Amerikanere indtog Farum

Det er næsten symbolsk, at de første introduktionslege foregår under en overdimensioneret badebold, der forestiller jordkloden. 50 amerikanske elever og 30 danske gymnasieelever fra Marie Kruse Skole i Farum i Nordsjælland mødes til en anderledes skoledag. På dagens program står der blandt andet Muhammedkrisen, ytringsfrihed og integration.

Mødet er arrangeret af samfundsfagslærer Nicolai Lind Bentsen og engelsklærer Ida Ege fra Marie Kruse Skole i Farum og Jakob Lindgaard fra DIS (Danish Institute for Study Abroad). Han har taget 50 amerikanske college-elever med, som alle er på et semesters udveksling i Danmark.

Inden de store emner skal diskuteres skal eleverne dog rystes lidt sammen. Nicolai Lind Bentsen dirigerer på engelsk eleverne til at stille sig i to cirkler med ansigtet mod hinanden. De bliver instrueret i at fortælle eleven overfor om deres sommerferie. Da ordet bliver givet frit, begynder de mange elever at snakke som vandfald.

Støjniveauet får to 1.g'ere, der sidder ved et nærliggende bord, til at kigge på hinanden, mens den ene siger: "hvad fanden sker der?", hvorefter de rejser sig og finder et mere roligt sted.

Dansk-amerikansk samarbejde
Efter et kvarters tid med introduktionslege rykker selskabet videre til et interimistisk auditorie, hvor Jakob Lindgaard på fejlfrit engelsk giver en 20 minutters introduktion til Muhammedkrisen, der i 2005 og 2006 optog store dele af verden. Han gennemgår blandt andet forskellen på, hvordan både presse, politikere og muslimske organisationer i henholdsvis Danmark, Sverige og USA har reageret på Jyllands-Postens famøse tegninger.

Temaet afspejler sig også i Jakob Lindgaards diskussionsoplæg, da han sender eleverne ud i små grupper bestående af tre danskere og fem amerikanere.

Efter 11. september
Efter at nogle af eleverne har udvekslet sjove historier om livet på hver sin side af Atlanten, kører debatten. Det er svært at se, at eleverne aldrig har mødt hinanden før. Engelskniveauet er højt hos de danske 3.g'ere, og kun et par gange må en af dem lige spørge sine kammerater om, hvordan man oversætter et specifikt ord.

"Det virker til, at man i Danmark skal assimiliere sig, hvis man vil bo her," siger en af de amerikanske piger. Det indtryk bakker flere af de danske elever op om. Hendes sidekammerat forklarer derefter, hvordan synet på islam og muslimer i USA ændrede sig fuldstændigt efter terrorangrebene 11. september 2011.

Ghettoer
Diskussionen hopper hele tiden rundt mellem religion, indvandring, integration og ytringsfrihed.

"Man kan jo ikke integrere folk, når man bare placerer dem i ghettoer," siger en af de danske drenge på fejlfrit engelsk.

Derefter sammenligner en af de amerikanske piger karikaturtegningerne med de tegninger, der blev bragt af jøder i 30'erne og 40'erne. Hun får anerkendende nik hele bordet rundt.

En af drengene opsummerer på et engelsk, der efterlader en tvivl om, om han er dansk eller amerikansk, med ordene:

"Ytringsfrihed er irrelevant, hvis man bruger den til provokation. Medierne bliver nødt til at udvise respekt og ansvarlighed."

Tværfaglig succes
En af eleverne, der blander sig meget i diskussionen, er Cagdas Halitoglu fra Marie Kruse Skole.

"Vi lærer at tale med andre mennesker på engelsk. Det gør os trygge ved sproget. Samtidig får vi indsigt i, at amerikanerne har et helt andet syn på kultur, end vi har herhjemme. De har mange flere forskellige kulturer i USA," siger han.

Hans glæde deles af samfundsfagslærer Nicolai Lind Bentsen.

"Det er en rigtig god måde at kombinere to fag. Eleverne får udfordret deres holdninger, samtidig med at de bliver bedre til at tale engelsk. Mødet med amerikanerne giver dem en forståelse for, hvordan man ser på religion andre steder," siger han.