Visiret er det nye undervisningsredskab på Niels Brock. "Det er rædselsfuldt at undervise med," fortæller fællestillidsrepræsentant Allan Nørgaard Andersen.

Lærere skal undervise med visir

Visirer, mundbind og plexiglasruder i undervisningslokaler. Handelsskolen Niels Brock går langt for at undgå corona. Lærere synes, det er rædselsfuldt, men bakker alligevel op.

Den store uddannelsesinstitution Niels Brock i København er muligvis den skole i Danmark, som går længst for at undgå coronasmitte på skolen.

Lærerne skal have visir på, når de underviser, eller mundbind, hvis de er nødt til at gå tættere på en elev.

Skolen har også i enkelte lokaler sat plexiglas-plader op, som man kender det fra butikker, så læreren kan stå adskilt fra eleverne og snakke. Til gengæld skal eleverne endnu ikke gå med mundbind.

Tiltagene blev iværksat ved skolestart, hvor otte klasser blev sendt hjem i 14 dage på grund af smitte blandt klassernes elever. Skolen har i alt 150 klasser på ungdomsuddannelserne.

“Vi skal selvfølgelig også holde afstand, men det er ikke altid muligt at overholde to meters afstandskravet, når man bevæger sig rundt i klassen. Vi mener, at visiret giver god beskyttelse både af læreren og af eleverne, og samtidig er visiret også mere imødekommende end mundbindet, da man kan se lærernes ansigter,” siger direktør Anya Eskildsen, som også erkender, at det ikke er “fedt” at skulle gå med visir.

Gymnasieskolen.dk er ikke bekendt med, at andre skoler har indført visirer i undervisningslokalerne. Enkelte skoler har indført krav om mundbind, men der skal det bæres på gangene og ikke i undervisningslokalerne.

Læs: Gymnasier indfører krav om mundbind

Hellere et skridt for langt
På spørgsmålet om, hvorfor Niels Brock går længere end de fleste andre skoler, siger Anya Eskildsen: 

“Vi vil hellere gå et skridt længere end et skridt for lidt. Vi tager situationen meget alvorligt og vil gøre alt for at minimere risikoen for at sprede smitte på skolen.”

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at bruge mundbind eller visirer på uddannelsesinstitutioner. Hvorfor gør I det så?
“Som sagt vil vi hellere gå et skridt for langt, og nu er der indført krav om mundbind i den offentlige transport, og undervisningssituationen kan godt minde om den samme situation, hvor det ikke altid er muligt at holde afstand. Når vi nu har værnemidlerne, og de faktisk kan beskytte imod COVID-19, så synes jeg, det giver god mening at bruge dem.”

Men hvorfor ikke nøjes med at følge myndighedernes anbefalinger?
“Der er ingen tvivl om, at et visir beskytter både den, der bærer visiret, og dem, der står overfor. Spørgsmålet er så, om det er nødvendigt, eller om det er overdrevent? Vi mener, det giver god mening. Vi har også et hensyn at tage til de medarbejdere, der er utrygge ved situationen. Vi er et storbygymnasium med mange klasser og mange elever, som medarbejderne kommer i kontakt med,” siger Anya Eskildsen.

Alle synes, det er rædselsfuldt at undervise med et visir, men der er også stor forståelse for det hos mange af lærerne.

Allan Nørgaard Andersen, fællestillidsrepræsentant
Niels Brock

 I enkelte klasser er der hængt plexiglasplader op, så der i klasselokalet er et ”rum” til læreren, hvor der ikke bæres visir.

“Nu prøver vi det af indtil efterårsferien, og så må vi se på erfaringerne til den tid,” siger hun.

Strategien på skolen er, at hver enkelt stamklasse er isoleret fra de andre. Alle elever er kun sammen med deres stamklasse. Valgfag bliver for eksempel udført virtuelt, eller eleverne bliver delt op i mindre grupper og sidder i flere forskellige lokaler, som en lærer så skal gå til og fra.

Hvis en elev bliver smittet, så bliver klassen sendt hjem i 14 dage, men ingen elever fra valgfagsholdene bliver sendt hjem. Da læreren har gået med visir, behøver vedkommende ikke at blive sendt hjem.

Valgfagshold udfordrer
Fællestillidsrepræsentant Allan Nørgaard Andersen, som også sidder med i skolens beredskabsgruppe for corona, siger, at holdningerne til tiltagene er blandede blandt lærerne.

“Alle synes, det er rædselsfuldt at undervise med et visir, men der er også stor forståelse for det hos mange af lærerne,” siger Allan Nørgaard Andersen, som selv bakker op om tiltagene for at undgå at sprede smitte på skolen.

Han mener dog, at der er mange ulemper ved at undervise med et visir. Glasset bliver ridset, så man ser gennem en lille tåget rude, og lærerens tale bliver også påvirket af visiret.

“Derudover er det også et problem at skulle rengøre visirerne på skolen, og så er det ubehageligt at have på især i varmen,” siger Allan Nørgaard Andersen.

At eleverne kun er sammen med deres stamklasse, mener Allan Nørgaard Andersen, er fornuftigt ud fra et smitteperspektiv. 

“Det er noget værre rod, at lærere skal gå fra lokale til lokale for at undervise et valghold eller sidde på skolen og undervise virtuelt. Jeg synes dog, at skolens tiltag er de rigtige i forhold til at forhindre smittespredning,” siger han.

Vi har brug for mere fleksible regler i denne periode

Anya Eskildsen, direktør
Niels Brock

Han siger, at lærerne hellere vil være hjemme en hel dag og undervise valgfagshold virtuelt frem for at skulle undervise et hold i flere forskellige lokaler eller at skulle sidde på skolen og undervise enkelte hold virtuelt.

“Det ville være nemmere for lærerne at planlægge, hvis de vidste, at de skulle arbejde hjemme bestemte dage. Det kræver dog, at Børne- og Undervisningsministeriet gør det mere fleksibelt, hvor meget undervisning der må foregå virtuelt. Som det er nu, sker der en modregning i taxametertilskuddet, hvis man overskrider en vis grænse,” påpeger han.

I dag må virtuel undervisning højst udgøre 20 procent af undervisningstiden. 

Anya Eskildsen mener, at det bør være mere fleksibelt i en tid med coronasmitte i samfundet.

”Vi har valgfag med elever fra syv forskellige klasser. Det er en voldsom smittekæde at sætte i gang, hvis vi ikke deler dem op. Vi har brug for mere fleksible regler i denne periode,” siger Anya Eskildsen, som har skrevet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) med en opfordring om at indføre mere fleksible regler.