I øjeblikket har 20 almene gymnasier lov til at udbyde studieretninger med idræt på B-niveau. Yderligere 27 skoler har netop søgt om det, men har fået afslag.

Stribevis af afslag fra ministeriet: Gymnasier får nej til studieretning med idræt

27 gymnasier har søgt om at udbyde en studieretning med idræt B. Men alle har fået afslag. Rektorer ærgrer sig, og idrætslærernes formand vil tage det op med ministeren. 

Mange gymnasier har søgt om lov til at udbyde nye lokale studieretninger til august, men kun tre har fået grønt lys. På listen over skolernes studieretnings-ønsker er der især ét fag, som går igen og igen.

Ud af de 43 ansøgninger om nye lokale studieretninger, som Børne- og Undervisningsministeriet har modtaget i denne omgang, handler 27 af dem om en studieretning, hvor idræt B indgår. Men alle har fået afslag.

En af de skoler, der har søgt og fået afslag, er Paderup Gymnasium.

”Vi er ærgerlige over det. Vi har dygtige idrætslærere og rigtig gode faciliteter,” siger rektor Allan Friis Clausen.

Gymnasiet har tidligere haft en studieretning med biologi A, matematik B og idræt B, hvor eleverne desuden havde kemi C. Den aktuelle ansøgning gik på biologi A, kemi B og idræt B. 

”Vores erfaringer er rigtig gode. De tre fag har mange berøringsflader og skaber en faglig helhed for eleverne, når de spiller sammen,” siger Allan Friis Clausen.

Populær blandt eleverne
Samme melding lyder fra Susan Mose, der er rektor på Sct. Knuds Gymnasium. Også her havde man håbet at få lov til at genoplive idræt som studieretningsfag i kombination med biologi A og kemi B.

”Vi har haft utrolig stor gavn af den studieretning tidligere. Næsten hvert år har vi kunnet oprette to hele klasser,” siger hun og tilføjer:

”Det er min klare fornemmelse, at studieretningen tiltrækker elever, der ellers ikke ville have valgt en naturvidenskabelig studieretning. De bliver tiltrukket af, at idrætsfaget rækker ind mod områder som sundhed og livskvalitet.”

Skolerne kan stadig udbyde idræt B som valgfag, men mulighederne for at lave tværfaglige undervisningsforløb og projekter er langt bedre for studieretningsfag, påpeger de to rektorer.

”Fagligt samspil forudsætter jo, at alle har de samme fag,” siger Susan Mose.

Den mest søgte kombination er biologi A, kemi B og idræt B. 13 ud af de 27 ansøgninger handler om den. 

20 skoler har lov
Idræt forsvandt fra studieretningerne med den seneste gymnasiereform, der trådte i kraft 1. august 2017.

Tidligere udbød mange gymnasier studieretninger med idræt på B-niveau. I 2015 lå kombinationen biologi A, matematik B og idræt B på en femteplads på top-10 over de mest populære studieretninger på stx.

Studieretningen tiltrækker elever, der ellers ikke ville have valgt en naturvidenskabelig studieretning.

Susan Mose, rektor
Sct. Knuds Gymnasium

Men forligspartierne bag reformen var enige om at stramme op på antallet af studieretninger, som det enkelte gymnasium må udbyde. Siden har skolerne kun måttet udbyde studieretninger, der er centralt fastsat af Børne- og Undervisningsministeriet. Stx kan vælge mellem 18. Ingen af dem indeholder idræt.

Beslutningen fik hård kritik af både rektorer, idrætslærere og idrætsorganisationer.

Læs: Frustrerede rektorer: Vi vil beholde idræt som studieretningsfag

Udtryk for utilfredshed
Skolerne har dog kunnet søge om dispensation til at udbyde særlige, lokale studieretninger. Men en godkendelse bliver kun givet undtagelsesvist og kræver ifølge lov om de gymnasiale uddannelser ”et særligt uddannelsesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise”.

I 2017 modtog ministeriet 78 ansøgninger om lokale studieretninger. Hele 72 af dem drejede sig om idræt B. Derfor fik 20 skoler fra august 2018 dispensation af forligskredsen til at udbyde en lokal studieretning med idræt B som et forsøg i tre år.

Læs: Minister sadler om: Idræt B bliver studieretningsfag

På mange gymnasier har studieretningerne med idræt været virkelig velfungerende.

Andreas Schiørring, formand
Gymnasieskolernes Idrætslærerforening

Allan Friis Clausen ser de mange nye ansøgninger som udtryk for, at der på mange skoler fortsat er stor utilfredshed over den politiske beslutning.

”Jeg tror, vi er mange, der stadig er forundrede. Det er så naturligt for os at have en studieretning med idræt B,” siger han.

Vil gå til ministeren
Andreas Schiørring, der er formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening, er glad for, at der trods alt er 20 almene gymnasier, der i dag har en studieretning med idræt B. Men foreningen kæmper fortsat for, at der skal være en studieretning med idræt på ministeriets centrale stx-liste.

Når første gennemløb af reformen er overstået til sommer, vil idrætslærerne gå til ministeren og forligskredsen for at forsøge at få reglerne ændret.

”På mange gymnasier har studieretningerne med idræt været virkelig velfungerende. Når 27 ud af 43 ansøgninger handler om idræt B, viser det jo tydeligt, at skolerne savner muligheden,” siger Andreas Schiørring.

Også han fremhæver det stærke tværfaglige samspil, man kun kan få i en studieretningsklasse, hvor alle elever har de samme fag.  

”Idræt bliver en del af biologi- og kemiundervisningen og omvendt. Der bliver et helt naturligt overlap, som i mange tilfælde giver eleverne en dybere forståelse af tingene,” siger Andreas Schiørring.

”Fortsat en gåde”
Rektorernes forening, Danske Gymnasier, har været – og er stadig – en af de skarpeste kritikere af, at idræt B blev fjernet som studieretningsfag på stx.

Samtidig med at idræt B udgik som studieretningsfag på stx, opstod faget som nyt studieretningsfag på htx i kombination med bioteknologi på A-niveau.

”Det er fortsat en gåde for os, at alt det udviklingsarbejde, der igennem mange år er lavet på stx i forhold til idræt på studieretninger, bare er blevet hældt ned ad brættet,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

”Det er de almene gymnasier, der har opbygget stærke idrætsfaglige miljøer. Vi har lærerkompetencerne, gode faciliteter og tradition for tværfagligt samarbejde,” fastslår hun.