Sådan er det sociale taxameter skruet sammen

Hvis regeringens forslag til et socialt taxameter bliver vedtaget, betyder det, at alle gymnasier får cirka to procent mindre i taxametertilskud til undervisning til næste år.

Til gengæld bliver pengene derefter givet tilbage til nogle skoler, mens andre skoler må klare sig for mindre til næste år.

Det er i grove træk princippet for regeringens forslag til et socialt taxameter, som blev præsenteret i dag i forbindelse med finanslovsudspillet for 2015.

Udspillet betyder en omfordeling mellem gymnasierne, men også fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne.

Læs også: Socialt taxameter: Se hvordan pengene fordeles

Det ligger også fast, at elever med dårlige karakterer fra folkeskolen udløser flest taxameterkroner. Undervisningsministeriet vurderer, at karakterer er den bedste måde at måle risikoen for, at eleverne springer fra uddannelsen.  Med denne model vil cirka en sjettedel af gymnasierme få mere på budgettet til næste år. Det ligger også fast, at en del af gymnasiernes penge bliver ført over til erhvervsuddannelserne.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm, mener, det er fornuftigt, hvis de gymnasier med de største udfordringer får flere penge at gøre godt med. Men hun ærgrer sig over, at gymnasierne samlet set mister penge.

”Gymnasierne er gode til at løfte mange typer elever, og det er utilfredsstillende, hvis det arbejde bliver sværere,” siger hun.

Hun siger, at GL nu vil kigge på, om de to procent, som bliver omfordelt, reelt også gives til de skoler, der har de største behov.

Mere til Høng
Ifølge Undervisningsministeriet vil cirka en sjettedel af gymnasierne få flere penge til næste år på grund af det sociale taxameter.

På Høng Gymnasium og HF mener rektor Birger Jensen, at deres elever vil få glæde af det sociale taxameter. Høng Gymnasium og HF er et lille gymnasium med 300 elever i et område med mange familier med korte eller ingen uddannelser.

”Vi bruger rigtig mange ressourcer på at få alle med, og derfor betyder ekstra penge også noget,” siger Birger Jensen.

Rungstedrektor: Rimeligt
Rektor på Rungsted Gymnasium, Mogens Hansen, går ud fra, at hans gymnasium må undvære nogle penge til næste år, også selv om han de senere år har modtaget flere og flere gymnasiefremmede elever fra andre byer.

Han mener dog, det er rimeligt, at andre gymnasier med større udfordringer modtager mere, mens hans eget gymnasium modtager mindre.

Men det ærgrer ham, at gymnasierne med hans ord  ”skal være med til at finansiere erhvervsuddannelsesreformen”.

”Jeg tror ikke, det hjælper på frafald bare at overføre nogle flere penge til erhvervsuddannelserne. Jeg tror, det handler om andre ting som ledelse, organisation og skolemiljøet på erhvervsuddannelserne,” siger han.

Ingen omstillingsreserve i 2015
Ungdomsuddannelserne skal til næste år ikke afsætte to procent af budgettet til den såkaldte omstillingsreserve, viser udspillet til finansloven også.

Det har ikke været muligt at få Undervisningsministeriet til at svare på, hvor mange penge gymnasierne samlet set mister på det sociale taxameter.