Karen Blixen er eneste kvinde på den danske litteraturs kanon. Her er hun i fotograferet i sin leopardpels i 1959 tre år før sin død.

Politikere giver dansklærere ret: For få kvindelige forfattere på kanonliste 

Partier kan dog ikke blive enige om, hvorvidt en litteraturkanon er en god ide. De er dog enige om, at de kvindelige forfattere er underrepræsenteret på kanonlisten.

Har den nuværende kanon for dansk litteratur fra 2004 overlevet sig selv? Skal den afskaffes, skal den udvides med flere kvindelige forfattere eller skal den stå uændret?

De to bestyrelser i Dansklærerforeninger, som repræsenterer de gymnasiale uddannelser, har igen sparket gang i debatten om den danske litteraturkanon efter et foretræde i Folketingets børne- og undervisningsudvalg tidligere på måneden. 

Dansklærerne mener, at det er på høje tid at revidere den nuværende kanon, som ud over Karen Blixen kun består af mandlige forfattere. 

Gymnasieskolen.dk har talt med fire partier - to fra hver sin side i folketingssalen - om dansklærernes idé om at lave en længere bruttoliste med flere kvindelige forfattere som afløser for den nuværende kanon. Det skal give lærerne en større frihed til at præsentere eleverne for forskellige forfattere.

Læs: Dansklærere: Litteraturkanon skal åbnes for flere kvinder

Partierne mener, at dansklærerne har en pointe med, at der er skævhed mellem kvindelige og mandlige forfattere på kanonlisten. 

Partierne er dog meget uenige om, hvorvidt det overhovedet er en god idé at have en kanon. 

Kønsaspektet er også vigtigt at have med i denne diskussion.

Katarina Ammitzbøll, ungdomsuddannelsesordfører
Konservative Folkeparti

Konservative: Klar til at udvide kanon
Katarina Ammitzbøll, som er ungdomsuddannelsesordfører for det Konservative Folkeparti, slår fast, at partiet godt kan lide kanoner.

“Det er ok at sige, at noget er bedre end noget andet. Derudover kan kanon være med til at styrke den generelle dannelse, kultur og det, vi er formet af. Derfor er en litteraturkanon også vigtig,” siger hun.

Når det er sagt, så mener Katarina Ammitzbøll, at dansklærerforeningernes forslag om en udvidet bruttoliste med flere kvindelige forfattere er en god ide.

“Kønsaspektet er også vigtigt at have med i denne diskussion. Forfatterne skal ikke vælges, fordi de er kvinder, men ud fra kvalitet. Karen Blixen er en undtagelse som kvinde på dansk litteraturs kanon, og det er godt at få flere kvindelige forfattere med, som er en del af elevernes dannelse,” siger hun.

Hun er derfor klar til at nedsætte en gruppe af faglige eksperter, som kan komme med et bud på en ny udvidet litteraturkanon.

EL: Kanon er en uskik
Mens de konservative er glade for kanonlister, så har Enhedslisten det lige modsat.

“Vi synes, at en litteraturkanon er en frygtelig uskik. Vi skal ikke have politisk fastsatte kanoner. Kanon er politisk smagsdommeri indført af den tidligere borgerlige regering, som ellers ville afskaffe smagdommerne,” siger undervisningsordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj.

Der skal være større frihed for lærerne til at planlægge undervisningen.

Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører
Enhedslisten 

Forfatterne på den nuværende litteraturkanon er ikke bogstaveligt talt udvalgt af politikere, men af et til lejligheden nedsat udvalg udpeget af daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).

Jakob Sølvhøj mener, at dansklærerforeningernes forslag om at lave en bruttoliste af forfattere i stedet for den fastlagte kanonliste er udmærket, hvis der ikke er flertal i Folketinget for at afskaffe litteraturkanonen.

“Der skal være større frihed for lærerne til at planlægge undervisningen. Og dansklærerne har fuldstændig ret i, at det er grotesk, at der kun er én kvindelig forfatter på kanonlisten. Det viser, hvor skævt kanon er,” siger Jakob Sølvhøj.

Kanon repræsenterer det uomgængelige, men den er ikke en facitliste eller et punktum.

Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører
Venstre

Venstre: Kanon har stor værdi
Venstre mener derimod ikke, at dansk litteraturs kanon skal afskaffes eller ændres. 

Partiets undervisningsordfører Ellen Trane Nørby vil ikke afvise, at det på et tidspunkt kan komme på tale, men det er ikke nu.

“Jeg anerkender dansklærernes ønsker og pointer, men vi skal ikke ændre på kanon endnu. Kanon repræsenterer det uomgængelige, men den er ikke en facitliste eller et punktum, men er med til at skabe debat og diskussion om litteratur, og alene af den grund har kanon værdi,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun deler også opfattelsen af, at der er en “kønsbias” på kanonlisten. 

“Kvinder har grundlæggende ikke har fået den samme plads i litteraturen og i kunsten og historien i det hele taget, da fortiden var mandsdomineret,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun mener dog også, at gymnasielever skal præsenteres for og læse kvindelige forfattere.

“Man skal bruge sin frihed som dansklærer til at arbejde videre med litteraturen og vælge andre forfattere og give den danske litteraturkanon modspil,” siger Ellen Trane Nørby.

Hvorfor så ikke udvide kanon og gøre den til en bruttoliste med flere kvindelige forfattere?
“Diskussion om kanon kommer jævnligt op, og hvis vi ændrede kanon, så ville vi begynde at diskutere den nye kanon, og vi ville starte med at diskutere om de personer, som skulle sidde i et nyt kanonudvalg, var de rette. Jeg vil ikke afvise, om man på et tidspunkt skal lave et omskrivningsprojekt af kanon, men der er ikke behov for det nu,” siger Ellen Trane Nørby.

SF: For få kvindelige forfattere
SF mener derimod, det er tid til at gøre op med den gamle litteraturkanon. Partiets ungdomsuddannelsesordfører Astrid Carøe mener, at dansklærerforeningers forslag “lyder rigtigt fornuftigt”. 

“Vi er i det hele taget ikke vilde med kanon, og vi bør også diskutere, om den er nødvendig. Men hvis vi kan finde et flertal for at åbne den danske litteraturkanon for flere forfattere og give større valgfrihed til lærerne til at vælge forfattere fra en en ny kanon, så er det en god idé,” siger Astrid Carøe.

Eleverne skal også se, at der har været kvinder i historien, som har gjort spektakulære ting og er dygtige kunstnere.

Astrid Carøe, ungdomsuddannelsesordfører
SF

Hun mener også, det er et problem, at den nuværende kanon repræsenterer så få kvindelige forfattere.

“Vi har en opgave i at vise eleverne, at der er mange dygtige kvindelige forfattere. Eleverne skal også se, at der har været kvinder i historien, som har gjort spektakulære ting og er dygtige kunstnere. Hvis gymnasielærerne mener, at der er vigtige forfattere, som er glemt på kanonlisten, så synes jeg, vi skal lytte til gymnasielærerne,” siger Astrid Carøe. 

Efter dansklærerforeningernes foretræde for børne- og undervisningsudvalget har udvalget bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om at kommentere dansklærernes forslag om opdatering den danske litteratur kanon. Hun har endnu ikke besvaret spørgsmålet. Hun ønsker heller ikke at give en kommentar til gymnasieskolen.dk.