Minister vil lave helt nyt optagelsessystem til gymnasiet

De udskældte optagelsesregler skal laves om fra bunden, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun mener ikke, at karakterer eller uddannelsesparathedsvurdering giver svar på, om eleverne er klar til gymnasiet.

Hvis optagelsesreglerne til gymnasiet var en bil, så skulle den køres til skrot. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener ikke, at optagelsessystemet skal forbedres med småreparationer, men derimod laves om fra bunden.

Det siger hun i dag til Politiken.

“Lad os se på det grundlæggende problem i stedet for at lave lappeløsninger. Vi skal stille os selv det fundamentale spørgsmål: Hvad skal man kunne for at kunne gennemføre gymnasiet? Svarer vurderingen af elevernes uddannelsesparathed og karaktererne tilsammen på det i dag? Nej, det mener jeg ikke, de gør. Derfor står vi med den problemstilling, vi gør,” siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Jeg forstår stadig ikke reglerne.

Pernille Rosenkrantz-Theil
Undervisningsminister

Svære regler
I år var det første gang, at elever blev optaget på gymnasierne efter de nye regler. Alene det at forklare reglerne, så eleverne i 8. og 9. klasse og deres forældre kan forstå dem, er en udfordring, mener undervisningsministeren.

“Jeg forstår stadig ikke reglerne. Når man får det forklaret, tænker man: Så kompliceret er det heller ikke. Men så går der fem minutter, så kan jeg ikke huske det. Så det kan vi ikke bede 15-16-årige elever om at forstå,” siger hun til Politiken.

Derudover har der været kritik af optagelsesprøven til gymnasiet. Skoler har påpeget, at det er et ressourcespild, at elever, som er uddannelsesparate i 9. klasse, alligevel skal til optagelsesprøve, hvis de går på en prøvefri 10. klasse. 

Samtidig har nogle elever skulle vente meget længe på at få at vide, om de er optaget på gymnasiet. Enkelte har først fået svar efter introforløbet i gymnasiet.

Læs: Rektorer om optagelsesprøve: Det er synd for eleverne

Pernille Rosenkrantz-Theil lavede en mindre lempelse af pointsystemet i dette års optagelsesprøve, der betød, at omkring 175 elever, som først var dumpet, alligevel blev optaget på gymnasiet. 

Men derudover vil undervisningsministeren ikke komme med konkrete bud på, hvordan eleverne skal vurderes på en ny måde for at komme i gymnasiet. Hun venter med at melde forslag ud til, at en evaluering af optagelsesproceduren ligger klar i løbet af efteråret.

Hun mener ikke, at de nuværende karakterkrav og uddannelsesparathedsvurderingen er gode nok til vurdere, hvem der skal i gymnasiet. 

“Hvis man har en elev med 6 i gennemsnit, som er luddoven, så kommer vedkommende til at hænge meget i fredagsbaren. Det kan også forekomme, at en elev har 2 i gennemsnit fra folkeskolen, men arbejder en vis legemsdel ud af bukserne. Det kan være, fordi vedkommende ikke har været moden op igennem folkeskolen og så blomstrer i gymnasiet,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Skal samle partierne
Optagelsesreglerne er en del af reformen, som i 2016 blev vedtaget af alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og Alternativet. Undervisningsministeren har derfor en svær opgave foran sig med at samle partiernes meget forskellige holdninger til, hvad kravene skal være for at komme i gymnasiet. 

Partierne er enige om, at reglerne er indviklede og bør forenkles, men der er bestemt ikke enighed om, om karakterkravene skal lempes, bevares eller strammes.

Læs: Alle er enige: Regler for optagelse på gymnasiet er en ommer