Rektor Jens Nielsen, Støvring Gymnasium, til TV 2, 2010
Kilde: Sprogforum 55 (2012), Aarhus Universitetsforlag
Kina er i disse år i fokus på den internationale scene. Landet med de snart 1,4 milliarder indbyggere har igennem de seneste 30 år stille og roligt undergået en økonomisk transition, som, hvis udviklingen fortsætter, vil gøre den kinesiske økonomi til verdens største. Den har allerede fortrængt Japans og EU’s til henholdsvis tredje- og fjerdepladsen, kun USA’s økonomi er endnu større.
Udviklingen har gjort Kina til en stormagt og samtidig fremavlet en i vores målestok stor over- og middelklasse. Kineserne søger i større grad til verden omkring sig i takt med pengestrømmene, ligesom tempoet og vækstmulighederne får mange virksomheder til at søge mod Kina. Kina er på alle måder i fokus, Kina er blevet interessant – ikke kun som turistmål – og det sætter sit præg på omverdenen, fordi landet er så stort. Dermed bliver også sproget og kulturen interessant.
Kinesisk har således efter gymnasiereformen også fået foden inden for i den danske gymnasieskole. Det begyndte stille og roligt, men de senere år er antallet af skoler, der tilbyder kinesisk som sprog eller områdestudium, nærmest eksploderet.
At vi i Danmark har fået kulturelt fokus på kineserne og begynder at sammenligne os med dem, ses blandt andet også ved den tv-serie, der netop har været på Danmarks Radio, hvor en danske 9.-klasser blev sammenlignet med en kinesiske ditto på en lang række punkter.
Gymnasieskolen har i dette tema kigget lidt på kinesisk sprog og kultur i det danske gymnasium. Udbredelsen, væksten, mulighederne. Men interessen går også den anden vej; kineserne er interesseret i os, vores kultur, vores undervisning. Det viser sig blandt andet gennem partnerskaber, ligesom danske lærere er købt til at levere dansk undervisning på akademiniveau i Shanghai. Gymnasieskolen har besøgt dem og også besøgt et dansk gymnasiums partnerskole i Beijing.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode