Jesper Schaarup og Brian Nyhus har begge tinnitus og er nødt til at tage forskellige forholdsregler i arbejdslivet som gymnasielærere på Svendborg Gymnasium.

Stadigt flere får tinnitus – også gymnasielærere

777.000 danskere har tinnitus – og antallet er i kraftig vækst. Rammes du som gymnasielærer af tinnitus – kræver det, at du lærer dig selv nogle teknikker og strategier, så du bedre kan leve med lidelsen.

Den ene forbereder sig helst hjemme i 1. modul, går aldrig i gang med undervisningen, inden eleverne er helt stille, bruger mere opgaveregning end tavleundervisning og sidder altid ude i siden til fællesmøder. Den anden fortæller altid eleverne om sit høretab, forsøger at aflede hyletonen og sidder altid på forreste række midtfor til møder.

Sådan fortalte de to gymnasielærere Brian Nyhus og Jesper Schaarup - i en artikel i sidste uge på gymnasieskolen.dk - hver især om forholdsregler, så deres tinnitus og høretab ikke fylder for meget i arbejdslivet.

Læs: Brian starter først undervisningen, når eleverne er stille

De to gymnasielærere på Svendborg Gymnasium skriver sig ind i en aktuel virkelighed i Danmark, hvor stadigt flere rammes af tinnitus. I den seneste Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen fra marts i år, kan man læse sig til, at 777.000 danskere er ramt af tinnitus.

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser også, at forekomsten af tinnitus fra 2010 til 2021 er steget fra 10,1 procent til 16,1 procent i antallet af danskere med tinnitus. Og tinnitus er nu rykket op på 5. pladsen over de lidelser, danskerne hyppigst er ramt af – kun overgået af allergi, slidgigt, forhøjet blodtryk og migræne/hyppig hovedpine

”En voldsom og alarmerende stigning,” lyder det fra Majbritt Garbul Tobberup, landsformand i Høreforeningen.

Ikke noget quickfix
Ifølge hende er individuelle forholdsregler, som Brian Nyhus og Jesper Schaarup benytter sig af - præcis vejen at gå, hvis man som gymnasielærer rammes af tinnitus.

Man er nødt til at lære sig selv nogle teknikker og strategier, i forhold til hvordan man bedst kan leve med sin tinnitus.

Majbritt Garbul Tobberup, landsformand
Høreforeningen

”Man er nødt til at lære sig selv nogle teknikker og strategier, i forhold til hvordan man bedst kan leve med sin tinnitus. For der findes ikke et quickfix eller en pille, man kan tage, så tinnitussen forsvinder,” siger Majbritt Garbul Tobberup.

”Så man skal lidt betragte tinnitussen som en ven, man skal lære at kende. Gøre sig selv bevidst om, hvornår man er mindst generet af det, og hvornår støjen generer mest og så indrette sig efter det,” fortsætter hun.

Forskelligt fra person til person
Samtidig kan for eksempel afspændingsøvelser, mindfulness, lydmaskering, lydterapi og kognitiv terapi være med til at hjælpe en med at lære at leve med tinnitussen.

”Der er dog forskelligt fra person til person, hvordan det virker, og der er ingen evidens for, at enkelte ting altid virker,” forklarer Majbritt Garbul Tobberup.

Hun har selv tinnitus på begge ører, og for hende hjælper det blandt andet at koncentrere hørelsen om en anden lyd; fuglenes pippen, havets brusen, vindens susen, en radio på lav styrke, biler, der dytter, eller en flagstang, der klaprer.

”På den måde lytter man sig hen over sin tinnitus,” fortæller hun.

Hvor de fleste kan lære at leve med deres tinnitus, bliver enkelte så hårdt ramt, at det bliver direkte invaliderende, så man ikke kan sove, koncentrere sig og i værste fald kan blive selvmordstruet.

Mange grunde til tinnitus
Hvor Majbritt Garbul Tobberup selv har fået tinnitus via en øresygdom, kan der være mange grunde til, at tinnitus rammer. Udover nogle øresygdomme kan tinnitus komme af støjskader; høj musik, en høj alarm, fyrværkeri med mere., men det kan også være stressrelateret, komme af traumatiske hændelser og andet.

For Brian Nyhus og Jesper Schaarup er deres tinnitus henholdsvis stressrelateret – kommet i kølvandet på en stresssygemelding som voksen - og udløst af at spille for meget musik, for højt og i for små øvelokaler i ungdommen.

”Tinnitus står på rigtig mange ben. Til gengæld kan man sige, at tinnitus og høretab ofte går hånd i hånd, og at tinnitus er en markør for høretab. Så oplever man tinnitus, skal man sørge for at få lavet en høretest,” siger hun.

80 procent af mennesker med tinnitus har også høretab.

Søg den nødvendige hjælp
Opfattelsen af tinnitus kan være meget forskellig fra person til person. Det kan lyde som en hyletone, en ringen, brusen eller susen, men det kan også lyde som en traktor i bevægelse, en græsslåmaskine eller en blanding af forskellige slags lyde.

”Tinnitus er, når man hører en lyd i øret eller et sted inde i hovedet, som ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. Så tinnitus er et fejlsignal fra høresystemet til høreområdet i hjernen, der opfattes som en indre lyd relateret til ørene,” forklarer Majbritt Garbul Tobberup.

De store stigninger viser, at der er behov at satse på forebyggelse blandt de unge.

Majbritt Garbul Tobberup, landsformand
Høreforeningen

Nogle mennesker hører en konstant lyd, for andre varierer det – i både styrke og lyd.

”Tinnitus er ekstremt forskelligt fra person til person, og jeg har for eksempel to forskellige lyde i mine ører. Det vigtigste er bare, at hvis man ikke kan holde sin tinnitus ud, skal man søge hjælp. Og siger din egen læge eller ørelæge, at du skal leve med din tinnitus, så bør du finde en anden ørelæge eller opsøge et kommunikationscenter,” pointerer Majbritt Garbul Tobberup.

Markant stigning blandt unge
Nærstuderer man tallene i Den Nationale Sundhedsprofil 2021, kan man se, at tinnitus er mest udbredt for personer over 55 år. Til gengæld ses en markant stigning blandt de unge.

For unge kvinder i alderen 16-24 år er forekomsten af tinnitus steget fra 4,4 procent i 2017 til 8 procent i 2021. Blandt unge mænd i samme aldersgruppe er tinnitus steget fra 6,1 procent til 9,7 procent i 2021

”De store stigninger viser, at der er behov at satse på forebyggelse blandt de unge. De har brug for at lære at tage vare på deres hørelse. De unge bruger meget høretelefoner og spiller høj musik, og ører kan godt tåle høj musik, men de kan ikke tåle det i lang tid.”

”Samtidig skal der også mere fokus på høreskader for eksempel i forbindelse med nytår. For høreskader i forbindelse med fyrværkeri er en lige så vigtig problemstilling som øjenskader,” slutter Majbritt Garbul Tobberup.