Overlæge Nanna Hurwitz Eller

For mennesker, som oplever at være udsat for belastende stress over lang tid, kan det være meget indgribende i deres liv, fortæller overlæge Nanna Hurwitz Eller.

Stresslægen: Vi bør også tale om meningen med livet

Overlæge Nanna Hurwitz Eller har arbejdet med arbejdsrelateret stress i over 20 år og set, hvordan mennesker bliver nedbrudt af langvarige belastninger på jobbet. Hun mener, at der på mange arbejdspladser mangler viden om, hvordan vi undgår, at stress gør os syge.

Løfter du tunge ting på dit arbejde over en lang periode, risikerer du at slide ryggen op.

Er du belastet af stress over lang tid, påvirker det din hjerne, og du risikerer, at det går ud over dine kognitive evner.

Set på papiret virker begge påstande meget logiske. På arbejdspladser har man da også indført hjælpemidler til at foretage tunge løft af patienter eller mursten.

Men når det kommer til længerevarende belastning og udvikling af stress på vores arbejde, er det, som om vi stadig ikke har fundet ‘hjælpemidlerne’ til at forhindre, at mennesker bliver sygemeldt med stress.

“For de mennesker, som oplever at være udsat for belastende stress over lang tid, kan det være meget indgribende i deres liv. På arbejdsmarkedet er der stadig behov for at håndtere stress mere professionelt. Flere og flere ledere kan godt håndtere stress, men mange er også usikre på, hvad det med stress er, og hvad de skal gøre, når der sidder en medarbejder og snøfter på deres kontor,” siger Nanna Hurwitz Eller.

Hun er overlæge og leder af Stressreduktionsklinikken på Bispebjerg Hospital i København.

Hun har arbejdet med arbejdsrelateret stress i cirka 20 år og har blandt andet lavet forskning, som viser, at der kan være en sammenhæng mellem stress og åreforkalkning.

Hun har sagt ja til at forklare, hvad stress er for en størrelse, og hvordan man undgår, at mennesker bliver sygemeldt med stress.

Græder uden grund
Stressreduktionsklinikken er tilknyttet Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, som modtager patienter med symptomer, som er forårsaget af deres arbejde, for eksempel dårlig ryg eller stress. For 10 år siden blev fem-syv procent af patienterne på afdelingen henvist med arbejdsrelateret stress, i dag udgør de 18-20 procent.

Nogle af vores patienter er en dag brudt sammen.

Nanna Hurwitz Eller, overlæge
Bispebjerg Hospital

“Vi ser også gymnasielærere her,” fortæller Nanna Hurwitz Eller.

Hun sidder på sit kontor med flere grønne planter og fortæller.

“Fælles for patienterne er, at de har været udsat for en belastende stress over lang tid. Nogle af vores patienter er en dag brudt sammen. De begynder for eksempel at græde i entreen om morgenen, og pludselig har de ikke kræfter til at gøre noget,” forklarer Nanna Hurwitz Eller.

Hvad sker der med en person, som får det sådan?

“Vi ved det faktisk ikke konkret. På en eller anden måde er der noget, som giver efter og ikke kan holde personen i gang psykologisk eller fysiologisk. Man kan sige, at der er for lille en kapacitet i hjernen til, at personen er i stand til at fortsætte i den stresstilstand, som måske har varet i lang tid. Det kan også være en depression, som bryder igennem,” siger Nanna Hurwitz Eller.

Hun forklarer, at stress er et ‘uldent område’. Stress er ikke en diagnose eller sygdom. Men belastende stress over længere tid kan omvendt sende patienter ud i langvarige sygemeldinger.

“Det er et problem med stress, at vi taler om ‘stress’, uanset om der er tale om stress, som vi for eksempel oplever kortvarigt ved eksamen, eller stress, som fører til langtidssygemeldinger.”

Udsættes vi for stress over længere tid, sker der på længere sigt nogle ændringer i hjernen.

Nanna Hurwitz Eller, overlæge
Bispebjerg Hospital

Der er flere symptomer i forbindelse med stress: hjertebanken, søvnproblemer og problemer med at huske og koncentrere sig.

Hvad sker der med os under stress?

Nanna Hurwitz Eller læner sig lidt frem i stolen og forklarer med pædagogisk stemme, at belastende stress sætter nogle signaler i gang i hjernen.

“Udsættes vi for stress over længere tid, sker der på længere sigt nogle ændringer i hjernen. Stressresponset sættes i gang i hypotalamus, som er det område i hjernen, der blandt andet styrer tørst og sult, den hormonelle balance og andre funktioner, der er helt afgørende for vores overlevelse. Det er også der, stressreguleringen udgår fra, og hypotalamus giver signal til hypofysen og binyrebarken om at producere kortisol,” forklarer Nanna Hurwitz Eller.

Kortisol får blodsukkeret til at stige, og det kan for eksempel være ganske praktisk, hvis man skal til eksamen. Men problemet er, at det ikke er godt at have for meget kortisol i kroppen over for lang tid. Kortisolen påvirker hele kroppen og også hjernen.

“I hippocampus, som styrer hukommelse, planlægning, indlæring og så videre, påvirker for meget kortisol nervetrådene, der sender impulser til hjernen, og det er antagelig det, der skader hukommelse og koncentration,” forklarer Nanna Hurwitz Eller.

Eller med andre ord: Har man været udsat for stress i for lang tid, kan der være en naturlig forklaring på, hvorfor man ikke kan huske fra næse til mund.

Nanna Hurwitz Eller har tidligere skrevet en doktordisputats, som påviste en sammenhæng mellem langvarig stress og en øget risiko for blodprop i hjertet. Det skyldes den øgede mængde af kortisol i kroppen ved langvarig stress. Kort fortalt kan for meget kortisol i blodbanerne øge risikoen for åreforkalkning og blodpropper.

For stor arbejdsbyrde
Mange gymnasielærere har over de senere år fået mere travlt. Der er blevet skåret ned på skolerne, og det betyder i mange tilfælde, at færre lærere skal løse flere opgaver. Nanna Hurwitz Eller har mødt flere gymnasielærere og mennesker fra mange andre sektorer, som lider af symptomer efter langvarig stress.

“Der kan være mange årsager til, at en gymnasielærer ender hos os. Det kan være, at arbejdsbyrden er for stor, man har nogle vanskelige klasser, problemer med kolleger, en rektor, som presser en, eller at man føler sig presset fagligt, fordi man skal leve op til nye krav,” opremser Nanna Hurwitz Eller og fortsætter:

“For nogle er det oplevelsen af ikke at slå til, ikke at få leveret den rigtig gode undervisning, som gør, at eleverne lærer det, de har brug for. Ubevidst sætter man måske spørgsmålstegn ved, om man er god nok til sit arbejde. Jeg tror, at tidligere kom lærerne ind i klassen og underviste, og de elever, som ikke kunne forstå det, var bare ikke dygtige nok. I dag er ansvaret nok i højere grad placeret hos læreren.”

Anerkendelse ikke nok
Det er svært præcist at sige, hvor stort problemet med arbejdsrelateret stress er i Danmark, eller hvor stort et helbredsproblem det er. Ifølge Sundhedsstyrelsen udgør stress et stigende sundhedsproblem, og i 2017 havde 25 procent af danskerne et højt stressniveau. Hvor mange mennesker, der bliver syge af arbejdsrelateret stress, er dog ifølge Nanna Hurwitz Eller uvist.

På trods af den store fokus på stress i flere år mangler der på nogle arbejdspladser en professionel måde at håndtere stress på, mener Nanna Hurwitz Eller.

“Vi hører fra stressramte, at deres chef er meget anerkendende. Chefen roser medarbejderen og siger, ‘du gør det faktisk rigtigt godt, bare bliv ved med det’. Men det er ikke det, den stressramte har brug. Man har brug for, at der bliver taget nogle opgaver fra en.”

Hun nævner også, at mange chefer siger til den stressramte medarbejder, som vender tilbage til arbejdet: “Du kommer bare de timer, du kan, og tager de opgaver, du kan klare.”

“Men det er alt for diffust. Man skal lave en klar aftale om, at man for eksempel arbejder mellem klokken 9 og 12, og hvilke opgaver man skal lave.”

Vi har snakket om stress i mange år. Er det ikke en falliterklæring, at mennesker stadig bliver sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress?

“Jo, og det er noget, vi på en eller anden måde skal diskutere,” siger Nanna Hurwitz Eller.

Hun tøver lidt og fortsætter:

“Det er måske lidt store ord, men der er også behov for, at vi snakker om, hvad meningen med livet er,” siger hun og ser ud, som om hendes egne ord overrasker hende lidt.

“Hvis vi alle har den opfattelse, at for at få et godt liv skal vi have en høj studentereksamen, læse på universitetet og få en god karriere, så er der mange, som ikke vil lykkes. Vi skal også tale om, at man kan få et rigt og vigtigt liv, selvom man ikke lige passer ind på en top-10-liste.” 

“For mange mennesker er arbejdet meget meningsdannende, så jeg tænker bestemt ikke, at vi ville blive lykkeligere af ikke at arbejde. Men for mange handler det om at finde en gylden middelvej og være opmærksomme på de risici, der er ved stress. Vi skal huske at tale med vores kolleger om vores opgaver, og hvordan vi har det,” siger hun.

Og selvom Stressreduktionsklinikken stadig får flere patienter, så er Nanna Hurwitz Eller optimistisk i forhold til fremtiden.

“Jeg tror, vidensniveauet om stress stiger, blandt andet fordi vi snakker meget om det. Jeg tror, der bliver større opmærksomhed på risikoen ved stress ude på arbejdspladserne, og at man forhåbentlig gør noget ved det. På samme måde som vi i dag er opmærksomme på, at tunge løft slider, og at rygning er farligt. Jeg er optimistisk,” siger hun og smiler.