Stor forskel på hjælp til SRP

Studieretningsprojektet (SRP) er blevet beskyldt for at tilgodese de elever, der kommer fra akademiske hjem. Og noget kunne tyde på, at de har en fordel. En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at elever fra uddannelsesvante hjem oftere får hjælp fra familien til den store opgave. Det gælder 53 procent, mens det 25 procent af eleverne fra ikke-uddannelsesvante hjem, der spørger mor eller far til råds.

Det overrasker ikke formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Mathilde Lynggaard Vinther.

”Man er ikke vant til at skrive en så stor opgave. Jeg kender ikke én, der i SRP-perioden ikke har været ved at kaste opgaven fra sig. Man er så meget på egne ben, så det er klart, man søger den hjælp, man kan få,” siger hun.

Den store forskel på elever fra uddannelsesvante hjem og de, der ikke har akademiske forældre, synes DGS-formanden er meget problematisk. På den måde er der nemlig elever, der får mindre hjælp end andre.

To vejledertyper
EVA’s undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvordan vejlederne tolker deres vejledningsopgave. Af interviewene med vejlederne fremgår det, at der hersker nogle forskellige holdninger til, hvordan man som vejleder tackler situationen med at få eleverne til bedst muligt at benytte sig af vejledningen.
EVA deler vejlederne op i to grupper: Den udbudsstyrede og den efterspørgselsbestemte.

De udbudsstyrende er kendetegnet ved, at de opsøger eleverne. De kommunikerer desuden klart til deres elever, at de forventer, at eleverne møder op til vejledning, uanset om de har specifikke spørgsmål eller ej.

Modsat lægger den efterspørgselsbestemte vejleder mere op til, at eleven skal komme til vejlederen. De har i højere grad fokus på læreplanens krav om, at eleverne skal udvise selvstændighed.

Elever vil opsøges
I undersøgelsen har EVA også lavet elevinterviews. De viser, at det er lettere for eleverne at møde op til udbudsstyrede vejledere, hvor vejledningen står til rådighed i et bestemt tidspunkt.

Et eksempel er en elev, der både har en udbudsstyrende og en efterspørgselsbestemt vejleder. Hun fortæller, at hun flittigt bruger sin ene vejleder, der har fastlagte vejledermoduler hver uge, fordi ”det er rart at have vejledning og snakke, selvom man ikke har spørgsmål, for man får jo gode inputs.” Omvendt bruger hun ikke sin anden vejleder så meget, fordi hun ikke har præcist formulerede spørgsmål, hun kan henvende sig med.

Elevformanden kender selv til problematikken fra sin gymnaisetid.

”Jeg oplevede, at de klassekammerater, der måske havde allermest brug for hjælp, var dem, der ikke tog til vejledning. De havde svært ved at finde de rigtige spørgsmål at stille eller den rette indgangsvinkel til vejledning. Det, at der er en lærer, der aktivt opsøger én, kan være rigtig godt for dem”, siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Svært med selvstændighed
I SRP skal eleverne vise, at de kan arbejde selvstændigt. Derfor er vejlederens rolle at give gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. På den måde skal vejlederen balancere mellem at give eleven plads til at udvise selvstændighed, men samtidig også sørge for, at eleven laver den bedst mulige SRP.

Mathilde Lynggaard Vinther mener, at det er en udfordring, at SRP bliver så selvstændig.

”Opgaven komme meget langt fra det, man generelt laver i gymnasiet. I to hele uger arbejder man selvstændigt og uden faglig respons med en opgave, der tæller lige så meget på eksamensbeviset som et fag på A-niveau. Det er rigtig lang tid,” siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Tvivl om vejledning under skriveperioden
Generelt tegner der sig et billede af, at flertallet af elever er tilfreds med den vejledning, de har modtaget. Under vejledningen i perioden op til udleveringen af opgaveformuleringen mener 78 procent af eleverne fra stx, at de har fået tilstrækkeligt med vejledning, mens det gælder 76 procent af hhx-eleverne.

Når det gælder vejledning under selve skriveperioden, er der stor forskel fra skole til skole, og nogle steder overholder de ikke reglerne. Siden 2009 har det været et krav, at eleverne skal tilbydes vejledning i løbet af skriveperioden.

På 11 procent af de almene gymnasier og 21 procent af hhx-skolerne er der ingen fælles retningslinjer for, hvilken form for vejledning eleverne kan få i skriveperioden. På fem procent af hhx-skolerne svarer rektorerne, at deres elever slet ikke modtager vejledning under skriveperioden.

Omkring hver femte af stx-eleverne og hver tredje af hhx-eleverne har ikke modtaget vejledning i skriveperioden. Af dem, der har modtaget vejledning, fik 75 procent af eleverne på stx og hhx dog tilstrækkeligt med hjælp.