Du er her
Nyhed
|
16. okt 2013

Elever: Der er for mange studieretninger

Sænk antallet af studieretninger. Det vil mindske antallet af elever, der er nødt til at tage gymnasiale suppleringskurser, siger formanden for DGS.
Af: Tina Rasmussen

207 forskellige varianter. Så mange studieretninger er der på landets almene gymnasier. 
Og det er alt for mange, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).  
”Mange studieretninger ligger så tæt på hinanden, at man sagtens kan skære ned i antallet,” siger Phillip Dimsits Lerer, formand for DGS.  
Hvert gymnasium skal udbyde mindst fire studieretninger. Men ifølge Undervisningsministeriets seneste opgørelse fra 2008 har næsten 8 ud af 10 almene gymnasier oprettet 5 til 11 studieretninger. Og på næsten hvert femte gymnasium skal eleverne vælge mellem 12 til 18 forskellige studieretninger. 
”Det er ikke underligt, at mange elever farer vild i sådan et system. Færre studieretninger vil gøre det langt mere overskue­ligt,” siger Phillip Dimsits Lerer. 
Han mener, at en del gymnasier tænker for meget i at udbyde spændende studieretninger frem for at fokusere på de fag, som en stor del af de videregående uddannelser har som adgangskrav. 
”Færre studieretninger og større fokus på fag, man kan bruge til noget, vil sænke antallet af elever, der er nødt til at tage gymnasiale suppleringskurser for at kunne læse videre,” siger Phillip Dimsits Lerer.

Plads til ”eksperimenter” 
Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, mener ikke, at der er for mange studieretninger. De fleste gymnasier har droppet de ”smarte” studieretninger, der ikke kan bruges til så meget i forhold til de videregående uddannelser, påpeger han.  
”Langt de fleste studieretninger i gymnasiet i dag indeholder de fag, eleverne skal bruge, når de skal søge videre,” siger rektorformanden. 
De mange varianter opstår, fordi nogle gymnasier en gang imellem ”eksperimenterer” med deres udbud af studieretninger, og det skal der være plads til, mener han.  
”Det sker, fordi lærerne er fagligt engagerede og for eksempel gerne vil præsentere deres fag på B-niveau og afprøve nye samarbejdsmuligheder. Nye kombinationer udfordrer vanetænkningen, og det er kun positivt,” siger Jens Boe Nielsen. 
Undervisningsminister Christine Antorini (S) mener heller ikke, at antallet af studieretninger er et problem. Men hun understreger, at studieretningerne skal have en ”fornuftig kombination af fag og niveauer”. 
”Gymnasierne skal sørge for, at så mange elever som muligt har de nødvendige kompetencer til at begynde direkte på en videregående uddannelse,” skriver undervisningsministeren i en mail til Gymnasieskolen. 
Det har længe været anset som et problem, at et stort antal studenter er nødt til at tage gymnasiale suppleringskurser for at komme ind på en videregående uddannelse. I 2011, hvor Undervisningsministeriets seneste opgørelse er fra, havde suppleringskurserne over 11.000 kursister. Det er dog ikke dem alle, der tager kurser for at forbedre deres studentereksamen.  

Skoler skal informere bedre 
Matematik på B-niveau er et af de fag, hvor efterspørgslen på suppleringskurser er størst. 
Christine Antorini afviser dog at gøre faget obligatorisk. Hun påpeger, at eleverne i det almene gymnasium fra dette skoleår kan vælge matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. 
”Med den justering har vi givet bedre mulighed for, at de elever, der har brug for matematik B, også kan få det,” skriver hun.  
Ministeriet har desuden indskærpet over for skolerne, at de skal informere eleverne grundigere om, hvilke videregående uddannelser de forskellige studieretninger og valgfag giver adgang til.  
Netop klar information er vejen til at sænke antallet af elever, der må supplere deres eksamen – og langt vigtigere end at diskutere, om antallet af studieretninger er lidt for højt eller lavt, mener Lis Vivi Fonnesbæk, der er formand for uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening. 
”Jeg tror godt, at eleverne kan overskue mange studieretninger. Det afgørende er, at vi deklarerer studieretningerne tydeligt, så eleverne ved, hvilke døre de åbner og lukker med deres valg. På det punkt kan vi blive bedre,” siger Lis Vivi Fonnesbæk. 
DGS’ formand mener, at der er lang vej igen.  
”Det har gymnasierne overhovedet ikke fokus på i dag,” siger Phillip Dimsits Lerer.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer