Undervisningsministeriet: Gymnasier må godt have underskud i flere år

Det er ikke noget problem, hvis gymnasier vælger at køre med underskud i de kommende år for at afbøde nedskæringer, understreger Undervisningsministeriet.

Alle gymnasier skal nu og i de kommende år skære ned.

En måde at undgå de værste kvalitetsforringelser kan være at vælge at køre med underskud i de kommende år.

Over for gymnasieskolen.dk understreger Undervisningsministeriet, at der ikke er regler eller retningslinjer for, hvor stort et underskud en selvejende institution må have. Undervisningsministeriet understreger også, at der ikke er nogen grænse for, hvor mange år i træk et gymnasium må have underskud på bundlinjen.

Med andre ord kan skolerne godt bruge et underskud til at betale for nedskæringer.

”Der er ingen regler, der siger, at gymnasier skal have store overskud eller egenkapital. Gymnasier får penge til at drive uddannelsesinstitutioner, og det er det, pengene skal bruges til. Vi ved, at mange gymnasier har en god økonomi, og jeg har tillid til, at ledelserne har blik for, hvor det bedst kan betale sig at effektivisere og spare penge, uden at det går ud over uddannelsens kvalitet,” skriver undervisningsminister Ellen Trane Nørby i et svar til gymnasieskolen.dk.

Underskud frem for afskedigelser
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, mener, det er vigtigt at understrege over for bestyrelserne og ledelserne på skolerne, at planlagt underskud på budgettet i de kommende år kan være måden at undgå de værste kvalitetsforringelser.

”Mange skoler har en fornuftig økonomi, og derfor er der ingen grund til at lave panikløsninger i form af masseafskedigelser. Som Undervisningsministeriet understreger, er det ikke noget problem at lave et planlagt underskud,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Ifølge GL er der eksempler på, at bestyrelser vil have, at skolerne får et overskud i 2016.

”Når gymnasierne står over for så store nedskæringer, virker det tosset at ville spare op. Taxameteret skal bruges til at skabe god undervisning. Skal taget skiftes, må skolen låne penge til projektet.

Vi ser, at nogle skoler allerede nu tilpasser deres økonomi til 2019, og det betyder unødigt mange afskedigelser, som med det samme giver store kvalitetsforringelser,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun opfordrer til, at skolerne ”vender hver en sten” for at undgå afskedigelser, og så mener hun, at ledelse og lærere sammen skal have en dialog om, hvordan omkostningerne på bedst mulig måde tilpasses skolernes indtægter i de kommende år.

Penge til det uforudsete
Formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening Hans Peter Jensen mener, det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skolers økonomi er, og at man ikke kan generalisere om, at skolerne kan køre med underskud.

”Ja, man kan godt bruge egenkapitalen til at jævne nedskæringerne ud, men vi bliver nødt til at have en vis egenkapital for at sikre os, at vi har penge til uforudsete udgifter,” siger han og peger på, at gymnasierne som selvejende institutioner er ansvarlige for bygningerne.

Hans Peter Jensen er bestyrelsesformand for Gefion Gymasium i København, og her har bestyrelsen godkendt et budget for 2016 med et lille underskud.

Penge på kistebunden
Skolernes regnskaber viser, at der er stor forskel på skolernes økonomi. Nogle skoler har haft pæne overskud i flere år og har opbygget en pæn egenkapital og likviditet, mens andre skoler vil have sværere ved at vælge at køre med underskud.

Samlet set havde gymnasier og VUC-centre et overskud på 619 millioner kroner sidste år.

Alle ungdomsuddannelser skal skære to procent i 2016. Derudover ønsker at fortsætte en nedskæring på to procent om året frem til 2019. Oven i det mister stx yderligere 235 millioner kroner i 2017 og vil i 2019 have fået barberet over 11 procent af budgettet.

VUC rammes også af voldsomme nedskæringer på fjernundervisning allerede i 2016 og på ordblindeundervisning året efter.

Læs: Overblikket: Se hvor meget der skal skæres på skolerne