Artikel
Undervisningsministeriet: Sådan måler vi gymnasiers kvalitet
Elever

Undervisningsministeriet: Sådan måler vi gymnasiers kvalitet

Evnen til at løfte elever fagligt på trods af deres sociale og faglige baggrund er én af fire indikatorer i Undervisningsministeriets nye tilsyn med gymnasierne.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Nu bliver det mere klart for gymnasierne, hvad Undervisningsministeriet holder øje med for at vurdere, om skolerne lever op ministeriets forventninger om udvikling og kvalitet.

Der er altid blevet ført tilsyn med skoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser, men et nyt mere åbent tilsyn, bliver det gennemskueligt, hvilke indikatorer skolerne bliver målt på.

Sagt meget enkelt handler det om frafald, karakterer, overgangen fra ungdomsuddannelsen til videregående uddannelser og endeligt løfteevnen.

Løfter skolen eleverne?
For at tage det sidste først. Løfteevnen handler om, hvordan gymnasiet er i stand til at løfte eleverne fagligt i forhold til deres sociale og faglige baggrunde. Med andre ord så bliver der taget hensyn til, om eleverne kommer med topkarakterer fra folkeskolen og har en overlæge-mor, eller om de lige akkurat klemte sig ind på gymnasiet og har forældre, som opgav at hjælpe med lektierne i femte klasse.

På ministeriesprog hedder det, at der bliver set på ”socioøkonomisk referencekarakter”. Skoler med elever med nogenlunde samme baggrund bliver målt op imod hinanden: Hvem er bedst til at løfte eleverne?  

De andre parametre er mere enkle, og også her bliver skolerne målt i forhold til de andre skoler i Danmark. De fire parametre bliver kaldt for det risikobaserede tilsyn. Her bliver der holdt øje med tallene og risikoen for, at noget går den forkerte vej.

Skolen får hjælp
Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet, som sidder og følger tallene.

Ifølge Undervisningsministeriet sker der dog ikke noget ved, at en skoles samlede karaktergennemsnit falder en anelse det ene år.

Tre år i træk går til gengæld ikke. Sker det, vil Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen undersøge, hvad der er galt, og hvordan der kan rettes op på det. Det nye tilsynssystem kaldes Dialogbaseret Kvalitetstilsyn, og navnet lægger op til, at styrelsen vil gå i dialog og støtte en skole, som for eksempel har gentagne problemer med et stigende frafald af elever.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) forklarer, at det eksisterende kvalitetstilsyn nu moderniseres, så det i højere grad understøtter skolerne med at udvikle kvaliteten.

”Det gør vi i tæt samarbejde og dialog med skolerne, så alle skoler når de mål, vi har sat for at skabe endnu bedre uddannelser for vores børn og unge,” siger Christine Antorini i en pressemeddelelse.

Positivt og problematisk
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen, kan både se det positive og det problematiske i det nye dialogbaserede tilsyn. Det positive først:

”Det er godt, at vi kan se retningslinjerne for tilsynet. Der er altid blevet ført tilsyn med gymnasierne, men det har ikke været gennemsigtigt, hvordan processen har været,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Når det er sagt, mener hun, det er problematisk, at tilsynet alene fokuserer på de fire målbare parametre.

”En del af vores kerneopgave er almen dannelse og at skabe livsduelige mennesker, men det får man ikke med, når man alene kigger på de fire parametre,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Der er dermed en fare for, at tilsynet overser helheden på den enkelte skole og ikke mindst i hele sektoren.

”Vi skal også samarbejde med de andre skoler og uddannelser, så det går godt for den samlede sektor. Den helhed ser det nye tilsyn ikke på,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, og henviser til de ”20 procent, som ikke får en ungdomsuddannelse”.

”Hvor er fokus på denne opgave?” spørger hun.

Det nye tilsyn skal ikke føre til nye top og flop-lister over gymnasierne præstationer. Ministeriet oplyser, at resultaterne af tilsynet ikke bliver offentliggjort.

 

     

 

De fire indikatorer for gymnasierne

Dialogbaseret kvalitetstilsyn

Ifølge Undervisningsministeriet bliver gymnasierne fulgt på fire indikatorer i det nye tilsyn

  • Frafald
  • Eksamensgennemsnit
  • Overgang til videregående uddannelse
  • Løfteevne

Ministeriet har udgivet en pjece om Dialogbaseret Kvalitetstilsyn. I den er de fire indikatorer for gymnasierne ikke oplyst. I en e-mail til Gymnasieskolen.dk har Undervisningsministeriet dog oplyst de fire indikatorer, som der bliver holdt øje med i det såkaldte risikobaserede tilsyn.

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater