Elever fravælger naturfag

Flere elever fravælger de naturfaglige fag på B-niveau. Antallet af elever, der ønsker et naturfagligt fag på B-niveau, er faldet med cirka 6.700 elever på et år.

Værst går det ud over naturgeografi B, der oplever knap en halvering af elevantallet, der ønsker at have faget som valgfag.
Sidste år havde 23 procent af alle elever naturgeografi B, hvorimod elevandelen er faldet til 12 procent i år. Biologi B står også for skud med et fald på 10 procentpoint i forhold til sidste år.

Loven virker
Tallene dokumenterer dermed, hvad flere faglige foreninger og lærere har advaret imod. 
Årsagen er lovændringen fra sidste år, der gør det muligt for elever at vælge matematik på B-niveau i stedet for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.

Den store vinder på valgfag-markedet er rigtignok også matematik B. 79 procent af alle stx-studenter havde sidste år matematik på mindst B-niveau – det er i år steget til 84 procent.

”Det er positivt, at endnu flere stx-studenter nu får matematik B. Det var hovedformålet med lovændringen,” skriver undervisningsminister Christine Antorini (S) i en pressemeddelelse.

Forfærdelige tal 
Formand for Geografilærerforeningen, Birgit Sandermann Justesen, er utilfreds med lovændringen, da hun mener, at en masse gymnasieelever mister indsigten i naturvidenskab.

”Eleverne får ikke oplevelsen af, hvad naturvidenskab er. De får heller ikke oplevelsen af, at det kan være sjovt, eller at de faktisk godt kan finde ud af naturvidenskab,” siger hun.

Inden lovforslaget blev vedtaget havde de naturvidenskabelige faglige foreninger sammen lavet beregninger på, hvilke konsekvenser lovændringen ville have.
De forudså, at det ville få store konsekvenser for de naturvidenskabelige fag. Men tallene er voldsommere, end Birgit Sandermann Justesen regnede med.

”Tallene er forfærdelige. Alle naturvidenskabelige fag bliver ramt. Det underminerer gymnasiereformen fra 2005 med intentionerne om at fremme naturvidenskab,” siger hun.

På Birgit Sandermann Justesens skole er de gået fra fire til to valghold med naturgeografi B. Hun tror, at især naturgeografi og biologi er gået tilbage, fordi det ikke er adgangsgivende fag på universiteterne.

Ingen besparelse 
Hensigten med lovændringen var at mindske antallet af elever, der er nødt til at tage et gymnasialt suppleringskursus i matematik B for at blive optaget på drømmestudiet.

Ifølge formand for Fysiklærerforeningen, Frank Lisberg Borum, kommer det ikke til at ske.

"Som jeg læser tallene, så bliver der ikke nogen besparelse på de gymnasiale suppleringskurser. Fysik og kemi er også adgangsgivende på mange videregående uddannelser, og der er lige så mange, der har valgt matematik B til, som har valgt fysik B og kemi B fra," siger han.

Frank Lisberg Borum mener, at det er et stort tab af naturvidenskabelig dannelse, fordi der er færre, som vælger et naturvidenskabeligt valgfag.
Sidste år havde 34 procent af alle stx-elever fysik B – Andelen er i år faldet til 30 procent af eleverne. Specielt for valgfaget fysik B viser tallene, at hvis fem elever før valgte fysik B, så er det kun tre, der vælger faget nu.

"Heldigvis indgår fysik B i flere studieretninger, så fysik B mister samlet set kun fire procent af en årgang,” siger formanden for Fysiklærerforeningen.

Gymnasieforligskredsen drøfter situationen 
Birgit Sandermann Justesen tror, at man regnede med, at lovforslaget ville få flere elever til at vælge matematik, og at man ikke havde forudset, at det ville mindske tilgangen til de naturvidenskabelige fag.

”Der er flyttet nogle få over i matematik og vildt mange over på et fag som psykologi C. Lovforslaget har haft en utilsigtet effekt ved at flytte folk væk fra naturvidenskab. Hvis du lægger alle eleverne sammen, der ikke har fysik, kemi, biologi eller geografi, så er der rigtig mange, som ikke får et naturvidenskabeligt boost,” siger hun.

Undervisningsministeren skriver i pressemeddelelsen, at det er bekymrende, at et stort antal elever fravælger naturvidenskab B.

”Det har ikke været hensigten. Jeg vil derfor drøfte situationen med partierne i gymnasieforligskredsen,” skriver Christine Antorini.

Både Birgit Sandermann Justesen og Frank Lisberg Borum håber, at lovændringen bliver trukket tilbage, fordi den rammer de naturvidenskabelige fag uhensigtsmæssigt.

Lovændringen er på dagsordenen til gymnasieforligskredsens møde i dag. 

Læs Undervisningsministeriets undersøgelse her