Lærere: Nye fraværsregler rammer elever forskelligt

De nye fraværsregler skal sikre ens registrering af gymnasieelevernes fravær. Det siger undervisningsministeren. Men det er det modsatte, der sker, siger lærerne.

”De er unødigt bureaukratiske og overflødige.”

Kritikken af de nye centralt fastsatte fraværsregler fortsætter og kommer nu også fra formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen. 

Det er undervisningsminister Merete Riisager (LA), der står bag den nye fraværsbekendtgørelse. Hun mener, at fraværet i gymnasiet er alt for højt, og at skolerne derfor skal sætte mere mårettet ind. 

Men det gør skolerne allerede, lyder det fra GL-formanden. 

”Alle skoler arbejder i dag hårdt på at nedbringe fraværet, fordi det ofte fører til frafald. Det koster penge, hver gang en elev falder fra, og det betyder rigtig meget i disse benhårde økonomiske nedskæringstider,” siger Annette Nordstrøm Hansen. 

Også Danske Gymnasier har kritiseret de nye regler.

Læs: Rektorformand om nye fraværsregler: ”Unødvendig detailstyring”

Fælles regler
Bekendtgørelsen indeholder fælles regler, som skal sikre, at ”elevers fravær registreres ens, uanset hvilken skole, klasse og lærer der er tale om”. For eksempel skal eleverne tælles som ”fuldt ud fraværende” fra en lektion, hvis de kommer for sent.

Desuden skal gymnasierne årligt fastsætte ”et måltal for nedbringelse af institutionens samlede fravær i det kommende skoleår”.

”Ministeren vil detailstyre og har fokus på at måle og veje alt. Der er overhovedet ingen grund til at bryde med princippet om, at ledelse og lærere sammen kan udforme de regler og retningslinjer, der skal gælde for at bekæmpe fraværet på den enkelte skole,” siger Annette Nordstrøm Hansen. 

En undersøgelse fra Danske Gymnasier viser, at tre ud af fire skoler allerede arbejder med måltal i indsatsen mod fravær. Desuden har 89 procent af skolerne indenfor de seneste fem år iværksat ekstra initiativer, der skal mindske fraværet. Undersøgelsen viser også, at fraværet i samme periode er faldet.

Forsinket bus giver fravær
Ude på lærerværelserne bliver de nye regler også mødt med hård kritik. 

”Målet om at sænke fraværet er jeg helt enig i, men centrale regler er ikke vejen frem. De levner ikke plads til lokale hensyn og lærerens professionelle vurdering,” siger Jacob Hinge Carlsson, der underviser i samfundsfag og idræt og er tillidsrepræsentant på Køge Gymnasium.

Er bussen fra Stevns forsinket, skal vi nu give eleverne fravær for hele første modul.

Jacob Hinge Carlsson, lærer
Køge Gymnasium

Han er blandt andet imod reglen om, at eleverne nu skal noteres for 100 procent fravær, selvom de blot kommer et minut for sent. På Køge Gymnasium kommer mange af eleverne med bus og tog til skolen, fortæller han.

”Er bussen fra Stevns forsinket, skal vi nu give eleverne fravær for hele første modul. Der er risiko for, at eleverne tænker, at de så lige så godt kan vente med at komme til andet modul,” siger Jacob Hinge Carlsson.

Tidligere kunne lærerne give 50 procent fravær for at komme for sent.

”Selvfølgelig er der også tidligere blevet givet 100 procent fravær til elever, der kom for sent. Man har vurderet den enkelte situation. Den mulighed er væk nu,” siger Jacob Hinge Carlsson.

Modullængden får betydning
Signe Stenbak Olsen, der underviser i engelsk og religion og er tillidsrepræsentant på Ordrup Gymnasium, ser de samme problemer.

”Der skal være en rimelighedstolkning, men det giver loven ikke mulighed for," siger hun og uddyber:

”Vi har i lang tid kørt med 100 procent fravær for at komme for sent. Det har vi gode erfaringer med. Men vi har altid kigget på årsagen. Skyldes det, at bussen eller toget er forsinket, har eleverne selvfølgelig ikke fået fravær.”

Der skal være en rimelighedstolkning, og det giver loven ikke mulighed for.

Signe Stenbak Olsen, lærer
Ordrup Gymnasium

Et andet problem er, at de nye regler ikke behandler eleverne lige. Med 90 minutters moduler rammer 100 procent fravær hårdere, end hvis en skole har 45 eller 60 minutters lektioner, påpeger hun.

”Ministeren vil have, at elevernes fravær registreres ens, men det sker kun, hvis alle skoler bliver enige om den samme modullængde,” siger Signe Stenbak Olsen.

Jacob Hinge Carlsson er enig.

”Det virker ikke gennemtænkt,” siger han.

Vellykket indsats uden måltal
På både Ordrup Gymnasium og Køge Gymnasium har man i de seneste år gjort en ekstra indsats for at mindske fraværet. Begge skoler sætter tidligt og målrettet ind og har en klar procedure for, hvad for eksempel teamlærere og studievejledere skal gøre, hvis en elevs fravær er ved at udvikle sig i en uheldig retning.

På begge skoler er fraværet dalet – selvom man ikke har haft et specifikt måltal som pejlemærke. Men det er nu et lovkrav.

”Faren ved et konkret tal er, at det kommer til at stjæle meget fokus,” siger Jacob Hinge Carlsson.

Ifølge bekendtgørelsen skal skolerne også hvert år offentliggøre det samlede fraværstal på deres hjemmeside. Både Jacob Hinge Carlsson og Signe Stenbak Olsen har svært ved at se formålet. Det kan blive et usundt konkurrenceparameter, hvor gymnasier med flere udfordrede elever kan få sværere ved at tiltrække nye elever, mener de.   

Grænse på 15 procent
Sammen med den nye fraværsbekendtgørelse har landets gymnasier også modtaget et hyrdebrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Her præciseres det, at skolerne senest bør foretage en individuel vurdering af, om en elev fortsat kan betragtes som studieaktiv og dermed har ret til SU, når eleven har 15 procents fravær i løbet af et kvartal.

Signe Stenbak Olsen er skeptisk overfor grænsen på 15 procent. Men hun hæfter sig ved, at der står ”individuel vurdering”. Det er afgørende, at der fortsat er plads til at tage særlige hensyn, mener hun.

”Fravær dækker over mange ting. Vi gør rigtig meget for at støtte de elever, der for eksempel er alvorligt syge, har psykiske problemer eller familiemæssige problemer. Selvom de har for højt fravær i en periode, sætter vi dem ikke på ’særlige vilkår’. En rigid grænse vil betyde, at flere elever ikke får en studentereksamen,” siger Signe Stenbak Olsen.  

Hun er glad for, at de 15 procent kun står i hyrdebrevet og ikke i selve bekendtgørelsen. Man skal ikke melde noget præcist tal ud til eleverne, anbefaler hun. 

”Vi har haft en grænse på 10 procent, men det opfattede eleverne, som om de havde ret til netop at have den mængde fravær. I år har vi fjernet grænsen og har allerede mærket en positiv effekt.”