I hvilken retning skal ungdomsuddannelsesinstitutionerne bevæge sig i fremtiden? Det skal Folketingets politikere blandt andet diskutere til efteråret.

Politisk slagsmål om fusioner venter efter sommerferien 

Skal Danmark have flere eller færre campusser og fusioner? Det bliver en afgørende politisk diskussion i efteråret. Børne- og undervisningsministeren har foreløbigt sat en stopper for fusioner.

Alle politikere er enige om, at der skal være gode uddannelser til unge alle steder i landet. Men de samme politikere er ikke enige om, hvordan målet nås, og hvordan institutionerne skal se ud i fremtidens skolelandskab i Danmark. 

Spørgsmålet er blandt andet, om institutionerne skal være større, og om flere institutioner skal fusionere, eller om man tværtimod skal bevare mindre institutioner og undgå yderligere centralisering, som nogle politikere kalder det.

Partierne skal efter sommerferien indlede forhandlinger om et nyt taxametersystem og elevfordeling, og i den forbindelse skal de også diskutere institutionsstruktur i Danmark.

Vi vil ikke bare sætte en stopper for yderligere centralisering, men ændre kursen.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Børne- og undervisningsminister

De to store største partier i Danmark, Socialdemokratiet og Venstre, er ikke enige.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indførte tidligere i år et midlertidigt stop for fusioner. 

Hun begrundede det blandt andet med, at uddannelser skal være let tilgængelige for alle – uanset hvor i landet man bor.

”Siden kommunalreformen har centraliseringsbølgen rullet over Danmark. Hver tredje politistation er væk. Samtidig er sygehuse lukket i mange byer. Regeringen vil en anden vej for Danmark. Vi vil ikke bare sætte en stopper for yderligere centralisering, men ændre kursen,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil tidligere i år i en pressemeddelelse.

Vi vil gerne have, at det bliver mere favorabelt at lave fusioner og campus mellem to institutioner.

Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører
Venstre

Venstre: Mere favorabelt at fusionere
Venstre ser dog med helt andre øjne på fusioner, campusser og større institutioner

“Vi vil gerne have, at det bliver mere favorabelt at lave fusioner og campus mellem to institutioner, for eksempel de steder hvor elevgrundlaget er blevet markant lavere nu end tidligere,” siger Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby til gymnasieskolen.dk.

Hun mener også, at institutionssamarbejde eller sammenlægninger af institutioner kan fremme udbredelsen af alle typer uddannelser i hele landet.

“Det skal ikke være sådan, at unge vælger stx på grund af, at de kan nøjes med at tage én bus til skole, mens de skal tage to busser for at vælge htx. Nogle steder i landet er der så langt til htx, at man skal være meget engageret for at vælge den uddannelse,” siger Ellen Trane Nørby.

Venstre og Ellen Trane Nørby indkaldte tidligere i år børne- og undervisningsministeren til samråd om netop regeringens fusionsstop, og det er tydeligt, at de to partier er uenige på det område.

”Vi sætter nu fusioner på pause, fordi vi mener, der er brug for seriøse politiske drøftelser om, hvordan vi får sikret bedre uddannelsesmuligheder i hele landet,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil i forbindelse med fusionsstoppet i februar.    

Vi skal ikke have “bigger is better”-tankegang på uddannelsesområdet.

Anne Sophie Callesen, ungdomsuddannelsesordfører
Radikale Venstre

Pragmatiske politikere
Gymnasieskolen.dk har talt med ordførere fra tre andre partier Radikale Venstre, Danske Folkeparti og Enhedslisten. Ingen af partierne ønsker at fremme flere fusioner eller større institutioner, men der lyder også pragmatiske toner fra politikerne i forhold til fremtidens institutionsstruktur.

“De steder, hvor det giver mening at lave en fusion for at bevare et lokalt uddannelsestilbud, kan det være ok. Det er vigtigt at bevare den lokale skole, så der ikke er for lang transport for eleverne. Men vi skal ikke have “bigger is better”-tankegang på uddannelsesområdet,” siger ungdomsuddannelsesordfører for Radikale Venstre Anne Sophie Callesen.

DF: Bedst med selvstændige institutioner
Marie Krarup, som er Dansk Folkepartis gymnasieordfører, og som tidligere har været gymnasielærer har ikke skrevet større institutioner på ønskesedlen til de politiske forhandlinger efter sommerferien.

“Principielt så jeg gerne, at man bevarer selvstændige institutioner med selvstændige identiteter. Det er bestemt ikke et plus at blive større, for eksempel kan arbejdsrelationerne nemt blive mere uoverskuelige på store institutioner. Jeg er ikke begejstret for campusser og fusioner, men jeg erkender, at de kan være nødvendige for at fastholde et uddannelsestilbud i områder, som bliver mere og mere affolket,” siger Marie Krarup.  

EL: Fornuftigt med fusionsstop
Enhedslisten vil heller ikke gå til de kommende forhandlinger om taxameter og institutionsstruktur med et ønske om større institutioner.

“Vi er tilfredse med et midlertidigt fusionsstop, fordi vi ønsker at bremse en centralisering, hvor der forsvinder lokale uddannelsesinstitutioner,” siger Jakob Sølvhøj, som er partiets ungdomsuddannelsesordfører. 

Han peger på, at partierne skal forhandle taxameter og elevfordeling i efteråret.

“Det kan få betydelig indlflydelse på institutionernes vilkår, og derfor er det godt, at der er trukket i bremsen for fusioner, indtil disse forhandlinger er afsluttet,“ siger Jakob Sølvhøj. 

Regeringens fusionsstop er midlertidigt, og regeringen understreger også, at der i særlige tilfælde kan være undtagelser for at lave en fusion. Det kan for eksempel være i tyndt befolkede områder, hvor en fusion kan skabe bedre uddannelsesmuligheder, eller hvis en institutions økonomi kan være alvorligt udfordret.

De store politiske forhandlinger om taxametersystemet, elevfordeling og institutionsstruktur skulle være indledt før sommerferien, men er blevet forsinket på grund af coronasituationen. 

Børne- og undervisningsminister ønsker ikke at kommentere de kommende politiske forhandlinger.