Professor om den digitale tidsalder: "Vi skal tilbage til klassiske latinske dyder"

Det selvstændige, oplyste individ er i færd med at forvandle sig til en tankeløs søvngænger i tech-mastodonternes udspekulerede greb. Sådan lyder filosofiprofessor Vincents F. Hendricks samtidsdiagnose. Men der findes en vej ud af den blinde fortryllelse.    

Hvad gør det kværnende digitale liv og vores tilstedeværelse på de mange sociale medier ved os som selvstændigt tænkende individer, og hvordan forandrer det os?
De spørgsmål har professor ved Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet, forfatter, debattør med mere Vincent F. Hendricks kredset om i en årrække.

For nylig udkom hans nye bog Vend Verden – genvind autonomien i en digital tidsalder. Bogen er et sammenskrevet opsamlingsheat af den viden, som forskning, foredrag, bøger og artikler har kastet af sig, siden han begyndte at dykke ned i informationstidsalderens fristelser, forførende støj og faldgruber.

Gymnasieskolen har i den anledning bedt ham uddybe nogle af bogens centrale pointer. Omstændighederne tillod naturligvis ikke, at vi mødtes ansigt til ansigt, som vi ellers ville have gjort. Derfor valgte vi i stedet en mailudveksling. Resultatet kan du læse nedenfor. 

Lad os begynde med det mest aktuelle emne, der i sagens natur ikke indgår i bogen. I forhold til den personlige myndighed og ansvarlighed som autonome individer, der i din optik er under pres for tiden, hvordan ser du så danskernes reaktioner helt generelt på en krise som virusudbruddet og de forandringer og indskrænkninger i adfærd og frihed, det medfører?
“Fattede og forvirrede med en forhåbning om at gøre det rigtige for en selv og for fællesskabet. En svær øvelse i en tid med Coronavirus – successer er individuelle, men kriser er kollektive – og den eneste vej ud er koordination og samarbejde, hvilket ikke gøres lettere af en tidsalder med alt fra misinformation og fake news, massepsykologisk påvirkning og opmærksomhedsbobler.”

Vi bliver et øjeblik ved autonomi, der er et af nøgleordene i bogen. Hvordan er vores autonomi mere konkret truet, og hvorfor er det så vigtigt at bevare eller generobre autonomien?
“Det retoriske svar er at spørge både dig og læseren, om I opfatter jer selv som selvstændigt tænkende, autonome og beslutningsdygtige mennesker, der udviser myndighed og dømmekraft? Typisk er svaret ja! Men i informationstidsalderen er kronaktivet vores opmærksomhed. Allerede i 1971 forudsagde Herbert Simon, der fik Nobelprisen i 1978, at i en informationsrig verden bliver der en knaphed af vores opmærksomhed. De sociale mediers forretningsmodel er simpel. Få brugerne til at generere noget information, som andre brugere igen betaler for med deres opmærksomhed. Tag således opmærksomheden og de tilhørende data og sælg det til dem, der egentlig betaler for det – annoncørerne.  Men det gør jo brugerne til produktet, og det er der ikke megen autonomi og myndighed i.”

Vi bliver kognitivt forpustede, vidensmæssigt indskrænkede og informationsbårne prostituerede for nogle meget store alfonser, der kaldes tech-giganterne, som igen har annoncørerne som kunder.

Vincent F. Hendricks, professor
Københavns Universitet

Den selvstændige tænkning er under pres, pointerer du. Hvordan kommer det til udtryk?
“Det kommer til udtryk derved, at vi hele tiden forstyrres og påvirkes samtidig. Det være sig pushbeskeder, statusopdateringer, likes, clicks, upvotes, swipes og en transparent børs via vores profiler på sociale medier, for hvor meget social kapital vi har givet online. Alle dage har mennesker påvirket hinanden – og socialpsykologiske fænomener og fælder som lemmingeeffekter, stilhedsspiraler, pluralistisk ignorance, tilskuereffekter, biases med videre virker også i informationstidsalderen -- nu blot sat på speed og med potentiel global rækkevidde.”

Du gennemgår, hvordan vi mere eller mindre tankeløst overlader vores myndighed til tech-giganterne. Hvilke konsekvenser har det?
“Hvis mennesker overgår til at blive produkter på informationsmarkedet og i opmærksomhedsøkonomien, så kan det blive så som så med den selvstændige kvalificerede beslutningsdygtighed, der er grundlaget for alt fra autonomi til demokrati.”

Vi synes villige til kvit og frit at forære vores mest kostbare personlige valuta - data og opmærksomhed - væk til tech-giganterne. Hvorfor? Og hvad får vi i belønning, siden vi synes villige til det? 
“Hvorfor? Fordi det er en del af opmærksomhedsøkonomien, overvågningskapitalismen og informationsmarkedets struktur som tech-giganterne tjener deres penge på. Mark Zuckerberg, stifter af Facebook, har engang sagt: ”Vis mig et menneske, der ikke vil have social anerkendelse.” Det var sådan Facebook startede som en platform, hvor man kunne vurdere, hvorvidt kvindelige studerende var hot-or-not. Så vi er på i forventningen om alt fra adspredelse til anerkendelse med kasinotricks til at fastholde os. Og modellen er genial, for hvornår bliver mennesker trætte af at tale om sig selv?”

Hvad gør det ved os, at opmærksomheden er under konstant pres?
“Vi bliver kognitivt forpustede, vidensmæssigt indskrænkede og informationsbårne prostituerede for nogle meget store alfonser, der kaldes tech-giganterne, som igen har annoncørerne som kunder.”

Carpe diem – grib dagen – ikke at forveksle med det nymodens YOLO – you only live once. 

Vincent F. Hendricks, professor
Københavns Universitet

I bogen slår du til lyd for, at vi skal besinde os på fire essentielle latinske dyder. En af dem er Semper ardens, som kan være noget med at forholde sig undersøgende, nysgerrig og spørgende til verden og udviklingen omkring os. Hvordan genfinder vi den dyd i onlinelivets dulmende narkose?
“Vi begynder at indse, at det allerstørste aktiv, vi som mennesker besidder i en digital tid, er vores opmærksomhed, og at denne er en meget begrænset, men meget værdifulde ressource for såvel os selv, men så sandelig også for andre, der kunne finde på at kapitalisere på vores individuelle som kollektive opmærksomhed. Det kan godt være, at vi kan dulmes en tid, men giv mig et menneske, der gerne vil være en ”sucker”. Ingen mennesker har lyst til at være produkter for andre. Det kan godt være, at historien har vist slaver i jernlænker, men er vi villige til i informationstidsalderen, på ryggen af oplysningstiden, at skifte jernlænken ud med en tilsvarende bestående af nuller og et-taller? I don’t think so. Men det er først noget, der er ved at gå op for os nu – og derfor skal der handles. Der skal handles nu, således at den digitale tidsalders børnesygdomme ikke bliver kroniske lidelser.”

Hvordan?
“Blandt andet ved at digital dannelse kommer på skemaet i gymnasiet.”

Til sidst. Hvis vi skal vende verden og overdrage den som et bedre sted for kommende generationer, kræver det, at vi iværksætter massive ændringer, skriver du. Hvilke ændringer er her de væsentligste, og hvordan ser du det ske?

“Vi skal, som du noterer dig ovenfor, tilbage til nogle klassiske latinske dyder:

  • Carpe diem – grib dagen – ikke at forveksle med det nymodens YOLO – you only live once. Forskellen er, at hvor carpe diem betoner at gribe muligheden, uden at det går ud over andre, så betyder YOLO at ’makse ud’ og hænge rationaliteten hjemme på knagerækken, inden man vælter i byen.
  • Fastina lente – at skynde sig langsomt og hermed gøre sig umage i alskens forhold fra studier, omgang med andre mennesker til demokratisk deltagelse.
  • Sapere aude – vov at vide, oplysningstidens motto, hvor der ligeledes heri ligger, at det at erhverve sig viden kan være farefuldt, da det både kan betyde et opgør med egne og andres forudfattede meninger og fordomme.
  • Semper ardens – altid brændende, det er 10 procent talent, resten hårdt arbejde, hvor hårdt arbejde desværre er et stærkt undervurderet personalegode i disse dage.

Som afslutning kan jeg nævne, at det at genvinde autonomien i en digital tidsalder er såvel en uddannelses- som dannelsesambition. Derfor har vi på Center for Information og Boblestudier sammen med TrygFonden udviklet det forskningsbaserede uddannelsesprogram D.U.D.E. og undervisningsmaterialet LIKE målrettet gymnasiet. Vi kommer til at videreudvikle det de næste fem år.”