Skoleleder og lærere dybt uenige om standardiseret undervisning

Gymnasielærere får i de kommende år mindre tid til at forberede deres undervisning og skal derfor i stedet undervise efter fælles undervisningsforløb, som ligger klar på en digital platform.

Dette scenarie kommer fra formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Peter Amstrup. Han mener, at standardiserede undervisningsforløb er en god måde at effektivisere skolerne på og hente de besparelser, som et flertal i Folketinget har lagt ned over ungdomsuddannelserne.  

“Vi kan godt finde nye måder at gøre tingene på. Vi kan producere flere fælles undervisningsforløb, som lærerne kan dele. Et undervisningsforløb i dansk eller matematik kan godt bruges tre til fire år. Det er ikke rationelt, at hver lærer laver nye undervisningsforløb,” siger han.

Peter Amstrup mener, at skolerne bliver presset så meget på økonomien i de kommende år, at skolerne er tvunget til at effektivisere endnu mere, og ifølge ham betyder det mindre tid til forberedelse for lærerne.

Læs: Mere frihed og færre regler er varm luft

Løsningen på den udfordring er fælles undervisningsforløb, som læreren kan hive frem til næste dansk- eller matematiklektion, mener han.

Formændene for to faglige foreninger på erhvervsgymnasierne mener dog, at fælles standardiserede undervisningsforløb svækker kvaliteten i undervisningen, og de tvivler på, at det reelt skaber mere effektivitet på skolerne.

“Total misforståelse”
Formanden for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening, Jytte Melin, kalder det en “total misforståelse” at tro, at gymnasielærerne kan undervise efter fælles standardiserede undervisningsforløb.

“Jo, hvis alle elever og alle klasser var ens, kunne vi gøre det. Men tværtimod er eleverne blevet endnu mere forskellige. Vores undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elev og den enkelte klasse,” siger Jytte Melin.

“Det tager også lang tid at lave fælles undervisningsforløb, og så er det også en myte, at man ikke behøver at forberede sig, hvis man bare hiver et standardforløb frem. Du bliver nødt til at gøre undervisningsforløbet til dit eget, hvis du skal formidle det engageret for eleverne. Jeg tvivler derfor på, at der ligger en stor effektivisering i at arbejde med standardiseret undervisning,” supplerer Gitte Lautrup, som er formand for Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud.

Læs: Viborg-lærere tvivler på effekt af fælles forløb

Fastlagt materiale i Moodle
Peter Amstrup er udover at være formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier også direktør for uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg. Her udbydes erhvervsuddannelser og tre forskellige gymnasiale uddannelser, og institutionen har 550 medarbejdere.

På Rybners har erhvervsuddannelserne allerede taget hul på Peter Amstrups vision om fælles undervisningsforløb – foreløbigt på grundforløb 2.

“Her har lærerne fra de enkelte fag samlet det bedste materiale og lavet undervisningsforløb med den rette progression og sammenhæng. Så ligger det hele i Moodle (Uddannelsesplatform red.) i en version til lærerne og en til eleverne. Og der er både materiale til de hurtige og de mere langsomme elever,” forklarer Peter Amstrup.

Afdelingslederen godkender til sidst undervisningsforløbene, så de lever op til bekendtgørelsen og læreplaner.

Peter Amstrup fortæller, at modellen med erhvervsuddannelserne på Rybners ifølge ham også handler om at nedsætte arbejdsbelastningen for den enkelte lærer. Når nedskæringer tvinger skolerne til at spare på forberedelsestiden, er det nødvendigt at finde nye metoder, lyder argumentet.

Peter Amstrup understreger dog, at han ikke nødvendigvis mener, at samme model kan kopieres til gymnasierne.

“Men i en eller anden form, så mener jeg, det er den vej, vi kommer til at gå i fremtiden, ikke bare på vores skole, men på mange andre gymnasier,” siger Peter Amstrup.

Robotundervisning
Jytte Melin fra Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening mener dog, det vil gøre undervisningen dårligere, hvis en lærer skal overtage et færdigt undervisningsforløb, som en anden lærer har skrevet.

“Hvis undervisning skal være vellykket, bliver du nødt til at have ejerskab over stoffet, og du skal stå frem og bruge dig selv og dit engagement. Ellers bliver det robotundervisning, og eleverne synes, det er kedeligt,” siger Jytte Melin, som underviser på Learnmark i Horsens.

Hun fortæller, at lærerne på hendes skole som forsøg har overtaget hinandens undervisningsforløb inden for nogle fælles temaer – i matematik var det logaritme-funktioner.

“Undervisningen gik godt for den lærer, som havde lavet forløbet, mens det gik rigtigt dårligt for den, som overtog det. Der er meget tavs viden hos den enkelte lærer, som en lærer ikke bare kan overtage uden forberedelse,” siger Jytte Melin.   

Når det er sagt, så mener Jytte Melin, at de fleste gymnasielærere i forvejen laver fælles forberedelse, sparring og deler viden.

“Vi samarbejder i forvejen meget og laver for eksempel fælles terminsprøver. Jeg tvivler derfor på, at vi kan effektivisere yderligere med flere fælles undervisningsforløb, uden det går ud over undervisningen og eleverne,” siger Jytte Melin.

Tvivler på effektivisering
Gitte Lautrup fra Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud kalder det “statisk” at lave undervisningsforløb, som skal holde tre til fire år.

Når DR laver en vellykket serie om Danmarkshistorien, når en viral reklame optager eleverne, eller andre ting fylder i mediebilledet, så skal læreren kunne inddrage det i undervisningen, mener Gitte Lautrup.

“Hvis vi vil lære eleverne at agere i en verden, som forandrer sig hele tiden, og hvor eleverne skal tænke selv, så skal undervisningen også afspejle det. Det gælder jo bestemt også i forhold til hele det digitale område og den digitale dannelse, politikerne efterlyser. Hvis vi skal motivere eleverne, så skal vi også selv være motiverede og præsentere aktuelt materiale,” siger Gitte Lautrup. ​

Hun tilføjer, at undervisningen skal tilpasses elevgruppen og tones i forhold til  studieretningerne.

Hun mener dog som Jytte Melin, at lærerne selvfølgelig skal samarbejde om undervisningen, når det giver mening.

“Allerede nu er der meget fælles arbejde blandt lærerne, og det giver for eksempel god mening at planlægge det nye grundforløb sammen,” siger Gitte Lautrup.​