“Jeg ved selvfølgelig godt, at vi ikke får alt igennem ved en overenskomstforhandling, men jeg går ikke ind for nødvendighedens politik, hvor man på forhånd kun kræver, hvad modparten og AC kan lide,” siger Kåre Blinkenberg.

Uenighed om overenskomstkrav: Hovedbestyrelsesmedlem går enegang og foreslår ændringer

Det trækker op til debat, når GL's tillidsrepræsentanter i morgen skal vedtage overenskomstkrav. 12 ud af 13 hovedbestyrelsesmedlemmer bakker op om pakken af overenskomstkrav, men Kåre Blinkenberg foreslår ændringer.

Pæne ord frem for reelle rettigheder - sådan beskriver hovedbestyrelsesmedlem Kåre Blinkenberg nogle af de forslag til overenskomstkrav, som Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) hovedbestyrelse i morgen fremlægger for tillidsrepræsentanterne (TR) ved et virtuelt repræsentantskabsmøde.
Formålet med mødet er, at tillidsrepræsentanterne skal debattere og vedtage, hvilke krav GL skal gå videre med som krav ved overenskomstforhandlingerne i starten af 2021.

Tidligere har der været tradition for, at det er en samlet hovedbestyrelse, der bakker op om forslaget til overenskomstkrav, som tillidsrepræsentanterne skal tage stilling til, men i år bakker kun 12 ud af 13 hovedbestyrelsesmedlemmer op om alle kravene. Kåre Blinkenberg har valgt at foreslå ændringer af tre af kravene samt tilføje endnu et krav. Han ønsker en afstemning af alle kravene enkeltvis blandt tillidsrepræsentanterne. Derudover støtter han GL’s øvrige forslag til overenskomstkrav.

Det overordnede fokus ved GL’s overenskomstkrav er det samme som ved forhandlingerne i 2018. GL ønsker en forbedring af måden, hvorpå lærernes arbejdstid håndteres. Der skal være mere transparens, der blandt andet skal sikre en mere jævn arbejdsbelastning.

Ifølge Kåre Blinkenberg har hovedbestyrelsen dog udvandet nogle af kravene, idet der kun lægges op til at sikre en drøftelse af planlægningstal samt en drøftelse af arbejdsmængde hver tredje måned med ledelsen.

“Det, mener jeg ikke, er reelle værn for eksempel mod skæv arbejdsbelastning, og jeg foreslår i stedet, at planlægningstal skal aftales med TR, og at der skal være en kortere normperiode,” forklarer Kåre Blinkenberg, der er formand for GL's arbejdspladsudvalg.

Vi vil gå så langt, som fællesskabet kan støtte. 

Tomas Kepler, formand
GL

Realistiske krav
Ifølge formanden for GL repræsenterer de to forslag to forskellige strategier for overenskomstforhandlingerne.

“Jeg tror ikke, at der er nogen uenighed i GL’s hovedbestyrelse om, at vi på sigt skal have centrale håndfaste værn som før OK 13, men vores strategi er at forholde os til, hvilke muligheder vi har for at skabe et resultat. Det handler ikke om at vælge mellem nuancer og mere eller mindre stærke formuleringer af samme krav. Det handler om et valg mellem fundamentalt forskellige syn på strategier for, hvordan GL kan og skal agere ved de forestående forhandlinger, og hvad vi overhovedet kan bruge den kommende overenskomstforhandling til,” fortæller Tomas Kepler, der også i indledningen til kravene gør rede for GL’s længererækkende strategi og mål - også efter OK 21.

GL’s strategi går ifølge formanden blandt andet ud på at bygge videre på det fællesskab, der blev skabt mellem underviserorganisationerne i forhandlingsfællesskabet Akademikerne (AC) ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Her måtte organisationsspecifikke krav som bekendt træde i baggrunden for den fælles kamp på tværs af statslige, kommunale og regionale skel for blandt andet betalt spisepause og lærernes arbejdstid, og GL’s krav blev ikke realiseret ved forhandlingsbordet.

Læs: Gymnasielærerne zoomer ind på overenskomstkrav

“Det er hovedbestyrelsens analyse, at det er mest realistisk at lande et resultat, hvis vi fortsætter samarbejdet fra OK 18 og forsøger at finde fælles mål med underviserorganisationerne i AC - nogle af dem deler vi jo også overenskomst med. Vi vil gå så langt, som fællesskabet kan støtte,” siger Tomas Kepler, der vurderer, at der ikke i år vil være opbakning til at stille krav om centrale akkorder og lokal forhandling i AC.

“Hvis vi ville gå enegang, ville det i øvrigt alene kunne ske for stx/hf-området, mens vores erhvervsgymnasiale lærere ville blive ladt i stikken. Derudover er det hovedbestyrelsens opfattelse, at lærernes nye arbejdstidsaftale kan være et pejlemærke for, hvordan arbejdsgiverne generelt vil se på håndtering af læreres arbejdstid i andre dele af uddannelsessektoren fremover,” påpeger Tomas Kepler.

Lærernes arbejdstidsaftale
“Vi ser gode muligheder i aftalen og tror, at den kan give en indikation for, hvilken retning vi som gymnasielærerne kan komme et skridt videre mod bedre arbejdsvilkår. Men vi må også være ærlige og sige, at den også viser begrænsninger - den rummer for eksempel ikke centrale akkorder, lokal forhandlingsret eller kortere normperioder,” siger Tomas Kepler.

Ifølge aftaleteksten i lærernes arbejdstidsaftale er kernen i aftalen et forpligtende samarbejde. Med aftalen følger yderligere pligter for ledelsen, blandt andet om at sætte tidsestimater i form af timetal på opgaverne.

Læs: GL: Der er inspiration til OK 21 i lærernes nye arbejdstidsaftale

Selvom Kåre Blinkenberg kan se det fornuftige i, hvis også gymnasielærerne får tid på opgaverne, så mener han dog, at GL skal være varsom med at lade sig indskrænke af aftalen.

“Jeg er bange for, at vi lægger alt for meget vægt på lærernes arbejdstidsaftale, og jeg er alvorligt bekymret for, at vi bare ender med at få en overenskomst med en pæn snak om samarbejde frem for reelle værn mod arbejdspresset,” siger Kåre Blinkenberg og uddyber:

“Tid på opgaverne ser jeg som utilstrækkeligt i forhold til, hvad der bør være i overenskomsten.”

Jeg er bange for, at vi kommer til at oversælge noget som en stor sejr, som faktisk ikke kommer til at gøre nogen forskel ude på skolerne.

Kåre Blinkenberg, hovedbestyrelsesmedlem
GL

Men lærernes arbejdstidsaftale er en tydelig indikation på, at det ikke vil være muligt for gymnasielærerne at få opfyldt kravet om centrale akkorder, lokal forhandlingsret eller kortere normperioder ved næste overenskomstforhandling, mener GL's formand.

“Aftalen indikerer med al tydelighed, at arbejdsgiverne ikke vil honorere sådanne krav. Tænk på, at lærerne har kæmpet i syv år, og ved OK 18 havde de endda samlet støtte fra hele fagbevægelsen, alligevel mundede det ikke ud i centrale akkorder og deslige i aftalen. Derfor er man nødt til at forstå, at det vil være helt urealistisk at få det krav realiseret for 15.000 gymnasielærere alene,” siger Tomas Kepler.

Kamp frem for nødvendighedens politik
Tomas Kepler understreger nødvendigheden i, at GL nøgternt vurderer, hvor man står stærkest, og hvilke veje der er de bedste til at skabe resultater ved de forestående forhandlinger om få måneder.

“Jeg er ikke bleg for at kalde det skelsættende og som en stor sejr, at vi i 2018 formåede at samle støtte til arbejdstidskrav i AC, selv om vi ikke fik mulighed for at få det udmundet i en aftale. Men det er det samarbejde, som vi nu vil fortsætte hen imod et resultat,” siger Tomas Kepler.

”Alternativet er for mig at se, at medlemmerne ingen forbedringer vil få, hvis vi ikke kan bruge fællesskabets styrke til at lægge vægt bag kravene.

Kåre Blinkenberg tilføjer:

“Jeg ved selvfølgelig godt, at vi ikke får alt igennem ved en overenskomstforhandling, men jeg går ikke ind for nødvendighedens politik, hvor man på forhånd kun kræver, hvad modparten og AC kan lide. Jeg synes, at vi skal pege på de reelle problemer og løsninger og kæmpe for at få så meget igennem som muligt,” siger Kåre Blinkenberg og uddyber:

“Jeg er bange for, at vi ellers kommer til at oversælge noget som en stor sejr, som faktisk ikke kommer til at gøre nogen forskel ude på skolerne.”