Problemløsning åbner øjnene

Solen skinner fra en klar, blå, skyfri himmel. I haven mellem bygningerne står de blomstrende kirsebærtræer smukt lyserødt. The Second High School attached to Beijing Normal University virker som en fredfyldt, rekreativ oase i det travle Xicheng-distrikt i den nordlige udkant af Beijings centrum. Men tag ikke fejl – indenfor er der timer og heftig aktivitet. 
Skolen er Ørestad Gymnasiums kinesiske partnerskole og efter kinesiske forhold en lidt anderledes og eksperimenterende gymnasieskole, det vil sige, at der arbejdes med ny pædagogik, anderledes undervisningsformer og studieretninger. Det er blandt andet noget af det, partnerskabet med Ørestad Gymnasium bruges til rent praktisk og formelt, forklarer chefen for skolens internationale afdeling, Chen Hairong, da vi sidder i den varme forårssol på skolens attraktive tagterrasse med kunstgræs og havemøbler. 
”Overordnet mener vi, at det kan være brugbart for begge parter i et partnerskab at udveksle ideer og erfaringer. Vi kan altid lære af hinanden. Men et godt eksempel på, hvad vi konkret kan bruge det til, er for eksempel, når de danske lærere kommer her og lærer fra sig. Måske kan vi ikke direkte ændre vores metoder nu og her på grund af forskellige undervisningssystemer.” 
Ørestad-lærere har få dage inden Gymnasieskolens besøg afholdt en workshop med de kinesiske lærere om innovativ didaktik. Partnerskolen i Beijing er en særlig forsøgsskole, og en af intentionerne er at indføre mere undervisning, der giver eleverne nogle af de kompetencer, den traditionelle multiple choice-baserede undervisning ikke giver. 
”Det er nyt for os, og det kan være med til at åbne vores øjne for, hvordan vi kan udvikle vores undervisning. Danske lærere fokuserer på problemløsning – det kan vi lære meget af,” mener Chen Hairong.

Frafald – hvad er det? 
Chen Hairong er imidlertid også glad for partnerskabet på elevernes vegne. 
”Vores elever har gode erfaringer med at erhverve sig viden, men de kan ikke altid finde ud af at bruge den. De lærer bare det hele udenad (se også faktaboks om Gaokao”, red.). Omvendt er det mit indtryk, at de danske elever kan være svære at motivere. Jeg mener, at de danske og kinesiske elever kan lære meget af hinanden og hinandens måde at tænke på. Det er svært at sige, nøjagtigt hvad vi lærer af hinanden, men det er vigtigt at udveksle ideer, synspunkter og erfaringer,” siger lederen af den internationale afdeling. 
Beijing-skolen og Ørestad Gymnasium planlægger elevudvekslinger. Chen Hairong ser mange aktivitetsmuligheder eleverne imellem – også faglige såsom at analysere tekster eller projekter omkring miljø- og klimaspørgsmål. Det er i det hele taget hendes indtryk, at de danske og kinesiske elever har en del tilfælles trods de umiddelbart store kulturelle forskelle. 
”Men det er alligevel, som om der er en fælles forståelsesramme for den samme generation. Det er meget ofte de samme ting, der interesserer dem og fylder i deres liv.” 
Der er dog forskelle. Chen Hairong ser fuldkommen desorienteret ud på spørgsmålet om fravær og frafald. Det hører åbenbart til de ekstremt sjældne tilfælde. 
”Eleverne møder op, medmindre de virkelig er syge. Og de tager alle deres eksamen, når de er begyndt her. Selvfølgelig gør de det. Jeg kan ikke se nogen grund til, at de ikke skulle det. Men det er ikke alle, der arbejder lige hårdt.”

12 ugentlige lektioner per lærer 
Den kinesiske partnerskole er nogenlunde på størrelse med Ørestad Gymnasium, og faciliteterne er fine; fantastiske sportsfaciliteter – blandt andet en stor sportshal, som lidt utraditionelt for os danskere ligger højt placeret i en af bygningerne, og en dedikeret bordtennishal. Ellers er det basketball og fægtning – skolen leverede faktisk guldmedaljetagere, da Beijing var vært for OL – der er de store sportsgrene. Og i Kina er man ikke til breddeidræt, som vi ynder at dyrke i det danske skolevæsen. Kineserne er målrettede. 
På lærersiden er forholdene også gode, faktisk på mange områder bedre end i Danmark. Her kunne danskerne, eller i hvert fald de danske politikere, lære en del, vil nogle nok mene: En kinesisk gymnasielærer underviser i gennemsnit 12 lektioner a 40 minutter per uge – og kun i ét fag, da alle er etfagskandidater. Der er individuel arbejdsplads og tre daglige måltider på skolen. Lønnen er på cirka 120.000 kroner om året, hvilket er i den pæne ende af skalaen efter generelle kinesiske forhold – dog ikke i samme grad i storbyer som Beijing og Shanghai, hvor leveomkostningerne er høje, forklarer Chen Hairong. 
Rent pædagogisk har de kinesiske lærere til gengæld langt mindre spillerum end de danske kolleger. De følger et obligatorisk pensum med obligatoriske bøger og præfabrikerede PowerPoints.