad man forstår ved en større reform. Men vi lægger da op til en ændring af studieretningerne og en bedre vejledningsindsats, der sikrer, at flere unge tager en anden uddannelse end det almene gymnasium,” siger Ellen Trane Nørby, der ikke vil svare på, hvor lille en procentdel af de unge der ifølge regeringen bør blive stx-studenter i fremtiden.

Det er regeringens ambition, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, fordi man kommer til at mangle faglærte i fremtiden, siger Ellen Trane Nørby.

Hvad med frygten for, at vi kommer til at mangle akademikere?

”Den tror jeg ikke på. Der kan jo sagtens komme akademikere ud af en eux eller en anden uddannelse. Man skal lade være med at tro, at den eneste vej til en videregående uddannelse er det almene gymnasium. Jeg tror, at man kan løfte fagligheden og blive dygtigere, hvis man tidligere tør vælge retning i stedet for at vælge den almene vej mod den akademiske verden,” siger Ellen Trane Nørby.

Vejledningsindsatsen har fejlet, når man har sendt så mange unge imod det almene gymnasium, og det bør der rettes op på, mener ministeren. Hun understreger, at det ikke handler om, at det almene gymnasium har gjort noget forkert. Men ifølge hende ender for stor en del af stx-studenterne med at tage en erhvervsuddannelse eller slet ikke at læse videre.

”Vi skal sikre et bedre uddannelsesvalg, så man får matchet de unges kompetencer og ønsker ved første valg,” siger hun.

I den forbindelse vil ministeren nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge på den indbyrdes sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne.

”Vi skal sikre, at vi ikke får frafald, men nærmere en omdirigering til en anden ungdomsuddannelse,” siger Ellen Trane Nørby og tilføjer:

”Jeg er heller ikke bange for campustankegangen. Jeg ser den som en mulighed for at skabe et godt uddannelsesmiljø, hvor der er færre uddannelser. Det kunne jo være med til at sikre, at man ikke fravælger en uddannelse, fordi den mangler de gode gymnasiefester.”

Taxameterforskellen
Sidste år blev den tidligere regering kaldt i samråd af Venstre på grund af forskellen i elevtaxametret. Stx får 4.400 kroner mere for en elev end hhx. Men Venstres politik er knap så skarp nu.
”Venstre mener, at der skal være en lighed, og så er vi ikke nærmere på, hvad det betyder.”

Men hvis I har kaldt til samråd, har I vel et klart synspunkt om, hvorvidt taxameterforskellen skal udlignes?

”Vi har det grundlæggende synspunkt, at der skal være større lighed, men ikke hvordan. Det kommer vi til at se på. En regering kan jo ikke fremlægge alt den første tid.”

Den tidligere regering indførte med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et socialt taxameter i finansloven, der giver et ekstra tilskud til skoler med mange frafaldstruede elever.

Venstre var sammen med de øvrige borgerlige partier imod. Men Ellen Trane Nørby vil ikke svare på, om de har ændret mening, og henviser til, at det først vil ses, når regeringens finansforslag kommer.

Tiden er allerede overskredet. Uden for ministerkontoret står endnu et tv-hold klar. Men blokken er stadig fuld af ubesvarede spørgsmål. Ministeren lover at vende tilbage, når hun er klar til at svare mere konkret i forhold til regeringens tanker med gymnasiet.

Vi venter spændt.