Artikel
Se Hatties topliste: Hvad virker i undervisningen
John Hattie

Se Hatties topliste: Hvad virker i undervisningen

Læreren er altafgørende, viser uddannelsesforskeren John Hatties liste over, hvad der påvirker elevers læringsresultater.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.
Den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie præsenterede i 2009 en omfattende metaundersøgelse af, hvilke faktorer i skolen der påvirker elevers læringsresultater.
Han har sammen med sit forskerhold kigget på godt 900 metaanalyser, der er baseret på omkring 60.000 undersøgelser, hvor 245 millioner elever og lærere verden over har deltaget.
 
Det, der får den højeste score på John Hatties liste, er relationen mellem lærer og elev. I  den relation ligger nøglen til fiasko – og her ligger nøglen til succes, sagde John Hattie til en konference for nylig. 
Og så er det essentielt at teste eleverne for hele tiden at måle deres niveau og se, om der er en udvikling i deres læring. Lige så essentielt er det, at læreren kender sin virkning på eleverne.
Læreren skal vide, hvad der virker, og hvad der ikke gør.
"Lærerne må begynde med at korrigere deres egne fejl og gå sammen i teams om at løse de problemer, der opstår," sagde John Hattie.

Hvad virker i undervisningen
Se nedenunder listen over påvirkningsfaktorer på elevers præstationer. John Hattie vurderer, at man skal sigte på en effektstørrelse på minimum 0,4.

  1. Selvrapporterede karakterer/elevforventninger 1,44
  2. Piaget-programmer 1,28
  3. Respons på intervention 1,07
  4. Lærertroværdighed 0,90
  5. Formativ evaluering 0,90
  6. Mikroundervisning 0,88
  7. Klassediskussioner 0,82
  8. Helhedsinterventioner for læringshæmmede elever 0,77
  9. Lærertydelighed 0,75
  10. Feedback 0,75
  11. Gensidig undervisning 0,74
  12. Lærer-elev-relationer 0,72
  13. Øvelser med mellemrum vs. koncentreret 0,71
  14. Metakognitive strategier 0,69
  15. Acceleration 0,68
  16. Klasserumsadfærd 0,68
  17. Ordforrådsprogrammer 0,67
  18. Gentagne læseprogrammer 0,67
  19. Kreative programmer og præstationer 0,65
  20. Tidligere præstationer 0,65
  21. Selvverbalisering og selvspørgsmål 0,64
  22. Studiefærdigheder 0,63
  23. Undervisningsstrategier 0,62
  24. Undervisning i problemløsning 0,61
  25. Ikke-etikettering af eleverne 0,61
  26. Forståelsesprogrammer 0,60
  27. Begrebskort 0,60
  28. Kooperativ vs. individualistisk læring 0,59
  29. Direkte instruktion 0,59
  30. Taktile stimuleringsprogrammer 0,58
  31. Mestringslæring 0,58
  32. Arbejdseksempler 0,57
  33. Visuelt perceptionsprogram 0,55
  34. Elevformidling 0,55
  35. Kooperativ vs. kompetitiv læring 0,54
  36. Fonetisk undervisning 0,54
  37. Elevcentreret undervisning 0,54
  38. Sammenhæng i klasserummet 0,53
  39. Prænatal fødselsvægt 0,53
  40. Kellers mestringslæring 0,53
  41. Kammeratpåvirkninger 0,53
  42. Klasseledelse 0,52
  43. Udendørs/eventyrprogrammer 0,52
  44. Hjemmemiljø 0,52
  45. Socioøkonomisk status 0,52
  46. Interaktive videometoder 0,52
  47. Professionel udvikling 0,51
  48. Mål 0,50
  49. Spilleprogrammer 0,50
  50. Ny chance-programmer 0,50
  51. Forældreinvolvering 0,49
  52. Smågruppelæring 0,49
  53. Undersøgelseslæring 0,48
  54. Koncentration/vedholdenhed/engagement 0,48
  55. Skoleeffekter 0,48
  56. Motivation 0,48
  57. Undervisningens kvalitet 0,48
  58. Tidlig intervention 0,47
  59. Selvopfattelser 0,47
  60. Førskoleprogrammer 0,45
  61. Skriveprogrammer 0,44
  62. Lærerforventninger 0,43
  63. Skolestørrelse 0,43
  64. Naturvidenskabsprogrammer 0,42
  65. Kooperativ læring 0,42
  66. Eksponering for læsning 0,42
  67. Adfærdsorganisatorer/ledsagende spørgsmål 0,41
  68. Matematikprogrammer 0,40
  69. Reduktion af angst 0,40
  70. Sociale færdighedsprogrammer 0,39
  71. Integrerede læreplansprogrammer 0,39
  72. Uddybning/udvidelse 0,39
  73. Skoleledere 0,39
  74. Karriereinterventioner 0,38
  75. Tidsforbrug på opgaven 0,38
  76. Psykoterapeutiske programmer 0,38
  77. Computerassisteret undervisning 0,37
  78. Supplerende hjælpemidler 0,37
  79. Programmer til tosprogede elever 0,37
  80. Drama/kunstprogrammer 0,35
  81. Kreativitet i forhold til præstationer 0,35
  82. Holdninger til matematik/naturvidenskab 0,35
  83. Testningshyppighed/effekter 0,34
  84. Reduktion af forstyrrende adfærd 0,34
  85. Forskellige undervisningsmetoder og kreativitet 0,34
  86. Simulationer 0,33
  87. Induktiv undervisning 0,33
  88. Etnicitet 0,32
  89. Lærereffekter 0,32
  90. Medicin/stoffer 0,32
  91. Undersøgelsesbaseret undervisning 0,31
  92. Systemansvarlighed 0,31
  93. Gruppeinddeling efter evner for begavede elever 0,30
  94. Hjemmearbejde 0,29
  95. Hjemmebesøg 0,29
  96. Motion/afslapning 0,28
  97. Ikke-segregering af elever 0,28
  98. Undervisning i testtagning og coaching 0,27
  99. Brug af lommeregnere 0,27
  100. Frivillige hjælpelærere 0,26
  101. Fravær af sygdom 0,25
  102. Konventionel undervisning 0,24
  103. Værdi/moralundervisningsprogrammer 0,24
  104. Kompetitiv vs. individualistisk læring 0,24
  105. Programmeret undervisning 0,23
  106. Sommerskole 0,23
  107. Økonomi 0,23
  108. Religiøse skoler 0,23
  109. Individualiseret undervisning 0,22
  110. Visuelle/audiovisuelle metoder 0,22
  111. Helhedsreformer i undervisningen 0,22
  112. Lærers verbale evner 0,22
  113. Klassestørrelse 0,21
  114. Friskoler 0,20
  115. Evner-metoder-interaktioner 0,19
  116. Ekstracurriculære programmer 0,19
  117. Læringshierarkier 0,19
  118. Sam-/holdundervisning 0,19
  119. Personlighed 0,18
  120. Gruppeinddeling inden for klassen 0,18
  121. Specielle collegeprogrammer 0,18
  122. Familiestruktur 0,18
  123. Skolevejledning 0,18
  124. Webbaseret læring 0,18
  125. Undervisning tilpasset læringsstile 0,17
  126. Lærers umiddelbare feedback 0,16
  127. Hjemmeskoleprogrammer 0,16
  128. Problembaseret læring 0,15
  129. Sætningskombineringsprogrammer 0,15
  130. Mentorprogrammer 0,15
  131. Holddeling efter evner 0,12
  132. Kost 0,12
  133. Køn 0,12
  134. Læreruddannelse 0,12
  135. Fjernundervisning 0,11
  136. Lærers viden om faget/emnet 0,09
  137. Ændring af skolens kalender/timeplaner 0,09
  138. Undervisningsstøtte uden for skolen 0,09
  139. Perceptuelle/motoriske programmer 0,08
  140. Læsning efter helhedsmetoden-programmer 0,06
  141. Elevers etniske diversitet 0,05
  142. Kollegier på college 0,05
  143. Klasser med forskellige klassetrin eller alderstrin 0,04
  144. Elevkontrol med læringen 0,04
  145. Åbne vs. traditionelle læringsrum 0,01
  146. Sommerferie -0,02
  147. Velfærdspolitiske programmer -0,12
  148. Gå et år om -0,13
  149. Fjernsyn -0,18
  150. Mobilitet -0,34

Se forklaring på listen her.

Rangering siger ikke alt
John Hattie synes dog, at der bliver fokuseret for meget på ranglisterne.

“På den ene side vil jeg gerne have, at der bliver kigget på den liste, så man kan se, hvad der har en effekt på god læring og undervisning. På den anden side vil jeg ikke have, at der bliver lagt alt for meget mærke til den rangering. At folk siger: ’De 10 nederste indflydelser virker ikke, men det gør de 10 øverste.’ For når for eksempel lektier og it og skolernes udformning rangerer lavt, betyder det jo ikke, at det slet ikke betyder noget. Men det vigtige er den historie, der ligger bag tallene,” siger John Hattie til Gymnasieskolen.
Noget har overrasket John Hattie i alle de år, han har arbejdet med uddannelsesforskning, og det er:

 “Alt, hvad vi gør målrettet for at påvirke elevernes læring, kan have en effekt. Det er derfor, forældre, politikere og alle mulige andre har en mening om skoler og undervisning. På en måde har de også ret, for der er meget, der kan forbedre læringen og undervisningen,” siger John Hattie.

Læs hele interviewet af John Hattie: Det bedste er at holde kæft.

John Hattie

  • Professor og leder af Melbourne Education Research Institute på University of Melbourne, Australien, og hædersprofessor på University of Auckland, New Zealand.
  • Han har samlet over 800 metaanalyser af forskellige undersøgelser af skoleelevers opnåelse af mål. Hans undersøgelse er verdens største, og den ser på, hvilke faktorer der bidrager til at forbedre elevernes præstationer. Undersøgelsen omfatter over 80 millioner elever og ser på mere end 50.000 mindre undersøgelser.
  • John Hatties undersøgelse rangerer 138 aspekter af undervisning.
  • Med sin forskning om Visible Learning har John Hattie dokumenteret, at en feedback-kultur med troværdige og tydelige lærere samt dialog mellem eleverne er det, der har den største effekt i forhold til at øge elevens læring.

Mere om John Hattie og Visible Learning

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater