Skoler dybt skuffede: Løsninger på skæv elevfordeling kan ikke vente

Katastrofalt og skuffende. Sådan lyder reaktioner fra skoler efter endnu en udsættelse af politisk løsning på skæv elevfordeling. GL efterlyser bedre midlertidige regler.

Gymnasier, som kæmper med udfordringer med en mere og mere skæv elevfordeling og elevflugt, skal vente til skoleåret 2022/23 på en politisk løsning. 

Fredag meldte Børne- og Undervisningsministeriet ud, at forhandlingerne om nye løsninger for fordeling af elever bliver forsinkede på grund af coronasituationen. Og dermed kan nye regler ikke træde i kraft næste skoleår, som mange skoler ellers havde set frem til.

Ifølge flere skoler og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) haster det med at få gjort noget ved udfordringerne.

Rektor på Herlev Gymnasium Jan Vistisen kalder udsættelsen for en “kæmpe skuffelse.”

“Det er næsten en ubærlig situation for os og andre skoler, som kæmper med skæv elevfordeling. Vi havde tillid til, at det nu ville lykkes at finde løsninger, efter den forrige undervisningsminister ikke handlede på det, og så sker det her,” siger Jan Vistisen.

Det betyder polarisering og dårlig integration, og efter min mening er det katastrofalt, at der ikke sker noget på området nu.

Jan Vistisen, rektor 
Herlev Gymnasium

Herlev Gymnasium er som andre gymnasier ramt af den tendens, at mange af de lokale unge søger mod andre gymnasier, samtidig med at andelen af elever med anden etnisk end dansk baggrund stiger.

“Det betyder polarisering og dårlig integration, og efter min mening er det katastrofalt, at der ikke sker noget på området nu,” siger Jan Vistisen.

Skæv udvikling
I de senere år er der sket en stigende polarisering mellem gymnasier i og omkring de større byer i Danmark. I 2012 var der seks stx-afdelinger i Danmark med en andel på over 30 procent med anden etnisk baggrund end dansk, og i 2018 var tallet steget til 12 skoler. På gymnasier med en andel på over 30 procent elever med en anden etnisk baggrund end dansk, er er kun få elever med dansk herkomst, som søger ind på, viser blandt andet tal fra rapporten fra ekspertgruppen om elevfordeling, som udkom tidligere på året.    

Siden 2016 har de fleste partier i Folketinget ønsket at bremse den udvikling, under den tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) blev der ikke skabt nye permanente løsninger på udfordringerne.

Vi har ventet i flere år på en løsning, og stort set alle partier i Folketinget er enige om at gøre noget ved udfordringen.

Tomas Kepler, formand
GL

GL: Meget frustrerende
Formand for GL Tomas Kepler mener, det er meget skuffende, at skolerne skal vente helt til skoleåret 2022/23 før der ligger en løsning for en mere lige fordeling af elever.

“Vi har ventet i flere år på en løsning, og stort set alle partier i Folketinget er enige om at gøre noget ved udfordringen. Derfor er det meget frustrerende, at forløbet igen bliver forsinket et år,” siger Tomas Kepler.

På grund af forsinkelsen af forhandlingerne om elevfordelingsregler har et bredt flertal i Folketinget samtidig forlænget den midlertidige løsning, som giver det enkelte fordelingsudvalg mulighed for at lave lokale fordelingsregler, og som blev muligt at bruge ved optagelsen af elever til dette skoleår. 

Gymnasier i og omkring hovedstaden har dog forgæves forsøgt at bruge den midlertidige mulighed for at lave lokale fordelingsregler inden for fordelingsudvalget.  

Problemet er blandt andet, at eleverne søger ind på gymnasier uden for det fordelingsudvalg, de selv bor i, og flere elever fra Region Hovedstaden søger ind på gymnasier i Region Sjælland. Dermed nytter det ikke noget, at det enkelte fordelingsudvalg laver lokale regler.

Bedre midlertidige regler
Tomas Kepler opfordrer regeringen til i det mindste at lave nogle midlertidige regler, som kan hjælpe alle skoler i landet.

Han peger på, at udfordringerne er velkendte, og at ekspertgruppen for elevfordeling er kommet med bud på løsninger og anbefaler en klyngemodel, hvor eleverne inden for et geografisk område kan søge ind på tre til fire gymnasier.

“Vi skal ikke starte på bar bund med at finde løsninger. Politikerne kunne godt bruge nogle af de velkendte redskaber til at lave en midlertidig løsning, som kan hjælpe de skoler, som har stået med udfordringer med elevflugt og skæv elevfordeling i flere år,” siger Tomas Kepler. 

Det handler om sammenhængskraft
Et af de gymnasier er Høje Taastrup Gymnasium, hvor Mogens Andersen er rektor.

Han mener, det er en meget trist nyhed, at der ikke kommer en politisk løsning på elevfordelingsudfordringen før i skoleåret 2022/23.

“Det er meget skuffende. Når man tænker på, hvordan partierne kritiserede den tidligere undervisningsminister for ikke at gøre noget, så er jeg dybt forundret over, at man ikke gør noget ved det hurtigst muligt, når muligheden er der,” siger Mogens Andersen.   

Han kalder det et samfundsproblem, at der sker en større og større polarisering mellem gymnasierne, og at elever med forskellige baggrunde ikke bliver blandet på skolerne.

“Det handler om at sikre sammenhængskraften i vores samfund,” siger Mogens Andersen, som også er formand for Fordelingsudvalg Storkøbenhavn Vest.

Han peger også på, at den midlertidige mulighed for at lave lokale regler i det enkelte fordelingsudvalg ikke kan bruges på den københavnske vestegn.

“Vi kan ikke bruge den mulighed, blandt andet fordi eleverne søger ind på gymnasier i Region Sjælland,” siger han.

Opfordring til samarbejde
Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø kan godt forstå frustrationen fra gymnasierne, som er udfordret af elevflugt. 

“Men det er også enormt kompliceret at lave nye regler på det her område, og realpolitisk kan jeg godt forstå, at en løsning på området bliver udsat på grund af corona,” siger Birgitte Vedersø.

Hun opfordrer til, at fordelingsudvalg, som grænser op til hinanden, går sammen om at bruge de midlertidige regler til at hjælpe de gymnasier, som er udfordret af skæv elevfordeling. Den opfordring gælder også på tværs af fordelingsudvalg i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønsker ikke at kommentere forsinkelsen af forhandlingerne eller den midlertidige mulighed for at lave lokale løsninger.