Forleden åbnede lærerne Nærum Gymnasium på ny. En rød snor blev igen klippet i den store agora. Skolen slog oprindeligt dørene op for otte år siden, hvor gymnasiet imponerede med den moderne arkitektur og pædagogiske organisering. Men de spektakulære omgivelser blev ikke rigtig brugt i undervisningen, følte flere lærere.
”Jeg havde i længere tid været frustreret over, at vi ikke brugte de fantastiske omgivelser, men blot blev i klasselokalerne, når vi underviste,” fortæller Jacob Kjærgaard, der underviser i dansk og historie.
Derfor gik han til rektor og foreslog at lave en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med at styrke brugen af alle skolens arealer. Jacob Kjærgaard skrev et jobopslag til gruppen. 16 kolleger søgte om at være med, og fem blev valgt.
”Når lærerne selv skulle søge om at være i gruppen, sikrede vi os, at alle virkelig brændte for at udvikle undervisningsmiljøet,” siger Jacob Kjærgaard.
Fælles sprog
På trods af at alle havde viljen til at ændre på undervisningsmiljøet, oplevede lærerne, at de manglede sprog og begreber til at arbejde med det. Der var heller ikke meget forskning om sammenhængen mellem læring og rum på de gymnasiale uddannelser. Derfor kontaktede Jacob Kjærgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik(tidligere DPU) på Aarhus Universitet. Kulturgeograf Hanne Kirstine Adriansen og lektor i socialpsykologi Malou Juelskjær indvilligede i at lave følgeforskning på Nærum Gymnasium. Hanne Kirstine Adriansen har forsket i nomader, og hvordan mennesket knytter sig til rum. Ved blandt andet at høre hende fortælle om nomadernes måde at skabe tilhørsforhold til et sted på, brugte arbejdsgruppen hendes viden til selv at skabe et sprog.
”Hvis undervisningen skulle fungere, var vi nødt til at sikre, at vi gjorde stedet til vores eget og ikke bare flakkede rundt,” siger Jacob Kjærgaard.
Han understreger, at projektets formål ikke er at få al undervisning væk fra klasselokalerne – blot at åbne for flere undervisningsmuligheder. Arbejdsgruppen har nu lavet en hjemmeside, hvor alle lærere kan finde og dele inspiration og erfaringer med at undervise rundt omkring på skolen.
Uhyggelig stemning
Senere på dagen efter genåbningen af gymnasiet blev resten af lærerstaben inddraget i projektet og sad i team og drøftede alternative undervisningsmuligheder på skolens arealer.
”Det er oplagt at bruge trappen til at terpe grammatik – for eksempel bøje verber. Svarer man rigtigt, går man et skridt op. Svarer man forkert, går man et skridt ned. Læring sætter sig bedre med de fysiske spor” lød det fra et team.
”Man kan også bruge trappen til at måle en kystprofil,” foreslog en geografilærer.
En dansklærer ser andre muligheder for den mørke trappe.
”Jeg vil bruge den lidt uhyggelige stemning en mørk vinterdag, hvor vi for eksempel skal læse American Psycho,” sagde hun.
Man skal føle sig hjemme
Forskerne har blandt andet observeret, hvordan en klasse rykkede undervisningen væk fra lokalet.
”Det var meget interessant at se, hvor meget energi der pludselig kom i klassen,” fortæller Hanne Kirstine Adriansen.
”Jeg ved jo ikke om, der kom mere læring ud af det, men det så sådan ud,” siger hun.
Hanne Kirstine Adriansen har bemærket, at der det år, hvor hun er kommet på gymnasiet, er sket væsentlige forandringer. Tidligere var det svært at se, at det var et gymnasium.
”Vi kunne måske godt se, at det var et uddannelsessted, men eleverne efterlod ikke nogle synlige fysiske aftryk,” siger hun.
Der var rigeligt af kunst på væggene, men ikke noget som signalerede unge mennesker. Ingen klistermærker eller værker fra elevernes undervisning. Men det er der ændret på med lærernes fokus på rummene.
”Når man indretter et sted, er det vigtigt at tænke på, hvem det henvender sig til. Hvis eleverne skal føle sig hjemme, skal indretningen også kommunikere til dem,” understreger Hanne Kirstine Adriansen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode