Om at finde sit talent

På HTX talentudvikles der typisk indenfor naturvidenskab og teknologi, men på det seneste er der dukket nye talenter op via fokus på kreativ skrivning i dansk og engelsk. Succeserne lader til at brede sig og måske vil de endda på sigt mindske frafald blandt de nye elevtyper.

Her den anden morgen hørte jeg en fra KL udtale sig om, at man i fremtiden ville lade de ældste folkeskoleelever vælge praktiske fag på linje med boglige fag, så de fik bedre muligheder for at finde deres talent – ikke blot i gymnasiefagene. Det er naturligvis, fordi man fra politisk side mener, at folkeskolen favoriserer de boglige (gymnasie-) fag og dermed ikke giver eleverne reelle muligheder for at vælge fx en håndværksmæssig uddannelse. Nu har jeg ikke i dette blogindlæg tænkt mig at bevæge mig ind i en politisk diskussion om relevansen af eller rigtigheden i forslaget ovenfor. Det skal der nok være andre, der vil gøre i diverse medier.

Grunden til, at jeg nævner udtalelsen ovenfor, er, at jeg kom til at tænke på konceptet ”talent”. På mit gymnasium gør vi en del for at finde og dyrke talenter – især indenfor naturvidenskab og teknologi. Vi har elever, der deltager i Matematikkonkurrencen Georg Mohr, i Fysik OL og Kemi OL, og hvert år er der hold, der vinder priser ved messer for teknologi of innovation, og dette er helt naturligt for et teknisk gymnasium. Vi er stolte af vores talenter, flere af mine kolleger bruger mange timer på at udvikle på vores talenter, og vi er meget bevidste om vores profil i gymnasielandskabet.

Men nu er jeg humanist. Jeg underviser i dansk og engelsk, og det er laaaaaaangt væk fra Georg Mohr og Fysik OL, men jeg synes også, at jeg arbejder med udvikling af talenter.

Jeg har før på denne blog nævnt en særlig klasse, der kræver lidt ekstra ressourcer. Jeg tror, jeg kaldte dem ”en svær klasse”, og det er jeg egentlig lidt ked af, for klassen er også meget andet end svær. Det, jeg har opdaget, er, at klassen, rummer nogle anderledes talenter end dem, der normalt efterspørges på teknisk gymnasium…

Jeg skriver selv i min fritid og er derfor meget optaget af skrivning, så jeg lægger meget vægt på skrivning i mine fag, og jeg sætter naturligvis også stor pris på, når en elev viser særlig interesse for at skrive. Det interessante ved min ”svære klasse” er, at der har vist sig at være flere med skrivelyst og skrivetalent end sædvanligt. En har vist sig at have et særligt komisk talent ved vores egen ”Comedy Fight Club” workshop og konkurrence og går nu efter at blive stand up komiker, og nogle skriver noveller og digte i deres fritid, så da elevrådet for nylig udskrev en skrivekonkurrence, var det ikke helt overraskende en fra den berygtede D-klasse, der vandt. Siden har det bredt sig – det med at skrive. Det har bredt sig på flere måder. Der er flere i klassen, der har meldt sig ind i skriveklubber via facebook, og det er ikke længere under protestråb, når nogle af de sproglige opgaver byder på at skrive digte eller poetiske beskrivelser. Det at bruge sproget kreativt og intensivt er blevet i orden i denne klasse, og de er GODE til det. Det er ikke kun den enkelte elev, der vandt skrivekonkurrencen med et episk digt på engelsk. Det har bredt sig til store dele af resten af klassen, og jeg kan se, at det breder sig til andre opgaver også. De er simpelthen blevet bedre til at skrive, fordi de er blevet glade for at skrive.

Jeg jubler lidt indeni. Det kan man sikkert fornemme. Jeg jubler, fordi jeg ser at nogle af mine ellers svære elever har fundet deres ”talent”. Jeg jubler lidt, fordi jeg fornemmer, at klassen er ved at udvikle sig fra at være den ”svære klasse” til at være klassen med de ”kreative talenter”. Det er dem, der laver plakater, når elevrådet skal bruge det. Det er dem, der vinder konkurrencer, når konkurrencen er kreativ. De er ikke særlig ”HTX’ede”, men de har talent, og det er så småt også ved at gå op for dem selv.  

Man bliver ikke teknisk student af at skrive digte og små historier, det ved jeg godt. Uanset hvor gerne jeg ville have det, så er det ikke dansk og engelsk, der bærer HTX – eller noget som helst. MEN! Det, jeg oplever i øjeblikket, er, at mine elever vokser med deres succes. Det, at de finder deres talent – uanset hvor perifert det er i forhold til samfundets krav, smitter af på, hvad de ellers laver. Med andre ord så betyder succesen i et fag motivation, og den motivation tager de med sig over i andre fag.

Vi oplever alle en stigende tilgang af nye elevtyper, der ikke nødvendigvis passer hundrede procent ind i vores profil. Ved undersøgelser af baggrundene for elevernes gymnasievalg, har det vist sig, at eleverne er meget bevidste om, hvorfor det netop var Teknisk Gymnasium, de valgte og ikke Det Almene, men fordi deres personlige baggrund, interesser og/eller evner ikke matcher den traditionelle profil, har de nye elevtyper ofte svært ved at passe ind og klare sig igennem, og mange ville tidligere være endt med at droppe ud. Det er selvfølgelig nærliggende at påstå,  at ovennævnte elevtyper ville have trivedes bedre på en sproglig linje i Det Almene, selvom de bevidst har valgt det fra, og det kan jeg heller ikke benægte, men faktum er, at de er hos os nu, og de har selv valgt at blive.

Det, der lige nu gør at jeg i sandhed jubler, er at de elever, der i disse dage blomstrer op via skrivning i mine fag, alle har været på vej ud af gymnasiet af den ene eller den anden årsag.

At eleverne finder deres talent indenfor gymnasiets fagrække lader til at betyde, at de kommer til at trives i gymnasiet og dermed også, at de bliver i gymnasiet. At eleverne finder deres talent, lader altså til at kunne mindske frafald – i hvert fald lokalt – i mine klasser på Teknisk Gymnasium Esbjerg.  

Det kunne være interessant at lave en mere videnskabelig undersøgelse af om mine ret subjektive påstande kunne tænkes at holde stik, hvis relative parametre såsom lærere, elevtyper, skoleform, opgavetyper osv. blev ændret.