De danske gymnasieelever har i flere år fortalt politikere, at eleverne sad lårene af hinanden i klasselokalerne. I år blev det fleksible klasseloft på 28 elever som bekendt vedtaget i Folketinget, og allerede nu er der blevet mere plads i klasseværelserne på de danske gymnasier.
Læs artiklen: Markant færre elever i klasserne
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning modtager derfor GL's uddannelsespris 2012.
I begrundelsen for prisuddelingen peger GL's formand Gorm Leschly på, at klasseloftet er vigtigt, fordi det er med til at sikre, at den enkelte elev kan komme i centrum og blive mødt af læreren der, hvor eleven står fagligt, personligt og socialt.
"Det gælder elever, der af forskellige grunde har det bedst med at dukke sig lidt i klassen og helst ikke vil til orde, når flere er til stede. Og det gælder elever, der har det rigtigt svært fagligt. De, der har brug for at blive set," siger Gorm Leschly.
Han peger også på, at lærerne i højere grad vil kunne give de stærke elever større udfordringer, når der er færre elever i klassen.
Uddannelsesprisen på 25.000 kr. blev uddelt på GL's repræsentansskabsmøde i dag.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode