Lærere, elever og ledere oprørte over finanslovsforslag

Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede i dag et finanslovsforslag, som vil betyde fortsatte nedskæringer på uddannelse.

Regeringen vil skære på uddannelse tre år mere. Fra 2022 risikerer gymnasierne fortsat at blive beskåret. En samlet sektor kalder forslaget for en katastrofe.

Står det til regeringen, skal de gymnasiale uddannelser fortsat spare to procent om året de næste tre år.

Det fremgår af det finanslovsforslag, som finansminister Kristian Jensen (V) netop har fremlagt på et pressemøde.

Han fortalte også, at omprioriteringsbidraget på to procent også skal fortsætte i 2022, men på det tidspunkt skal pengene gå tilbage til sektoren. I sagens natur er det dog kun nogle institutioner, som fra 2022 får penge, mens andre stadig skal spare.

Både lærere, ledere og elever mener, at yderligere besparelser i undervisningssektoren vil gå hårdt ud over kvaliteten af uddannelserne til de unge, og at nogle skoler ligefrem kommer til at gispe efter vejret for at overleve.

I 2019 vil de gymnasiale uddannelser have cirka 1 milliard kroner mindre på det årlige budget i forhold til i 2015 alene på grund af omprioriteringsbidraget. Oven i skal lægges tidligere nedskæringer på stx og VUC i forbindelse med finansieringen af erhvervsuddannelsesreformen.

GL: Noget nær en katastrofe
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener, det er noget nær en katastrofe, at regeringen vil spare på gymnasierne flere år frem.

“Først og fremmest vil det være et alvorligt problem for de mange elever, som ønsker at få en ungdomsuddannelse. Efter tre år med nedskæringer er der i dag væsentligt færre lærere, og det betyder mindre tid til den enkelte elev. Regeringen skærer direkte i fundamentet for et stærkt og velfungerende velfærdssamfund - nemlig en veluddannet befolkning,” siger formanden for GL, Annette Nordstrøm Hansen.

Hun peger også på, at fortsatte nedskæringer kan true en række skoler, som er udfordret af elevnedgang.

“Vi risikerer, at udbuddet af ungdomsuddannelser bliver mindre i visse egne af Danmark. Det er ganske enkelt at spille hasard med princippet om, at unge skal have gode uddannelsestilbud over hele Danmark,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Kortsigtet at spare
Ole Heinager, som er formand for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier lederne og direktør for uddannelsesinstitutionen Next i København, kalder finanslovsforslaget for en katastrofe.

“Regeringen gambler med vores fælles fremtid og velfærd. Vi er nødt til at have veluddannede unge og voksne for at klare os, så det er meget kortsigtet at spare på uddannelse,” siger Ole Heinager.

Han peger på, at uddannelsesinstitutionerne står over for en meget ‘disrupted’ periode, hvor der er brug for at investere i teknologisk omstilling og kompetenceløft af lærere for at give eleverne en uddannelse, som klæder dem på til fremtiden.

“I virkeligheden har vi brug for et omstillingsbidrag for at investere i gode uddannelser for fremtiden. Men i stedet for skal vi skære ned,” siger Ole Heinager.

I dag er der allerede færre lærere til at undervise eleverne, og det bliver kun værre, hvis besparelserne fortsætter, forklarer Ole Heinager.

“Det, Finansministeriet glemmer, er, at der er mange ting, vi ikke bare kan spare på - vi kan ikke spare på bygninger og varme, og derfor går det i høj grad ud over kerneydelsen,” siger han.

Mindre tid til elever
Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø understreger, at det er langt fra sikkert, at besparelserne stopper på gymnasierne i 2022. Regeringen siger, at omprioriteringsbidraget på uddannelse skal blive i sektoren fra 2022.

“Dermed er der langt fra nogen garanti for, at gymnasierne får penge tilbage, og dermed lægger regeringen i princippet op til, at gymnasierne også skal spare i 2022,” siger hun.

Hun frygter for konsekvenserne for yderligere besparelser på gymnasierne flere år frem. Hun nævner, at lærerne får et hold mere, og det betyder, at der bliver mindre tid til den enkelte elev.

“Eleverne får ikke den lærerkontakt, de har brug for, og som er godt for deres læring. Med besparelser frem til 2021 betyder det, at vi har sparet 12 procent alene på omprioriteringsbidraget. Det er rigtigt meget for en institution, hvor de fleste udgifter går til lønninger,” siger Birgitte Vedersø.

Hun mener også, at nedskæringer flere år frem ganske enkelt vil true eksistensen for mindre gymnasier, som er udfordret af mindre elevtilgang i de kommende år.    

Eleverne: Det er forrykt
Gymnasieeleverne kalder finanslovsforslaget for “forrykt”.

“Vi mærker allerede nu, at der er mindre tid til ordentligt feedback, og at lærerne har lidt mindre tid til at forberede undervisningen, og det er klart, at det betyder noget for, hvor meget vi får ud af undervisningen,” siger Malte Sauerland-Paulsen, som er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Han nævner også, at der er eksempler på, at skoler putter flere elever i klasserne, end klasseloftet tillader. Og at konkurrencen om eleverne mellem skolerne stiger, hvilket går ud over de mindre populære gymnasier.

DF: Besparelser kan ikke fortsætte
Finansloven for næste år skal højest sandsynligt stemmes hjem i Folketinget sammen med Dansk Folkeparti.

Partiets finansordfører, René Christensen, har over for gymnasieskolen.dk sagt, at partiet ikke mener, at omprioriteringsbidraget på uddannelse “kan blive ved”.

I samme artikel lover Socialdemokratiet at stoppe besparelser på uddannelse, hvis de får regeringsmagten.

Ifølge regeringen bliver der fremsat et erhvervsuddannelsesudspil i løbet af efteråret, og Kristian Jensen fortalte på pressemødet, at der i den forbindelse er afsat 600 millioner kroner, som skal finansiere en del af det udspil.

Læs: Rettelse: Socialdemokratiet lover stop for besparelser på gymnasier