Elever dykker efter ny viden

Båden drøner med over 30 knob ud over Vejle Fjord. Syv elever fra Rødkilde Gymnasium sidder smilende på den sorte gummibåds kant, hvor vinden rammer dem lige i ansigtet. Biologilærer Peter Majland har taget dem med ud på vandet, fordi de skal ud at samle mad fra havets spisekammer.

Eleverne går i 2.l og har bioteknologi, men det er ikke en helt almindelig undervisningstime. Det er uge 39, hvilket betyder, at Dansk Naturvidenskabsfestival er i gang.
I den anledning har Peter Majland lavet arrangementet Havmad – fremtidens fødekilde, hvor elever kan dykke efter havets fødevarer.

Det er ikke alle klassens elever, der kan komme med i båden. De er delt op, så der er nogle, der bliver tilbage på skolen og laver mad af råvarerne. Der er hyret en specialestuderende og kok, Kenn Øhlenschlæger, der guider eleverne igennem opskrifterne i skolens foodscience.

Savtang og strandkrabber
I skolens kælder er de syv elever, der skal ud på fjorden, ved at klæde om. Skolen har et rum med dykkerudstyr, og våddragter hænger og drypper, efter et andet hold tidligere på dagen var ude på fjorden. De fem drenge kommer først ud af omklædningsrummet. De to piger er lidt langsommere, men det er også første gang, den ene af pigerne prøver en våddragt, hvilket resulterer i, at hun vender bagsiden forrest.

De går sammen ud mod Rødkilde Gymnasiums nabo – Vejle Fjord. Her vil Peter Majland sejle dem ud, så de kan samle mad. De skal blandt andet lede efter savtang og strandkrabber.

”Lige nu byder Vejle Fjord på kønsmodent savtang. Der er nogle skudspidser på tangen, og de smager rigtig godt,” siger Peter Majland.

Eleverne og Peter Majland er hoppet i den sorte gummibåd. Motoren brummer stille og vandet risler, mens Peter Majland giver eleverne en sikkerhedsbriefing. Derefter speeder han op til 30 knob, og vandet deler sig efter båden. De sejler under Vejlefjordbroen, der langsomt kommer så langt på afstand, at lastbilerne på broen bliver svære at se.

Naturvidenskabsfestival som løftestang
I de seneste fire år har Peter Majland været med til at lave arrangementer i forbindelse med naturvidenskabsfestivalen.

”Jeg bruger festivalen som en løftestang til at få nogle ressourcer, der kan være med til at give eleverne nogle spændende og anderledes oplevelser,” siger Peter Majland.

Han fik idéen til dette års arrangement i foråret. Han havde en flok elever med til et pilotprojekt på Syddansk Universitet, hvor de skulle lave mad. En af aftenerne stod Kenn Øhlenschlæger i køkkenet og lavede mad med ingredienser fra havet.

Jagten efter salte ærter
Den sorte gummibåd er stoppet, og ankeret er kastet i vandet. Peter Majland holder noget tang frem og giver eleverne en sidste besked, inden de kan springe i vandet.

”Det vi skal finde, det sidder lige i tidevandszonen, og der er højvande i dag, så I skal dykke lidt ned efter det. Vi går efter det kønsmodne tang. Det kan kendes ved, at de er svulmet helt op i spidsen,” siger han.

I vandet finder en af drengene en stor tangplante, han sætter på hovedet, som var det en krøllet brun paryk.

Peter Majland finder noget kønsmodent tang og viser eleverne det. De samles omkring ham og smager på det. Skuddene smager af salte ærter. En af eleverne hører ikke efter. Han ligger med fødderne i vejret og dykker desperat efter at finde havets lækre mad.

Ny viden i vandet
Peter Majland kan godt lide at rykke undervisningen ud på vandet.

”Eleverne lærer med sanserne. Teorien er det samme som i klasselokalet, men i vandet bliver historien og oplevelsen med stoffet anderledes,” siger han.

Dagen i naturvidenskabsfestivalen er for hans egne hold en del af et forløb. Siden sommerferien har eleverne som optakt til dagen arbejdet med økologi og ernæring. Peter Majland oplever, at økologi ofte er et emne, hvor det er svært at engagere elever. De vil hellere lære om kroppen.

”I dag handler det om økologi, og det, synes eleverne, er spændende og sjovt, fordi de får en oplevelse med. De lytter bedre efter, når de står i våddragter i vandet og husker den nye viden, når jeg binder den op på noget teori i undervisningen,” siger Peter Majland.

Han oplever også, at når han tager eleverne med ud på ture, er det lettere at få dem til at acceptere, at der nogle gange er nogle lidt kedeligere timer.

”Man har deres opmærksom på en anden måde, fordi de er taknemmelige over oplevelsen. De bærer over, når der er kedeligere timer. Man skal bare huske at få eleverne ud, hvor de oplever og lærer noget nyt,” siger Peter Majland.

Anders Flarup går i 2.l og var med på fjorden. Han er med i maritimgruppen, hvor elever frivilligt lærer om marinebiologi. Anders Flarup er begejstret hver gang, Peter Majland tager eleverne med ud på fjorden

”Det er altid sjovt at være i vandet, og vi lærer noget nyt hver gang. I dag lærte vi om, at tang bliver kønsmoden. Jeg har også lært at kende forskel på han- og huntang. Før jeg gik i vandet, vidste jeg slet ikke, at tang havde køn,” siger han.

Lækre havretter
På sejlturen tilbage mod gymnasiet tømmer eleverne to ruser. Der er få strandkrabber i dem. En af dem må lade livet, da en af drengene vælger at bide den midt over for derefter at dele krabbekødet med en af drengene.

Der er dog også mad til de andre. Mens de syv elever har været på fjorden, har resten af klassen nemlig lavet mad af de ingredienser, som formiddagens hold samlede ind. De har dækket et langbord op, og retterne står i anrettet i en række midt på bordet.

Eleverne præsenterer retterne en ad gangen, og der er mange lækkerier imellem. Der er en krabbebisque, knækbrød bagt med tang og en salat med laks og savtangskud.

Annemette Saugbjerg er til dagligt klassens bioteknologilærer, og hun har været i foodcience med eleverne og Kenn Øhlenschlæger.

”Man kunne mærke, at mange er vant til at lave mad der hjemme. Der var dog en klar kønsrollefordeling i køkkenet. Drengene flækkede de levende krabber, mens pigerne sørgede for at pille tang, ordne fisk og bage brød,” fortæller hun.

Eleverne tager for sig af de lækre retter og deler oplevelserne fra vandet og madlavningen med hinanden.