Kompliceret politisk puslespil om gymnasierne udsættes til efteråret

Havde det ikke været på grund af coronavirussen, havde Folketingets partier før sommerferien taget hul på vigtige forhandlinger, som kan ændre strukturen for fremtidens gymnasier.

Ikke mindst et nyt taxametersystem og nye regler for fordeling af elever mellem gymnasierne skal politikerne blive enige om. 

Siden nedlukningen af Danmark i marts har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) nærmest kun haft tid til at forholde sig til nødundervisning, aflyste eksamener og afstandskrav i daginstitutioner.

Det betyder blandt andet, at forhandlingerne om de nye regler for fordeling af elever mellem gymnasierne er forsinkede. Det er derfor ikke sikkert, at gymnasier, som står med udfordringer med skæv elevfordeling og elevflugt, vil kunne nå at få glæde af nye regler om fordeling til skoleåret 2021/22, lyder det fra en kilde tæt på regeringen. 

Nye regler for fordeling af elever skal blandt andet bremse den udvikling, hvor få gymnasier har en stor andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, og at de etnisk danske elever søger væk fra de gymansier.

Men regeringen mener også, at nye regler om fordeling af elever samtidig også skal kobles sammen med de komplekse forhandlinger om et nyt tilskuds- og taxametersystem for gymnasier og ungdomsuddannelser, som også ligger på børne- og undervisningsministerens bord. Tanken er, at når taxameterkronerne følger eleverne, så bør diskussionen om taxametersystemet også tages samtidig med, at der findes en ny model for fordeling af elever. 

Stop for fusioner
Men samtidig skal partierne også diskutere “institutionslandskabet” i Danmark, og hvordan der sikres bedst mulige uddannelsestilbud i hele landet. Børne- og undervisningsministeren indførte et midlertidigt stop for fusioner i februar. Ministeren trak ganske enkelt i håndbremsen, indtil regeringen kommer med en mere konkret politik på området, og at partierne skal tage diskussionen i forhandlingerne efter sommerferien. 

Når både elevfordeling, taxameter og institutionsstruktur bliver kædet sammen, bliver det dermed også komplekse politiske forhandlinger, Pernille Rosenkrantz-Theil skal lede.

Alene taxametersystemet er en kompleks sammensætning af en række tilskud til  undervisning, bygninger, bonus for antal elever, som bliver færdige, og så videre. For ikke at nævne socialt taxameter, som de færreste mennesker kender reglerne for, og et udkantstaxameter til de mindre gymnasier i landkommunerne. 

Ingen klare anbefalinger fra arbejdsgrupper
Tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) fra VLAK-regeringen nedsatte to tværministerielle arbejdsgrupper i januar 2019. Grupperne, som består af embedsfolk fra Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet, skulle se på taxameter- og tilskudssystemet og på institutionsudviklingen herunder fusioner. 

Arbejdsgrupperne har blandt andet fået udarbejdet flere rapporter og analyser om netop taxametersystemet, økonomien og institutionsudviklingen. Rapporterne blev offentliggjort i sidste måned og giver et overblik over det komplekse område, men kommer ikke med anbefalinger eller forslag til ny modeller for indretning af økonomi og strukturer for ungdomsuddannelserne. 
 

Klyngemodellen
Til sammenligning kom ekspertgruppen om elevfordeling, som også blev nedsat af tidligere undervisningsminister Merete Riisager med klare anbefalinger, da gruppen afsluttede sit arbejde tidligere i år. Gruppen mente, at det ville være det bedste at indføre en såkaldt klyngemodel, hvor eleverne har mulighed for at søge ind på tre til fire gymnasier i det geografiske område, hvor de bor.

Selv om det lyder som en enkel løsning, så er ministeren også blevet klar over, at fordeling af elever er et meget følsomt emne. I foråret skulle hun for eksempel tage stilling til, om en gruppe frustrerede elever kunne få lov til at blive optaget på Skanderborg Gymnasium, eller om de mod deres vilje skulle gå på gymnasier i Aarhus. Det lyder som en lille sag, men den udløste både underskriftsindsamlinger og stor mediedækning i det østjyske.  

Læs: Minister sætter punktum i strid om fordeling af elever fra Skanderborg 

Politikerne skal ikke kun tage stilling til en eventuelt klyngemodel, men også beslutte, hvordan elevkapaciteten styres på gymnasierne og af hvem. Ekspertgruppen har slået fast, at der skal en stram kapacitetsstyring til, uanset hvilken model for fordeling politikerne vælger. Politikerne skal også tage stilling til, om de nye regler om elevfordeling, skal gælde for hhx og htx på erhvervsgymnasierne. I dag står erhvervsgymnasierne uden for fordelingsudvalgene og kan selv bestemme deres elevkapacitet.

Mindre konkurrence 
Fordeling af elever skal som skrevet kobles sammen med en ny aftale om fordelingen af taxameterkroner.

Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere sagt til gymnasieskolen.dk, at hun mener, at det nuværende system med selveje betyder, “at skolerne kan konkurrere hinanden ned under gulvbrædderne”. 

Hun nævnte også, at hun er bange for, at når der bliver færre unge frem mod 2030, så kan man risikere, at små skoler bliver udkonkurreret af større skoler. 

Ifølge gymnasieskolen.dk’s oplysninger vil udgangspunktet for regeringens forhandlinger til efteråret blandt andet derfor være “færre negative konsekvenser af konkurrencen” mellem skoler og ungdomsuddannelser. 

Det overordnede princip i Danmark er, at én elev udløser taxameterkroner. Det betyder også, at skoler med 28 eleverne i klasserne i gennemsnit har en bedre økonomi, end skoler med 22 elever i klasserne. Udsatte skoler får dermed en ringere økonomi, end de populære skoler i de store byer, der tiltrækker elever som bier på en marmelademad en varm sommerdag.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har flere gange foreslået en form for et system, hvor pengene i højere grad følger klassen og ikke den enkelte elev. 

Socialdemokratiet har tidligere foreslået en knækgrænse på taxameteret, så skoler får færre penge per elev, når de runder et vist antal elever. Partiet har også foreslået et højere grundtilskud, så den enkelte skole er mindre afhængig af antallet af elever.

Det er dog alt for tidligt at pege på, hvor de politiske forhandlinger ender. Alene det at gøre systemet mere enkelt og gennemsigtigt, som også er et mål med øvelsen, er en kunst i sig selv.

Uddannelse til alle unge
I forståelsespapiret, som regeringen skrev sammen med med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, da den tiltrådte, står der blandt andet, at der skal sikres gode uddannelsesmuligheder til alle unge, uanset hvor de bor i landet.

Det er en udfordring, at der bliver færre unge i Danmark bortset fra i hovedstadsområdet frem mod 2030. Dermed vil skoler uundgåeligt have brug for, at politikerne vil sikre deres overlevelse.

Samtidig er det også regeringens mål, at 90 procent af alle 25-årige i 2030 skal have afsluttet en ungdomsuddannelse. Prognoser fra Børne- og Undervisningsministeriet peger på, at kun 85 procent vil nå det mål. 

Den dagsorden vil også komme på bordet, når partierne skal blive enige om rammer for økonomi, struktur og elevfordeling på ungdomsuddannelserne i efteråret.