Særlig drenge-undervisning gavner også piger

Når 1. hf på Næstved Gymnasium og HF har kemi, sker det, at drenge og piger skal løse kemiøvelser hver for sig. Formålet er at styrke drengenes læring og fastholdelse som led i projektet Imodus.
”De fleste, både drenge og piger, synes, undervisningen er bedre. Men det er særligt pigerne, der er glade. Og det er jo sjovt, når man gør noget for drengene. Pigerne har fået meget mere ro til at arbejde og kan bedre koncentrere sig,” siger Pernille Engel, lærer på Næstved Gymnasium og HF.

Drenge underviser pigerne
Som et andet forsøg skal drengene løse en praktisk opgave i laboratoriet, mens pigerne arbejder alene i klassen. Bagefter viser og forklarer drengene forsøget for pigerne og får således til dels ansvaret for pigernes læring. Det har givet mere aktive drenge, særligt blandt den faglige mellemgruppe, konstaterer Pernille Engel.

Drengene halter bagefter pigerne
Næstved Gymnasium og HF er et blandt tre gymnasiale uddannelser, der deltager i Region Sjællands Imodus-projekt. Det har til formål at udvikle og afprøve nye måder at tilrettelægge undervisningen på, så flere drenge og mænd gennemfører en uddannelse.
”Andelen af drenge i eksempelvis gymnasiet er faldende, og desuden får de lavere karakterer end pigerne. Gymnasierne er interessante at se på, fordi de rekrutterer til de videregående uddannelser,” siger Lene Larsen, lektor og ph.d. i uddannelsesforskning på Roskilde Universitet og forskningskoordinator for delprojekterne omkring de gymnasiale uddannelser.

Forskelle handler ikke kun om køn 
Lene Larsen understreger, at forklaringen på uddannelsesforskelle ikke kun skal findes ved at se på køn, men også social baggrund og kravet til gymnasierne om at rumme 95 procent af en ungdomsårgang.

En del af projektet går derfor ud på at undersøge, hvordan drenge- og pigeroller opfattes på de gymnasiale uddannelser og måske udvide nogle af de eksisterende forestillinger.
”Vi prøver at kvalificere og udfordre forståelserne omkring køn på de gymnasiale uddannelser. Eksempelvis at køn kan ses som andet end biologisk funderet, men også handler om, hvordan vi socialt omgås hinanden, måden, vi taler om køn på og dermed skaber køn, og hvilke drengepositioner der er til rådighed i gymnasiet,” siger Lene Larsen.

Opdeling i svage og stærke elever
Det er da også langt fra klart, om det er opdelingen i køn eller måske svage og stærke elever, der giver en positiv effekt på aktivitetsniveauet i hf-klassen på Næstved Gymnasium og HF.
”Jeg tror, der er en effekt af kønsopdelingen, fordi drengene pludselig skal mande sig op og stå over for pigerne. Det er dem, der har teten, og de oplever pludselig at være øverst i hierarkiet, hvilket de ellers ikke plejer at være i klasserummet,” siger Pernille Engel med henvisning til øvelsen, hvor drengene skal tage ansvar for pigernes læring.
Hun tilføjer:
”Omvendt tror jeg også, at man i andre klasser vil kunne få meget ud af at dele eleverne op på andre måder eksempelvis i svage og stærke elever, uanset køn. Lige i denne klasse fordeler de stærke elever sig primært blandt pigerne og de svage blandt drengene, men det er meget forskelligt fra klasse til klasse.”

Imodus-projektet startede i oktober 2011 og slutter september 2014. Projektet dækker både de gymnasiale og en række videregående uddannelser.