Du er her
Interview
|
02. nov 2016

Ny lærer: Var lige så nervøs som eleverne til den første eksamen

Foto: 
Forberedelsen var vigtig for Simone Strandvad, da hun skulle føre elever til eksamen for første gang.
Af: Carl Juul Nielsen

Svedige håndflader og febrilsk gennemgang af noter er ikke usædvanligt i et eksaminationslokale. Men det er oftest eleverne, der er mest nervøse. Som ny lærer kan det dog også godt være en situation, der er præget af nervøsitet.

Biologi- og matematiklærer Simone Strandvad, som har givet Gymnasieskolen lov til at følge hende i sit første år som gymnasielærer, har netop afsluttet naturvidenskabeligt grundforløb med to hold. Hun havde i alt 60 elever til eksamen i slutningen af sidste uge.

”Især i starten af ugen var jeg virkelig nervøs. Jeg tænkte på, om jeg kunne finde ud af at give karakterer, om jeg kunne vurdere, hvilket niveau eleverne var på. Samtidig skulle jeg have fuldstændig styr på emnet, som eleverne skulle op i,” siger Simone Strandvad.

Hun brugte lang tid på at sidde med de afsluttende opgaver for at kunne hjæpe eleverne bedst muligt.  

”Hvis de ikke selv kunne styre samtalen, skulle jeg være klar til at stille dem nogle ledende spørgsmål, som de kunne bruge,” siger Simone Strandvad.

Kolleger hjælper
Heldigvis gik eksaminerne godt ifølge Simone Strandvad. Det gjorde de, til dels fordi hun havde følgeskab af en erfaren kollega til eksaminationerne. Det hjalp hende til at finde tryghed i situationen.  

”Jeg kunne spejle lidt af de ting, som min kollega gjorde til eksaminationen i starten, men allerede efter de første to-tre eksaminationer, havde jeg ligesom en rutine, hvor det mere blev et sammenspil,” siger Simone Strandvad.

Hellere være streng og få gode resultater
Simone Strandvads første tid som gymnasielærer på Køge Gymnasium har været præget af at finde sig til rette i læreridentiteten. En af udfordringerne har været at finde den rette kombination af at være tilgængelig og jovial, men samtidig også udstråle en autoritet og en faglighed, som eleverne kan føle sig trygge ved. Det vigtigste for hende er dog, at de i sidste ende får lært de ting, de skal kunne.

”Første gang jeg skulle give karakterer til mit matematikhold, gav jeg dem relativt lave karakterer. Jeg ville hellere have, at de syntes, jeg var streng, men at de så til gengæld sørgede for at få lært deres ting,” siger Simone Strandvad.

Forskellige tilgange
Kollegerne kan være inspirerende, men det er hurtigt også gået op for Simone Strandvad, at tilgangene blandt hendes kolleger er helt forskellige. Hun kunne se, at hendes medeksaminator havde lavet foreløbige karakterer til elevernes opgaver, hvilket hun ikke havde haft overskud til. 

”Jeg ved, at der også er nogle af mine kolleger, der ikke læser opgaverne. De mener, at hvis eleverne kan præstere mundtligt, så er det lige meget, hvad der står i opgaverne og omvendt,” siger Simone Strandvad.

Hun oplevede til eksaminationen, at det ikke var så svært at give karakterer, selvom der var vanskeligheder i begyndelsen. 

”Nogle gange kunne min bedømmelse også blive lidt subjektiv. Hvis jeg lå og svingede mellem to karakterer, så tænkte jeg tilbage på, hvordan eleven har været i undervisningen, selvom det jo er selve eksamenen, der skal bedømmes,” siger Simone Strandvad.

Hun er lettet over at have fået en god afslutning på grundforløbet, men hun har ikke haft tid til at nyde de veloverståede eksaminer. Hun er nemlig allerede i gang med at præsentere AT til sine 1.g’ere. 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.