”Problemstillinger fra folkeskolen er rykket op i gymnasiet”

6 spørgsmål til Lis Vivi Fonnesbæk, formand for GLs Uddannelsesudvalg

Hvorfor oplever nogle lærere, at visse elever er blevet sværere at undervise?
Målgruppen for gymnasiet er blevet meget bredere end tidligere. Det betyder også, at der begynder flere elever, som ikke har valgt gymnasiet af lyst. I dag skal de unge tage en gymnasial uddannelse, også selv om de vil have en kort videregående uddannelse. Samtidig sidder nogle elever i klasserne, fordi de ikke kan få en praktikplads, og den type elever er måske ikke altid så motiverede.

Hvad betyder det for læreren?
Det er enormt frustrerende, hvis du har en gruppe på fem-seks elever, du ikke kan motivere, lige meget hvad du gør. Man kan sige, at nogle af problemstillingerne fra folkeskolen nu er rykket op i gymnasiet. De andre elever kan heller ikke lide, hvis nogle elever er for uengagerede. Vi ved fra elevtrivselsundersøgelser, at de andre elever bliver forargede, hvis nogle elever får for lang snor for eksempel i forhold til ikke at aflevere skriftlige opgaver.

Får nogle elever for lang snor?
Taxametersystemet og det økonomiske incitament betyder nok, at nogle skoler holder meget fast i eleverne. Før i tiden ville man nok være hurtigere på aftrækkeren. Det er ikke altid at gøre eleverne en tjeneste at holde fast på dem. Jeg mener dog, at eleverne så vidt muligt skal hjælpes videre i systemet i stedet for bare at blive smidt ud.

Hvad skal man gøre, hvis nogle af eleverne ikke er motiverede?
Hvis jeg har stået på hovedet for at engagere en elev, og det ikke hjælper, vil jeg tage en snak med vedkommende og måske sende ham til en studievejleder. Er de bevidste om, hvorfor de er her? Er de på den rette hylde? Gymnasiet er jo ikke det eneste saliggørende.

Hvad skal ledelsen gøre?
Udviklingen kræver konstant efteruddannelse af lærerne, så de hele tiden er pædagogisk og fagligt rustede. Jeg ved, de fleste skoler har en politik for, hvad der forventes af eleverne. I hvor høj grad ledelsen bakker lærerne op i at efterleve den politik, er svært at vide.

Er grænsen nået for, hvor mange forskellige typer elever gymnasiet kan rumme?
Det er svært at stille det op på den måde. Hvis en elev ikke kan få en praktikplads, er det bedre, at han får en gymnasial uddannelse, end at han går arbejdsløs derhjemme. Vi håber, at regeringen vil skaffe flere praktikpladser, som den har sagt, den vil.