Studieretningsteam styrker fagligt samspil

På Borupgaard Gymnasium i Ballerup har de arbejdet med studieretningsteam siden reformen i 2005. Dermed adskiller de sig fra de fleste andre almene gymnasier. Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) svarer kun 11 procent af rektorerne på de almene gymnasier nemlig, at studieretningsteam er den primære teamstruktur på deres skole. Det, på trods af at reformen lægger op til fagligt samspil i studieretningerne. Rektor på Borupgaard Gymnasium Thomas Jørgensen undrer sig.

"Jeg kan ikke se, hvordan man kan leve op til intentionen med reformen, hvis skolen ikke har studieretningsteam. Eleverne opnår ikke den ønskede udvikling fra grundforløbet og til at ende som studieparate i 3.g, hvis ikke de har et forum at udvikle sig i."

Han mener, at de lærere, der har studieretningens 3.g-klasse i for eksempel fysik, skal have indflydelse på, hvad der foregår i fysiktimerne i 1.g, for at sikre sammenhæng og struktur i studieretningen.

"Den sammenhæng kan man ikke sikre med klasseteam," forklarer Thomas Jørgensen.

Han mener, at arbejdet med at skabe klare profiler for studieretningerne og styrke det tværfaglige arbejde bliver bedre i studieretningsteam.

Mindre fokus på elevtrivsel?
Thomas Jørgensen erkender, at studieretningsteam ikke er løsningen på alt. Det er for eksempel ikke det optimale forum at tale om enkelte elevers trivsel i, fordi det ikke er alle teamlærerne, der har alle tre klasser i teamet.

Anders Ahlén, der er pædagogikumkandidat og underviser i historie og naturgeografi, er en del af teamet omkring skolens musiske studieretning. Han er enig med rektor i, at man nogle gange kan føle sig udenfor, når der tales om enkeltelever på et teammøde. På den anden side kan han også se fordelene i det.

"Det kan godt være, jeg ikke har 1.d i år, men sandsynligheden for, at jeg får dem næste år, er stor. Derfor kan det være en god mulighed for mig for at lære eleverne at kende, inden jeg står ansigt til ansigt med dem i klassen," forklarer han.

Opgaven med at skabe bedst mulig elevtrivsel løses igennem en mentorordning på Borupgaard Gymnasium. Elever, der har brug for ekstra støtte, bliver tilknyttet en lærer, som har den tætte kontakt med eleven. På den måde tager den slags problemstillinger ikke for meget fokus på teammøderne. På sigt vil Thomas Jørgensen oprette team, der uafhængigt af studieretningsteamene skal fokusere på elevernes trivsel.

Effektive team
Ifølge Borupgaard-rektoren er erfaringerne med studieretningsteamene generelt gode. Men han er opmærksom på, at det ikke er alle skolens 100 lærere, der synes, teamarbejdet er lige sjovt. Derfor arbejder han og resten af ledelsen med at finde en plads til alle i den konstruktion, der nu engang er på Borupgaard Gymnasium. Han forklarer, at det går ud på at finde frem til det, den enkelte lærer brænder for, og så finde plads i en studieretning til at dyrke netop det i samarbejde med resten af teamet.

For ifølge Thomas Jørgensen er det nødvendigt med studieretningsteam på et stort gymnasium som Borupgaard. Både i forhold til kravene i reformen, men også, fordi det er den mest effektive måde at køre skolen på.

"Det ville være helt uoverskueligt at skulle forholde sig til lærergruppen, hvis den ikke var opdelt i de 12 studieretningsteam," siger han.

Alternativt skulle skolen have 36 klasseteam eller fagteam, hvor helt op til eksempelvis 20 engelsklærere skulle mødes og diskutere deres fag.

"Det ville simpelthen være for ineffektivt," konstaterer Thomas Jørgensen.
Anders Ahlén er også glad for det forum, studieretningsteamet skaber, hvor der er mulighed for at opbygge nogle rutiner og skabe faste rammer for hele undervisningen på den musiske studieretning.

"Det giver overskud til ikke bare at gøre det godt, men at gøre det rigtig godt," siger han.

Det handler om mod
På Borupgaard Gymnasium arbejder man målrettet med at skabe en klar profil for hver enkelt studieretning. Det arbejde foregår både internt i teamene, men også i dialog med eleverne, der bliver taget med på råd, når profilen skal skærpes.

"Det skaber identitet og holdånd," fortæller Merete Olesen, der er teamleder. Hun er sammen med resten af teamet meget begejstret for elevernes indsats i studieretningsarbejdet.

Merete Olesen underviser i filosofi, dansk og historie og har været teamleder siden 2005. En titel, der ifølge EVAs undersøgelse ikke er rift om. Men sådan er det ikke på Borupgaard Gymnasium. ­Merete Olesen fortæller, at samtlige teamledere på nær hende selv blev skiftet ud sidste år, og at der var masser af friske kræfter til at tage over.

I hendes team, der dækker studieretningen med samfundsfag, matematik og filosofi, er demokrati den røde tråd igennem fagene. Som teamleder er det Merete Olesens opgave at sikre, at den demokratiprofil skinner igennem hele studieretningen.

"Det er et stort arbejde at lede et team," erkender hun.

Rektor Thomas Jørgensen har kendskab til andre skoler, der har forsøgt sig med studieretningsteam, men som alle har droppet det igen.

"Det handler om mod til at satse på én konstruktion, og det undrer mig, at der ikke er flere, der gør det," siger han.