Du er her
TEMA
|
22. apr 2015

Spar tid og bliv en bedre lærer

Ingen ved alt – derfor er vidensdeling nødvendigt på enhver arbejdsplads. Det koster tid at komme godt i gang. Til gengæld er gevinsterne store, siger Peter Holdt Christensen, lektor på CBS og ekspert i vidensdeling.
Af: Tina Rasmussen

Hvis vi deler vores viden med hinanden, bliver vi både dygtigere og sparer tid.

Den klare melding kommer fra Peter Holdt Christensen, der er lektor på Copenhagen Business School (CBS) og ekspert i vidensdeling.

Vidensdeling handler nemlig både om at genbruge viden og skabe ny viden.

”Vidensdeling er en nødvendighed på enhver arbejdsplads. Den enkelte medarbejder kan ikke vide alt. Når vidensdeling fungerer, kan den både effektivisere og perspektivere,” siger Peter Holdt Christensen og uddyber:

”Adgang til kollegers viden betyder, at man kan udføre sine arbejdsopgaver bedre, sikrere eller hurtigere. Samtidig kan det give nye perspektiver og udfordre én fagligt, så ens arbejde bliver mere spændende.”

Derfor er vidensdeling en fordel både for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen, fastslår han.

”Det er spild af kostbar tid og ressourcer, når medarbejdere på en arbejdsplads ikke taler sammen om deres viden,” siger Peter Holdt Christensen.

Kræver tid
Men det er ikke let at dele ud af sin egen viden og få del i andres. Peter Holdt Christensen er forfatter til flere bøger om samarbejde og vidensdeling. I den forbindelse har han interviewet en lang række medarbejdere og ledere i offentlige og private virksomheder om vidensdeling.

Hans konklusion er klar: Vidensdeling rummer en lang række udfordringer – og hovedparten af udfordringerne er de samme, uanset om man befinder sig på en fabrik, et reklamebureau eller et gymnasium.

En af de største udfordringer er, at vidensdeling tager tid og kræver en arbejdsindsats. Det skal ledelse og medarbejdere gøre sig klart fra start, forklarer Peter Holdt Christensen.
”På mange arbejdspladser bliver vidensdeling bare et smart ledelses-buzzword. Man snakker om det, fordi andre gør det. Så holder man et totimers seminar, hvor man bliver enige om, at vidensdeling er vigtigt, og så sker der ikke mere. For det kræver tid at komme godt i gang. Man skal sætte ressourcer af og gøre sig klart: Hvad er det, vi vil med vidensdeling hos os? Hvordan kommer vi derhen? Og hvordan evaluerer vi, om det lykkes?”

Samtidig skal ledelsen melde tydeligt ud, at vidensdeling er en naturlig og integreret del af at være medarbejder på en dansk arbejdsplads anno 2015, påpeger han.

”På mange arbejdspladser er der kommet en opfattelse af, at det er noget, der foregår parallelt med ens andre opgaver, og som man kan vælge til og fra. Men det er en misforståelse.”

Tre faser
Peter Holdt Christensen deler den gode vidensdeling op i tre faser: Man skal lede efter viden, overføre viden og anvende viden – og alle tre faser indeholder udfordringer.

”Før man kan lede efter viden, skal man erkende, at man ikke ved alting selv, men har brug for andres viden. Det har mange svært ved, og konsekvensen er, at de slet ikke kommer i gang med første fase,” siger Peter Holdt Christensen.

Har man indset, at man har brug for andres viden, opstår næste problem: Hvor skal man lede? Hvem skal man spørge?

”Vi leder typisk efter viden i vores nærområde, altså hos kolleger, vi sidder tæt på, arbejder sammen med eller snakker godt med i frokostpausen. Men det er et problem, for det er ikke sikkert, at det er her, den bedste viden findes,” forklarer han.

Klarer man de to første faser, er der udsigt til at høste positive effekter – hvis man altså kommer igennem den sidste fase. Det er nu, at den fundne viden skal overføres. Men også her er der sten på vejen. For eksempel er meget viden tavs eller skjult og ”klistrer” til personer. Det betyder, at den ikke kan deles gennem tale og skrift, men kun  gennem forskellige former for handlinger.

”I forhold til gymnasiet kan en lærer have nogle pædagogiske tips til at håndtere en bestemt elevtype. De er nemmest at videregive, hvis læreren viser, hvad han eller hun konkret gør ude i klassen. Men det vil kræve tid, og så kommer mange ikke videre,” siger Peter Holdt Christensen.

”Os” frem for ”mig”
Der kan også være dygtige og erfarne medarbejdere, der slet ikke har lyst til at dele ud af deres viden. De føler ikke, at de får noget igen og kan samtidig være bange for at miste den status, de har på arbejdspladsen, fortæller CBS-lektoren.

Den situation kan man kun forhindre ved at skabe en stærk fællesskabsfølelse på arbejdspladsen, hvor den enkelte medarbejder tænker på ”os” frem for ”mig”, forklarer han.

”Vidensdeling er en form for bytteforhold. Ser man på arbejdspladsen som et fællesskab, kommer bytteforholdet til at balancere. Så giver man gerne noget til fællesskabet, fordi man ved, at de andre gør det samme. Ser man det som et en-til-en-bytteforhold, bliver det problematisk og blokerer for vidensdeling,” siger Peter Holdt Christensen.

Han er ikke i tvivl om, hvad den største hindring for landets gymnasier er i forhold til at skabe effektiv vidensdeling:

”Problemet i gymnasiet er, at hovedaktiviteten i lærernes arbejde – undervisningen – er spredt ud i mange lokaler. Selvom lærerne også arbejder i team, er de alene langt det meste af deres arbejdstid. De bliver til privatpraktiserende lærere, der har svært ved at se, at de egentlig indgår i et samarbejde og fællesskab, og det er problematisk i forhold til at skabe en vidensdelingskultur.”

Derfor er fællesskabsfølelsen det første, han ville tage fat på, hvis han var gymnasierektor. Det vil for eksempel være oplagt at indføre perioder, hvor lærerne arbejder sammen to og to, mener han.

”Det handler om at få slået fast, at vi er sammen om det her. En tolærerordning, hvor man forbereder, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen, kan være med til at skabe en os-forståelse,” siger han og tilføjer:

”Men det kræver igen, at man sætter tid af. ”

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer