Thanatos

Underholdning som inspiration

Thanatos er i græsk mytologi guden for den naturlige død, men det kan man nu ikke sige, at hovedpersonen i tegneserien Thanatos oplever.

Tegneserien begynder med, at der bliver begået et mord på en hacker i Kyoto. En ung, lidt rodløs freelancejournalist, der er bosat i Japan, forsøger derefter at forstå, hvad der er foregået. Handlingen tager rigtig fart, da han kommer i kontakt med en dansk professor i kvantekryptografi ved et japansk universitet … et møde, der kommer til at ændre journalistens tilværelse.

Set fra et fysikperspektiv er det mest spændende ved tegneserien de cirka 10 sider, der beskriver principperne bag kvantekryptering. Beskrivelsen er fin og letforståelig, men det kræver, at man kender lidt til kvantemekanik på forhånd, hvis man ikke skal sidde tilbage med en fornemmelse af overfladisk fascination. Bogen er efter min mening således ikke egnet som undervisningsmateriale. Man er helt sikkert underholdt, mens man læser bogen, men selve kvantekrypteringen spiller kun en meget begrænset rolle for selve historien. Ser man tegneserien som en spændingshistorie, kan det virke lidt underligt, at omkring 12 procent af bogen faktisk udelukkende fokuserer på en næsten faglig gennemgang af ideen bag kvantekryptering. Fysikken er, så vidt jeg kan se, ret afkoblet fra resten af historien; jeg tror, man uden problemer kunne skrive en ny tegneserie ved at udskifte de 10 sider om kvantekryptering med tilsvarende sider om kernefission og så med ­Copy/­Paste erstatte alle steder, hvor der står kvantekryptering, med kernefysik.

Opsummerende vil jeg vurdere, at bogen ikke kan bruges som undervisningsmateriale (og det er den nok heller ikke tænkt som), i en vis grad er den fysik-fagligt inspirerende og bestemt spændende og godt tegnet i en japansk tegneseriestil.