Skoler med stort problem: Vi mangler undervisere til it-fag

Undervisere til fag som informatik og programmering i gymnasiet er en stor mangelvare. It-uddannelser er ikke målrettet undervisning, men ny masteruddannelse kan være en del af løsningen. 

Mens mange universitetsstuderende i dansk, engelsk og matematik målretter deres uddannelse mod at undervise i gymnasiet, er det sjældent, at en it-uddannet står med de faglige mindstekrav til at undervise eksempelvis i informatik i gymnasiet.

Gymnasierne er samtidig i konkurrence om medarbejderne med den private it-branche, hvor lønningerne er langt højere end i det offentlige. 

Det betyder, at gymnasier har meget svært ved at finde ansøgere, som har de rette kompetencer til at undervise i fag som informatik, programmering og teknikfaget ’digitalt design og udvikling’.

Informatik blev ellers med den nye reform obligatorisk på hhx. På htx skal eleverne enten have informatik eller kommunikation/it, mens informatik er et valgfag på stx. 

“Vi står på skolerne og mangler undervisere til de digitale fag, og behovet er stigende. Det er et alvorligt problem. Udviklingen på området går meget hurtigt, der er også et stort behov for at rekruttere it-uddannede i branchen, og mange studerende bliver støvsuget til det private erhvervsliv allerede som bachelor,” siger Anne Birgitte Lieberkind, som er rektor på Next Sukkertoppen Gymnasium i Valby.

Hvis de studerende bliver kandidater og ansat på et gymnasium, så skal skolen ifølge rektoren hurtigt i gang med at give de nyansatte efteruddannelse for at opfylde mindstekravene.

Vi bliver nødt til at undlade at oprette hold, fordi der mangler undervisere.

Anne Birgitte Lieberkind, rektor
Next Sukkertoppen Gymnasium i Valby

“Det betyder, at nyuddannede skal have en del kurser og efteruddannelse plus pædagogikum. Det er fint, der er nationale mindstekrav til lærernes kompetencer, men det er svært at opfylde dem,” siger Anne Birgitte Lieberkind.

Hun understreger at informatik og programmering er vigtige fag, og det er nødvendigt, at der er nok kvalificerede undervisere til at varetage dem.

“Vi kommer til at mangle det løft af teknologiforståelsen i gymnasiet, som der er behov for. Vi bliver nødt til at undlade at oprette hold, fordi der mangler undervisere. Jeg tror, det bliver et megaproblem lige om lidt,” siger Anne Birgitte Lieberkind. 

For mange it-uddannede er det ikke attraktivt at tage et job som underviser, fordi lønnen er så lav i forhold til andre it-job.

Mette Machholm, underviser i informatik og repræsentant for It-lærerforeningen
Espergærde Gymnasium

Lønnen er lav 
Mette Machholm repræsenterer Foreningen It-lærerforeningen og underviser i informatik på Espergærde Gymnasium.

Hun mener, det er et stort problem, at der mangler gymnasielærere, som opfylder de faglige mindstekrav til at undervise i fag som informatik på de danske gymnasier.

Hun peger på, at mange studerende, som tager relevante uddannelser inden for it, lynhurtigt får job i det private erhvervsliv.

“For mange it-uddannede er det ikke attraktivt at tage et job som underviser, fordi lønnen er så lav i forhold til andre it-job,” siger Mette Machholm.

It-lærerforeningen oplever, at skolerne ansætter medarbejdere, som mangler de faglige mindstekrav og ikke har kompetencerne til at undervise i informatik.   

“Mange af dem bliver kun et år eller to, fordi de får en masse hold og opdager, at vejen til at opfylde de faglige mindstekrav er meget lang,” siger Mette Machholm.

200 lærere mangler efteruddannelse
På skolerne er der med andre ord et stort behov for efteruddannelse af lærere til at undervise i informatik, som nu er obligatorisk på hhx.

En del af det efteruddannelsesbehov kan dog fremadrettet blive dækket af en ny masteruddannelse i informatikundervisning, som bliver udbudt fra dette efterår af Aarhus Universitet.

Rektorerne har selv sagt, at der er behov for efteruddannelse, så nu håber vi, at de bakker op, så lærerne kommer i gang.

Finn Borchsenius, prodekan
Aarhus Universitet

Ifølge prodekan på Aarhus Universitet Finn Borchsenius viser en behovsanalyse foretaget af universitet, at 200 gymnasielærere har behov for efteruddannelse for at opfylde de faglige mindstekrav for at undervise i informatik.

“Indtil videre har det været en jungle at finde rundt i kurser og moduler for gymnasielærere, som underviser i informatik eller ønsker at gøre det, men nu bliver uddannelsen samlet i en master,” siger Finn Borchsenius.

Tid og penge
Til efteråret begynder to moduler med plads til 30 studerende på hver. Og nu er det så afgørende, at skolerne vil betale for efteruddannelse til lærerne og eventuelt sætte dem ned i tid for at studere.

“Rektorerne har selv sagt, at der er behov for efteruddannelse, så nu håber vi, at de bakker op, så lærerne kommer i gang,” siger Finn Borchsenius.

Ifølge ham vil det tage fem til syv år at få 200 gymnasielærere gennem masteruddannelsen.

Aarhus Universitet vil også fremover udbyde informatik som sidefag, og på den måde vil der måske komme flere kandidater i fremtiden, som har de faglige mindstekrav for at undervise i informatik. Københavns Universitet udbyder også informatik som sidefag.

Finn Borchsenius forventer dog ikke, at det vil strømme til med nye studerende til informatik som sidefag.

“Jeg vurderer, at de fleste studerende, som tager et sidefag for at blive gymnasielærer, tager lidt større fag, hvor der er flere job at få,” siger han.