Ikke flere studiepladser i sigte på hf-søfart

Et stigende antal unge søger ind på hf-søfart, men det får ikke uddannelsesminister Morten Østergaard til at øge kapaciteten. Han kræver højere gennemførelsesprocent, hvis hf-søfart skal have flere studiepladser.

Tekst: Sisken Laugesen

Flere end nogen sinde har søgt ind på hf-søfartsuddannelserne. Det påvirker imidlertid ikke uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der holder fast i et loft på 116 studiepladser på landsplan og kræver højere gennemførelsesprocent på uddannelsen, hvis flere skal optages. Det betyder, at skolerne må afvise et stort antal elever. Alene på hf-søfart i Marstal får 47 elever et afslag på deres ansøgning.??Leder på VUC FYN Ærø Brian Alarik Johansen fortæller, at han sammen med Marstal Navigationsskole vurderer, at cirka to tredjedele af ansøgerne til hf-søfart i Marstal er egnede til at starte på uddannelsen. Men det er langt flere end de 58 studiepladser, skolen har til rådighed.??Den opadgående ansøgerkurve påvirker ikke Morten Østergaard.??"Optaget er dimensioneret efter, at det er lavet til en sektor. Men der er ikke nogen af arbejdsgiverne i Det Blå Danmark, der har efterspurgt flere studenter fra hf-søfart," siger Morten Østergaard.??Han råder skolerne til at gøre bedre reklame for sig selv ved at hæve gennemførelsesprocenten på uddannelsen.??"Det vil styrke argumentationen for flere studiepladser i fremtiden," siger han.??Den treårige hf-uddannelse giver en hf-eksamen, men samtidig også uddannelsen som skibsassistent og første modul af skibsofficersuddannelsen. Undervisningen er en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning på hf og praktiske fag på søfarts- og navigationsskoler i Frederikshavn, Svendborg og Marstal.??Det praktiske får dem til at se meningen?Den samlede gennemførelsesprocent for landets tre hf-søfartsuddannelser er på omkring 50. Det er ifølge Morten Østergaard i underkanten af det acceptable sammenlignet med en gennemførelsesprocent på 72 på de almindelige hf-uddannelser. Derfor holder han fast i en politisk aftale fra 2004 om et loft på 116 studiepladser fordelt på de tre skoler i Marstal, Frederikshavn og Svendborg.??"Jeg er fuldt bevidst om, at hf-søfart er et godt tilbud til de gymnasiefremmede drenge, men vi hjælper dem kun, hvis de rent faktisk får en uddannelse," siger Morten Østergaard.??Hvis det lykkes for skolerne at hæve gennemførelsesprocenten, er ministeren ikke afvisende over for at øge optaget af elever på uddannelsen i fremtiden. ??Det, håber de, bliver en realitet i Marstal. Her er det ikke kun ledelsen, der er irriterede over at skulle afvise 47 elever. Skolens nuværende elever er også ærgerlige på vegne af dem, der får afslag.??"Jeg synes, det er direkte hul i hovedet ikke at oprette tre klasser, så flere kan få de muligheder, hf-søfart har givet mig. Jeg har faktisk rigtig ondt af dem, der ikke kommer ind," fortæller Kristian Brix, der er 3.-års-elev på skolen, og tilføjer.??"Jeg valgte hf-søfart, fordi jeg var vildt skoletræt. Det er jeg stadigvæk, og jeg kan godt blive lidt ked af hf, men så holder det mig oppe, at jeg i den næste time skal over på Navigationsskolen og lave noget praktisk. Hf-søfart er rigtig godt for os, der ikke kun gider sidde ned hele tiden."??Aase Bitsch Ebbensgaard fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet fortæller, at de praksisorienterede hf-uddannelser giver mere mening for gymnasiefremmede elever, der ofte savner en åbenlys funktion med skolearbejdet.??"Her kan de se meningen, fordi det, de lærer, kan anvendes lynhurtigt. Så kan det være helt okay at skulle læse noget også," forklarer hun.