Rektor: Stop med at tale gymnasiet ned!

Gymnasiet klæder eleverne meget bedre på i dag end tidligere. De er blandt andet langt mere studieforberedte, mener Mogens Hansen, der har været rektor på Rungsted Gymnasium i 17 år.

Den bedste halvdel af landets gymnasieelever har aldrig været dygtigere, siger Mogens Hansen, rektor på Rungsted Gymnasium. Han går på pension i næste uge, men giver politikerne en sidste opsang.

Lærer, inspektor, fagkonsulent, undervisningsinspektør og rektor. 

Når Mogens Hansen, rektor på Rungsted Gymnasium, går på pension den 1. april, kan han se tilbage på 39 år i gymnasieverdenen med forskellige roller.

Han oplever, at der er sket en markant og positiv forandring med gymnasiet i den periode.

”Vi klæder eleverne langt bedre på i dag. Studenterne er meget mere studieforberedte. De er vant til at arbejde selvstændigt med faglige problemstillinger, de kan tænke tværfagligt og har en stærk metodisk bevidsthed,” siger Mogens Hansen.

Han er derfor træt af den forfaldshistorie om, at studenterne var meget dygtigere i gamle dage, som blandt andre politikere og universitetsfolk jævnligt bringer på banen.

”Det er noget sludder. Den bedste halvdel af eleverne i det almene gymnasium har aldrig været dygtigere. De er enormt dygtige fagligt, mestrer alt det metafaglige og kan begå sig i en global verden,” siger Mogens Hansen. 

Han tænker tilbage til 1971, hvor han begyndte på universitetet lige efter sin studentereksamen fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

”Jeg var absolut ikke studieforberedt. Jeg anede intet om, hvordan man skulle skrive en problemformulering, havde aldrig hørt et ord som taksonomi og selvstændigt arbejde med stoffet var en by i Rusland,” siger Mogens Hansen.

Han har i år rettet 70 SRP-opgaver og er imponeret over niveauet.

”Hvis min egen førsteårs opgave i sociologi på samfundsfagsstudiet var en SRP-opgave i gymnasiet i dag, ville jeg dumpe med et brag,” siger han og smiler.

Tal gymnasiet op
Den erfarne rektor vil have politikerne på Christiansborg til at tale gymnasiet op i stedet for ned.

”Selvfølgelig har vi elever, som burde klare sig bedre. Det er vi klar over, og det arbejder vi dagligt på at gøre bedre. Men i forhold til de dygtigste har politikerne slet ikke blik for, hvad de unge mennesker kan,” siger Mogens Hansen.

Han påpeger, at gymnasiet i dag har en meget bredere elevgruppe, og at det sætter lærerne på en anden opgave end tidligere.

Han mener ikke, at der går for mange i gymnasiet i dag, hvilket ellers er holdningen hos politikerne, som vil have flere over på erhvervsuddannelserne. Men Mogens Hansen forstår godt de unges valg, og han ser ikke noget forkert i, at en del unge først går i gymnasiet og dernæst tager en erhvervsuddannelse.

”En mulighed kunne være at lave en afstigningsmulighed på stx efter to år. Så fik eleverne de basale kompetencer i dansk, matematik og sprog på plads og kunne bagefter tage en erhvervsuddannelse.”

Ryd op i fagrækken
Mogens Hansen har ofte blandet sig i debatten om gymnasiet i medierne. I forbindelse med tilblivelsen af den nye gymnasiereform efterlyste han en oprydning i fagrækken.

Læs: Gymnasierektor: Vores største problem er fagtrængslen

Det skete som bekendt ikke, men Mogens Hansen holder fast i sit synspunkt.

Fremtidens studenter har først og fremmest brug for stærke studiekompetencer. Eleverne skal blive endnu bedre til at fordybe sig fagligt og se på tværs af fag. Derfor nytter det ikke, at de hver uge skal igennem ”en myriade af små C-fag”. I stedet burde man slå nogle fag sammen i fagblokke, mener han.

”Ingen politiker har til dags dato turdet tage diskussionen om fagtrængslen, men det er den eneste måde at styrke den studieforberedende del af gymnasiet på,” siger Mogens Hansen.

Han frygter, at den nye reform vil svække elevernes studiekompetencer i forhold til i dag.

”Jeg er glad for, at man har bevaret studieretningsgymnasiet, men der er desværre sket en retraditionalisering i fagtænkningen. I fagbilagene bliver ’kundskaber’ brugt hele tiden, mens der er langt mindre vægt på studiekompetencer.”

Øgede krav til lærerne
Mogens Hansen var selv meget involveret i gennemførelsen af 2005-reformen og var en af ophavsmændene til almen studieforberedelse (AT), som for alvor bragte tværfaglighed ind i gymnasiet. 

Med den nye reform er AT væk. Mogens Hansen er dog fortrøstningsfuld. Han er stærkt utilfreds med, at SRP må være enkeltfaglig, men hæfter sig ved, at der trods alt stadig er krav om tværfaglige forløb og en tværfaglig eksamen i 2.g.

”Og får vi det nye SRP-forløb til at fungere, kan vi få alle de bedste ting fra AT med,” siger han.

Når han kigger på lærerrollen i de år, han har været en del af gymnasiesektoren, er han ikke i tvivl om, at den er blevet langt mere krævende.

I dag skal en gymnasielærer både kunne samarbejde fagligt og tværfagligt, vejlede eleverne og arbejde med klasserumskultur og elevtrivsel. Samtidig er de didaktiske krav nogle helt andre i dag end tidligere, påpeger Mogens Hansen, der kalder forandringen for ”fantastisk positiv”.

Men fordi kravene til lærerne allerede er høje, er de nedskæringer, der i disse år rammer landets gymnasier og den øvrige uddannelsessektor, et kæmpe problem, fastslår han.

”Vi er ved at nå smertegrænsen for, hvor meget man kan spare, uden at det går ud over kvaliteten. Jeg kan godt forstå, at en lærer, der skal undervise mere, må slække på noget.”

Nedskæringerne har også forandret rollen som rektor, oplever Mogens Hansen.

”Den er blevet vanskeligere. Det er blevet en del af en rektors rolle at piske lærerne mere, end man har lyst til.”

Ifølge Mogens Hansen er nedskæringerne i kombination med faldende elevtal og selvejet i gang med at skabe A-, B- og C-gymnasier.

”Det er en dybt bekymrende udvikling. I opgangstider, hvor det vælter ind med elever, er selvejet fint, men i nedgangstider er der nødt til at være en styring af elevoptaget,” lyder det fra den afgående rektor.

Vil savne eleverne
Der er også sket en positiv udvikling med rektorrollen i de 17 år, han har været frontfigur på gymnasiet i Rungsted, understreger han.

”Fra 2005-reformen og frem har man som rektor skullet være meget mere didaktisk tænkende, og al arbejdet med skabe det bedst mulige uddannelsesmiljø har været en stor gave,” siger Mogens Hansen.

I alle årene som rektor er han fortsat med at undervise i samfundsfag. Han kommer til at savne det faglige samarbejde på lærerværelset, men det er eleverne, han kommer til at savne allermest, fortæller han. Både de gode snakke og slåskampene om fravær og alkoholpolitik. Og ikke mindst dimissionsdagene, hvor et nyt kuld studenter bliver sendt ud i verden, og han ved, at han har gjort en forskel for nogle af dem.

”Jeg har selv været en mønsterbryder. Jeg var den første i min familie, der fik mere end syv års skolegang, så det har betydet meget for mig at være med til at hjælpe elever, der har haft alt muligt imod sig, med at komme igennem gymnasiet. Med snak, spark og støtte,” siger Mogens Hansen.