Ministeren vil kun lave mindre ændringer af taxametersystemet

Det peger mere og mere i retning af mindre justeringer af taxametersystemet end en stor reform, der forandrer hele strukturen.

”Til at starte med havde jeg tænkt på at slå et større brød op end det, jeg tænker nu. Enkelte mindre ændringer kan være ret betydningsfulde. Vi behøver ikke kaste det hele op i luften.”

Sådan siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) efter første møde i det nye forum ’Sammen om ungdomsuddannelserne’, der er hendes eget initiativ.

Idéen er at samle alle aktører fra gymnasierne og de øvrige ungdomsuddannelser til jævnlige møder, så alle relevante parter bliver hørt, når der fremover skal laves ny politik på området.  

”De udfordringer, der er, skal vi løse i fællesskab. Samtale og samarbejde skaber de bedste løsninger. Man bliver enormt meget klogere, når folk, der arbejder med tingene i praksis, sidder med ved bordet,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til gymnasieskolen.dk.

Ved at inddrage parterne vil hun skabe en ny måde at lave uddannelsespolitik på.

”Der er ofte meget langt fra Christiansborg og ud til det enkelte klasselokale. Nogle af de gode intentioner, der kan være i politiske initiativer, bliver aldrig til virkelighed. De bliver ’lost in translation’ mellem Christiansborg og klasselokalerne,” siger hun og fortsætter:

”I andre situationer har vi politisk grebet nogle problemstillinger forkert an. Alle, der arbejder med det i praksis, ville kunne sige det til os, men rummet til dialogen har manglet, og de får derfor først sagt fra, når lovgivninger lavet. Tidsler kan vi lige så godt få ryddet ud i fra start af.”

Grundforløbet, som mange gymnasielærere er modstandere af, er et godt eksempel, mener Pernille Rosenkrantz-Theil. Kritikken går blandt andet på, at det for en del elever er en ulempe at skulle skifte klasse to gange på tre måneder.  

”Havde vi haft det nye fælles forum dengang, tror jeg, man politisk havde gjort det anderledes,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der selv er modstander af grundforløbet og gerne vil have det ændret.

Hun har også indført et forum på folkeskoleområdet, hvor aktørerne på området siden maj har været samlet i ’Sammen om skolen’.

Nyt perspektiv
Taxametersystemet var på dagsordenen til det første møde i ’Sammen om ungdomsuddannelserne’, som blev holdt virtuelt i sidste uge. Det er det næste store politiske emne i forhold til ungdomsuddannelserne, efter elevfordelingsaftalen faldt på plads sidste år.

Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere sagt, at hun gerne vil se konsekvenserne af elevfordelingsaftalen, inden man ændrer ved taxametersystemet. Elevfordelingsaftalen, der træder i kraft i 2023, vil ifølge hende løse flere af gymnasiernes problemer, blandt andet vil den dæmpe konkurrencen om eleverne og give skoler, der i dag er ramt af elevnedgang, en mere stabil økonomi. Og derfor er der ikke nødvendigvis brug for den store taxameterreform, der ellers har været lagt op til i flere år, har hendes ræsonnement lydt.

”Men der kan godt være nogle af de mindre ændringer, der blev nævnt på mødet, som der er behov for at lave nu,” lyder det nu fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun har i løbet af det seneste år holdt separate møder om taxametersystemet med flere af aktørerne, og derfor var deres respektive holdninger ikke nye for hende.

”Men det giver noget andet, når man hører parterne reagere på hinandens synspunkter. Når de kan udfordre hinanden direkte, kommer der flere nuancer med i argumentationen. Selvom jeg kendte deres positioner på forhånd, forandrede perspektivet sig. Jeg fik en bedre fornemmelse af, hvor de tungtvejende argumenter ligger.”

Vigtige nuancer
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske HF og VUC mener, at der på trods af elevfordelingsaftalen er brug for en taxameterreform snarest muligt. På mødet efterlyste GL’s formand blandt andet, at en højere andel af taxametret gives som et klassetaxameter, og at der rettes op på det forholdsvis lave udkantstaxameter, som små handelsgymnasier får i dag.

Danske Gymnasier vil gerne vente med store ændringer af taxametersystemet, til man ser, hvad elevfordelingsaftalen kommer til at betyde. Men formand Henrik Nevers smed alligevel et par forslag til mindre ændringer på bordet, blandt andet i forhold til det sociale taxameter.

Pernille Rosenkrantz-Theil oplever ikke den store uenighed. 

”Det er nuancerne mellem yderpunkterne, der er vigtige. Man kan jo godt være imod en strukturreform, men samtidig mene, at der er enkelte af de greb, andre efterspørger, som godt kan gennemføres.” 

Hvad har du taget med hjem fra mødet?
”Jeg har fået en bedre fornemmelse af, hvor snitfladen kan lægges, så man tilfredsstiller behovet for justeringer hos visse parter uden at kaste hele sektoren ud i store strukturelle forandringer.”

Hvilke konkrete ændringer ser du for dig?
”Det er for tidligt at sige. Det skal jeg selvfølgelig nok gøre, når vi er klar til at komme med et regeringsudspil, men det er vi ikke endnu.”

Grundforløb, sprog og eux
Pernille Rosenkrantz-Theil har allerede en række emner klar til de kommende møder.

”Jeg har behov for, at vi blandt andet får diskuteret grundforløbet, rektorernes forslag om praksisrettede studieretninger, fremmedsprog, eux-uddannelsen, og hvordan vi får flere til at tage en erhvervsuddannelse,” siger hun.

Men det er i lige så høj grad parterne, der skal være med til at bestemme, hvad der skal på dagsordenen, fastslår ministeren.

Hun minder samtidig om, at muligheden for at blive hørt ikke er ensbetydende med, at det går ens vej.

”Der vil blive lyttet væsentligt mere end tidligere. Det vil skabe klogere beslutninger, fordi vi får fundet de fælles snitflader på en helt anden måde. Men det giver jo sig selv, at man ikke kan få sin vilje hver gang, når der er modsatrettede standpunkter tilstede i lokalet.”

”Det ved parterne godt, og det fornemmer jeg, at de lever fint med. Jeg tror, frustrationerne opstår, når man står med oplevelsen af slet ikke at blive hørt.”

Mange af undervisningsordførerne fra Folketingets partier deltog i det første møde, og fremover vil uddannelsesforskere blive trukket ind, når det er relevant.  

”Det er en styrke at få et fælles rum, hvor forskere, parterne og det politiske lag sammen kan reflektere over den forskning, der findes på et område, og finde ud af, hvordan man så kan bevæge sig videre med de forskellige synspunkter, der er,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Siden 11. marts 2020, hvor COVID-19 betød nedlukning og virtuel undervisning for første gang, har hun holdt ”en milliard møder” med sektorens parter, og det er det gode samarbejde herfra, der nu skal bygges videre på i ’Sammen om ungdomsuddannelserne’.

”Vi har fået etableret et sindssygt tæt samarbejde med hinanden i de seneste to år. På samtlige møder har jeg og ministeriet fået input fra den virkelige verden, hvilket har betydet, at reglerne blev meget bedre, end de ellers ville være blevet.”

”Det er min klare overbevisning, at det også vil gøre sig gældende, når vi nu tager hul på at tale om alt muligt andet end corona,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Læs tema om taxametersystemet i næste nummer af Gymnasieskolen