Lærere om hjemmeundervisning: Sådan gør vi

Undervisningen er flyttet fra klasselokalerne til hjemmene. Fire lærere fortæller om deres første erfaringer.

Hvad gør man, når man ikke står ansigt til ansigt med eleverne i klasselokalet, men skal undervise dem hjemmefra? Den udfordring står alle gymnasielærere i øjeblikket midt i. Og løsningerne er vidt forskellige.

Corona-virussen betyder to uger med undervisning hjemmefra. Nogle gymnasielærere har masser af erfaring med digitale værktøjer, som de nu kan trække på. Andre finder løsninger, der mere eller mindre ligner den daglige undervisning. Gymnasieskolen.dk har fået fire lærere til at fortælle om deres erfaringer efter tre dage med online-undervisning. 

Første dag med hjemmeundervisning var lidt kaotisk for Henrik Arvedsen, der underviser i engelsk på Zealand Business College (ZBC). Han havde planlagt at lave undervisningen på den digitale mødeplatform Zoom, men det lykkedes ikke.

“Halvdelen af klassen kunne ikke komme på, så jeg lovede eleverne, at jeg ville gennemgå softwareløsninger og finde en bedre. Lectio så jeg ikke som en mulighed, fordi den er for rigid at arbejde med, hvis man gerne vil have en form for dialog op og køre,” fortæller Henrik Arvedsen.

Det er en fordel ved Discord, at jeg ikke mister styringen, når eleverne skal arbejde i grupper. 

Henrik Arvedsen, engelsklærer
ZBC

En elev gjorde ham opmærksom på platformen Discord, og lige nu lader det til at blive hans foretrukne platform at undervise fra.

“Det har været hurtigt og nemt for eleverne at gå til, og jeg kan let få et overblik over de forskellige rum, som eleverne kan arbejde i,” siger Henrik Arvedsen, der dog lavede en introduktionsvideo til eleverne, så de havde lettere ved at komme i gang med at bruge platformen.

“Det er en fordel ved Discord, at jeg ikke mister styringen, når eleverne skal arbejde i grupper. Jeg kan følge med i, hvad de laver, om de taler engelsk, og jeg kan også deltage i en samtale i grupperne på samme måde, som hvis de sad på skolen,” siger Henrik Arvedsen, der allerede inden skolelukningen havde søgt på mulige digitale løsninger til undervisningen.

“Vi havde talt om på skolen, at det næste skridt formentligt ville blive, at skolerne ville blive lukket, så det kom ikke rigtigt som et chok.”

Video til kolleger
Han fik også hurtigt lavet en introduktionsvideo til kollegerne.

“Jeg tror, at det for nogle lærere er en kæmpe tærskel, de skal over, når de skal i gang med virtuel undervisning. Derfor lavede jeg hurtigt en video til kolleger, der har brug for lidt inspiration. Det kan jo være ret tidskrævende, når man pludselig skal omlægge sin undervisning,” siger Henrik Arvedsen, der også ser en fordel i, at flere af skolens lærere bruger den samme platform.

“Jeg håber, at der kan blive en lidt samlet indsats fra lærernes side, så eleverne ikke får mange skift mellem forskellige systemer i løbet af dagen. Det kan let tage opmærksomheden fra undervisningen,” siger han og tilføjer:

“Som lærere ved vi jo godt, at eleverne er ferme med deres mobiler, men de er nærmest analfabeter i forhold til at forstå teknologierne og til at arbejde fagligt med dem, så der skal vi hjælpe dem på vej.”

Det skal være simpelt 
På Helsingør Gymnasium går dansk- og historielærer Anne Bojsen meget enkelt til værks. Til hverdag er hun ikke en lærer, der har gang i massevis af digitale værktøjer, og det har hun ikke tænkt sig at lave om på. 

“Jeg kommer til at køre det helt simpelt. Jeg lægger instrukser og opgaver på Lectio, og så kommer eleverne til at arbejde i Google Docs, som de kender,” siger Anne Bojsen. 

I torsdags, hvor den virtuelle undervisning begyndte, havde hun blandt andet to historiemoduler med sin 2.g-klasse. Klassen er i gang med et tema om besættelsestiden, så Anne Bojsen satte eleverne til at se filmen Flammen og Citronen. Inden læste de om forskellige modstandsgrupper, og efter filmen skulle de sætte ord på nogle af karaktererne.

“Normalt ville jeg ikke have sat filmen på så tidligt i forløbet, men i den her situation var det fint at gøre,” siger Anne Bojsen. 

I hendes 2.g-klasse i dansk er de i gang med et forløb om dokumentarfilm. I timen i dag skal eleverne se en dokumentarfilm om forfatter Jakob Ejersbo, og bagefter skal de skrive ned, hvilke tanker filmen har givet dem. Det skal de gøre i deres individuelle logbog, som ligger på Google Drev, fortæller hun.  

“I de kommende dage kører vi videre med forskellige refleksionsøvelser,” siger Anne Bojsen. 

Vi skal udnytte, at der er stilhed og tid til fordybelse på andre måder end normalt.

Anne Bojsen, dansk- og historielærer
Helsingør Gymnasium

“Vi skal læse en masse”
Hun har ikke lyst til at kaste eleverne ud i diverse digitale værktøjer, som de ikke er vant til at arbejde med. Derfor kommer hun for eksempel ikke til at lave virtuel undervisning af den slags, hvor man logger på samtidig og både kan se og høre hinanden.  

“Jeg har ikke gjort det før, så eleverne har ikke fået nogen instruktion til det, og det, synes jeg, at det kræver,” siger Anne Bojsen.  

I stedet for at bruge energien på at sætte sig ind i nye digitale muligheder fokuserer hun på at skabe genkendelige rammer og stabilitet for eleverne. 

“Jeg gør meget ud af at skrive klare beskeder til dem under hvert modul på Lectio. ‘Sidste gang lærte I om det og det, i dag skal I sådan og sådan’. Og jeg lægger først indholdet af modulet på, lige inden det starter for at opretholde så meget skoledag som muligt. De skal ikke gå ind søndag og lave alt arbejdet til mandag,” fortæller hun. 

Det er også vigtigt for hende, at eleverne ikke skal kigge på en computerskærm i samtlige moduler. 

“Vi skal smide benene op og læse en masse i både dansk og historie, og jeg kommer også til at sende eleverne ud at gå ture og reflektere over det, de har læst. Vi skal udnytte, at der er stilhed og tid til fordybelse på andre måder end normalt.”

Anne Bojsen fortæller, at skolens rektor har meldt ud, at lærerne skal være realistiske i deres planlægning af undervisningen. Den udmelding er hun glad for. 

“Jeg oplever, at rektor har tillid til, at vi gør det så godt, vi kan, og at det er o.k., at kvaliteten ikke helt er, som den plejer,” siger hun. 

Går med det velkendte
Morten Holm Mortensen er lærer i samfundsfag og idræt på Skanderborg Gymnasium. Han har valgt at bruge Lectio og Microsoft Teams, der er skolens platforme. Her kan elever og lærere kommunikere online og blandt andet også se hinanden.

“Det er nemmere for eleverne, at det er noget, de kender lidt til i forvejen. Keep it simple - det er vigtigt i den her tid,” siger han. 

Sidst han havde sin 1.g-klasse i samfundsfag, bad han dem om at forberede sig på en lille mundtlig ‘eksamen’. Det var, inden skolen lukkede ned.  

“Når jeg har dem i dag, skal de optage sig selv på video, mens de kommer med deres svar. Videoen må maksimum vare 10 minutter. De skal uploade den i Teams og bagefter kommentere på hinandens videoer to og to,” fortæller Morten Holm Mortensen.  

Teams kan også bruges til at skabe et virtuelt klasserum, hvor eleverne kan høre ham og se de dokumenter, han har på sin skærm.

Keep it simple - det er vigtigt i den her tid.

Morten Hom Mortenen, samfundsfags- og idrætslærer
Skanderborg Gymnasium

Den funktion vil han bruge i enkelte af de kommende moduler. 

“På skolen arbejder vi med skrivefagslektioner, hvor vi arbejder med elevernes evne til at fremlægge og formidle viden på skrift. Det er et fælles forløb i moduler, der er Powerpoint-baseret og med tilhørende arbejdsopgaver, for alle 1.g’ere. Det tager jeg hul på nu, da det egner sig godt til virtuel undervisning.”

Svært med idræt
I idrætstimerne bruger Morten Holm Mortensen Teams, når eleverne har læst noget teori. 

“Så hjælper de bagefter hinanden to og to med at svare på en række arbejdsspørgsmål. Svarene sender de videre til to andre i klassen, der skal kommentere på svarene, og de får også selv nogle svar, de skal forholde sig til,“ fortæller Skanderborg-læreren. 

Mens det går udmærket med teoridelen, kommer den praktiske del, der er centralt i idrætsfaget, til at mangle totalt, erkender han. I øjeblikket kører han forløb om ultimate og svømning i sine to idrætsklasser. 

“Det er lidt svært. Jeg kan jo ikke sende eleverne i svømmehallen. Jeg har sat dem til at se videoer med fokus på teknik, og vi har arbejdet med teorier om fysiologi og fairplay. Men det er jo slet ikke det samme.”

Han overvejer, om han kan skubbe nogle af idrætstimerne til senere, men det er nok ikke realistisk. 

“Alternativt må jeg starte andre forløb med fokus på for eksempel sundhed og motion, hvor eleverne bedre kan arbejde hjemme med træningsdagbøger,” siger Morten Holm Mortensen. 

Videoer bedre end tekst
Det er godt at have lidt på lager. Det er matematik- og filosofilærer Nikolaj Pilgård Petersens oplevelse. Han har i længere tid filmet sin matematikundervisning på Th.Langs HF og VUC, og det kom ham til gavn, da han pludselig skulle til at undervise eleverne hjemmefra.

“Jeg havde videoer liggende med undervisningen på Youtube, som de kunne se. Det hjalp dem lidt på vej,” siger Nikolaj Pilgård Petersen og uddyber: 

“Med videoer minimerer jeg den fjernundervisning, hvor man bare sætter eleverne til at løse nogle opgaver. For nogle af hf-eleverne, der ikke er så fagligt stærke, fungerer det ikke at sætte dem til at læse en masse eller lave opgaver helt selv.”

Med videoer minimerer jeg den fjernundervisning, hvor man bare sætter eleverne til at løse nogle opgaver.

Nikolaj Pilgård Petersen, matematik- og filosofilærer
Th. Langs HF og VUC

Han har videoer liggende om næsten alle emner i matematik på hf, og nu går han i gang med at lave supplerende videoer blandt andet som forklaring på nogle af de opgaver, som eleverne laver.
Han har valgt Youtube, fordi det er let at gå til og dele, samtidig med at eleverne kender platformen godt.

Videoer fungerer især godt i matematik, mener Nikolaj Pilgård Petersen.

“Videoer er meget anvendelige i matematik, fordi der er et facit, man skal komme frem til på en bestemt måde. Det er også meget lettere at forklare eleverne på en video end i tekst, hvordan de løser opgaverne,” siger han.

Repetition kræver nye metoder
Nikolaj Pilgård Petersen har ikke noget hold i filosofi i år.

“Det er heldigt, for det havde nok været en større udfordring med videoer i filosofi. Det er et fag, der ligger meget mere op til diskussion,”  siger han.

Videoerne har han brugt igennem året i matematikundervisningen, så eleverne har kunnet se og gense undervisningen.

“Jeg kunne måske finde noget lignende på nettet, men jeg vil jo gerne selv præsentere emnerne og have mulighed for at prioritere stoffet. Så kan jeg også tage hensyn til, hvad de har svært ved,” siger Nikolaj Pilgård Petersen, der beskriver overgangen til hjemmeundervisning som stille og rolig.

Men hvis lukningen af skolerne fortsætter i længere tid, forudser han, at han skal have fat i andre metoder.

“Hvis skolelukningen går ind i den periode, hvor vi skal repetere, så kræver det nok, at jeg tænker lidt anderledes. Repetitionen har stor betydning for eleverne,” siger Nikolaj Pilgård Petersen, der er på vej ind på skolen for at lave et par videoer, hvor han gennemgår nogle af opgaverne, som eleverne har løst de seneste dage.