Oppositionen frygter flere besparelser på gymnasier

“Kristian Jensen, vågn nu op. Hør vores stemmer, vi siger stop!”
Lærere, elever og studerende stod side om side i en menneskekæde foran Christiansborg med skilte, der beskrev omprioriteringsbidragets konsekvenser.

Det var Uddannelsesalliancen, der består af en række elev-, studenter og underviserorganisationer, som havde taget initiativ til aktionen.
Senere bevægede de sig i samlet trop ind på Christiansborg.

V: Alle skal bidrage
Her havde Jacob Mark, der er Socialistisk Folkepartis ordfører for uddannelse, forskning og undervisning, kaldt finansminister Kristian Jensen (V) i åbent samråd i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

“Har finansministeren tænkt sig at stoppe omprioriteringsbidraget endegyldigt i 2022? Og hvorfor mener ministeren, at det er en god idé at fortsætte de massive besparelser på uddannelsesinstitutionerne?”

Med de spørgsmål indledte Jacob Mark samrådet.

Kristian Jensen begrundede indførelsen af omprioriteringsbidraget for kultur-, undervisning- og uddannelsesinstitutionerne med en længere redegørelse om, at der var et behov “for at styrke de offentlige finanser”, da Venstre og Det Konservative Folkeparti overtog regeringsansvaret.

“Kultur- og uddannelsesinstitutioner blev underlagt den samme effektivisering, som resten af de statslige institutioner havde været pålagt. Alle områder skal bidrage, for det er ikke rimeligt, at uddannelsesinstitutioner skal friholdes,” sagde Kristian Jensen.

“Det er jo et politisk valg, om man vil fjerne omprioriteringsbidraget for uddannelsesinstitutionerne eller for alle. Finansministeren får det til at lyde, som om det ikke er muligt. Men man kunne jo godt sige fra politisk side, at man slet ikke ønsker et omprioriteringsbidrag,” sagde Jacob Mark.

Finansministeren påpegede, at omprioriteringsbidraget havde gjort det muligt at styrke velfærden blandt andet med en kræftplan og øget terrorbekæmpelse.

“Det er mange gode initiativer, men det bekræfter mig bare i, at regeringen har brugt uddannelsesområdet som en utømmelig brønd, hvor man bare kunne fiske penge op,” sagde Jacob Mark.

Kristian Jensen understregede, at det ikke er regeringens politik at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet.

“Men vi har besluttet, at fra 2022 fastholdes midlerne i området i en såkaldt reserve, der sikrer, at der er et råderum til at lave aktive prioriteringer i sektoren,” sagde Kristian Jensen.

Flere besparelser til gymnasier
Jacob Mark undrede sig over, at regeringen på den ene side gav udtryk for, at omprioriteringsbidraget skulle blive i sektoren, samtidig med at regeringen i erhvervsuddannelsesforhandlingerne lægger op til at finansiere tiltagene med omprioriteringsbidraget i 2022.

“Det vil sige, at hvis man vælger regeringens løsning, så kan man på gymnasierne allerede nu se frem til, at de kommer til at betale igen. Så er der jo tale om besparelser for gymnasierne også i 2022,” sagde Jacob Mark.

Det hæftede Radikale Venstres undervisningsordfører Lotte Rod sig også ved.

“Regeringen lægger op til at omprioritere ved at give erhvervsuddannelserne flere penge, og derfor ved gymnasierne allerede nu, at de fortsat skal spare i 2022,” sagde hun og tilføjede:

“Hvorfor siger finansministeren, at regeringen vil fjerne omprioriteringsbidraget, når virkeligheden for gymnasierne er, at de stadig vil have besparelser i 2022?”

Men det ville finansministeren ikke give hende ret i.

“I 2022 vil der være et fornyet økonomisk råderum, som giver mulighed for øgede offentlige omkostninger. Det kan jo være, at politikerne vælger at bruge det råderum på gymnasieområdet,” sagde Kristian Jensen.