Usikkerhed om OK 21

Måske ender det med, at GL's formandskab (Asger Boe Wille, Tomas Kepler og Anders Bærholm Frikke) skal præsentere en OK 22, hvis OK 21-forhandlinger udsættes. Billedet er fra et af GL's medlemsmøder om OK 21, inden coronavirussen ramte Danmark.

OK 21 bliver måske til OK 22. De offentlige forhandlerorganisationer er i dialog med arbejdsgiverside om en udsættelse af den kommende vinters forhandlinger.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) orienterede i en mail tidligere på ugen sine tillidsrepræsentanter om en mulig udsættelse af OK 21 for de offentligt ansatte – muligvis i form af en etårig forlængelse af de nuværende overenskomster.

I dag tager FOA-formand Mona Striib, der også er formand for de kommunalt og regionalt ansattes forhandlingsorganisation Forhandlingsfællesskabet, så bladet fra munden i Altinget.

”Det er korrekt, at vi er i dialog med arbejdsgiverne om både et almindeligt OK 21-scenarie og et forlænget scenarie – og betingelserne herfor. Begge scenarier er stadigvæk åbne,” siger Mona Striib.

Forhandlerorganisationerne, altså arbejdstagerne, kan dog ikke alene afgøre, hvorvidt forhandlingerne skal udsættes eller gennemføres som planlagt den kommende vinter. Det kræver selvsagt, at arbejdsgiverside er enig. De statsansattes forhandlerorganisation CFU har i dag, onsdag, møde med skatteminister Morten Bødskov, der som øverste chef for den nyetablerede Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har overtaget de offentlige forhandlinger fra Moderniseringsstyrelsen.

Det er naturligvis konsekvenserne i kølvandet på Corona-krisen, der har bragt en udsættelse af forhandlingerne i spil. Den har belastet dansk økonomi voldsomt og dermed skabt stor usikkerhed om de økonomiske rammer for forhandlingerne, ligesom en eventuel anden Corona-bølge i efteråret/vinteren kan skabe endnu større økonomisk usikkerhed og i øvrigt nærmest pacificere konfliktvåbnet, da befolkningen næppe vil finde en strejke attraktiv ovenpå nedlukning af samfundet.

Der er ingen tvivl om, at Corona-krisen har krævet en ekstraordinær fleksibilitet og arbejdsindsats for mange offentligt ansatte.

Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker
FAOS, Københavns Universitet

Mona Striib erkender imidlertid, at ikke alle medlemmer vil være enige i en udsættelse.

”Der er nogle, som godt kan se, at det er bedre at komme lidt om på den anden side af Corona, og så er der dem, som måske ikke helt forstår reguleringsordningen, og som siger, at det er tid til en klækkelig lønforhøjelse uden nødvendigvis at tænke, at pengene jo skal komme et sted fra,” siger hun til Altinget.

Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på FAOS-instituttet på Københavns Universitet, forklarer overfor Altinget, at parterne på begge sider af forhandlingsbordet måske vurderer, at den nuværende usikkerhed vejer så tungt, at det kan være bedst at udsætte forhandlingerne. For der er altid konsekvenser ved en udsættelse, da der så ikke kommer den rettidige udvikling af overenskomsten, lønstigninger etc. Omvendt kan også arbejdsgiverne have en interesse i udsættelsen.

”Der er ingen tvivl om, at Corona-krisen har krævet en ekstraordinær fleksibilitet og arbejdsindsats for mange offentligt ansatte. Det har genereret en høj faglig stolthed, som kan spille over i en forventning til mærkbare lønstigninger. Går der omvendt lidt længere tid, kan der måske opstå en højere grad af krisebevidsthed blandt lønmodtagerne, som kan skabe en bedre situation for arbejdsgiverne,” siger Nanna Wesley Hansen.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvornår parterne bliver enige eller ikke bliver enige om en udsættelse af OK 21 og kan melde en beslutning ud.