Karakterkrav på stx

Engang havde man på Facebook tre valgmuligheder for sin parforholdsstatus, hvoraf den ene var: ‘It’s complicated’. Når jeg tænker på mit forhold til højere karakterkrav, har jeg det præcis sådan.

Der er mange ting i det nye reformudspil, og som det måske knap så kendte børnerim siger: Man kan ikke skille karakterkravet på 6 fra planen om epx. Men selv hvis jeg ser på det isoleret, har jeg svært ved at beslutte mig for, hvad jeg synes.

For på den ene side synes jeg, at så mange som muligt skal have mulighed for at tage en almen studentereksamen. Jeg synes, det løfter enhver at have historie, religion og samfundsfag, og jeg synes, at dannelsesprojektet er relevant for alle unge.

På den anden side synes jeg, at det almene gymnasiums boglige side ikke bare skal opretholdes, men faktisk genoprettes. Og det at være boglig er ikke relevant for alle unge – og skal ikke være det.

Det var trist, dengang en længere uddannelse kun var for den såkaldte elite. Men det er egentlig også lidt trist, at der ikke længere er et tilbud til dem, der virkelig vil – og kan – noget bogligt.

Selvfølgelig bliver man som stx-ansat bekymret, når der varsles først besparelser, siden enorme reformer. Man er bange for et endnu mere skrøbeligt uddannelsessystem end det eksisterende, og man er – måske især – bange for at miste sit arbejde. Ledelser og bestyrelser må selvfølgelig forventes at tordne imod forslaget om højere snit.

Samtidig er jeg personligt ret træt af at lære eleverne, at efter punktum følger stort bogstav, og at man skal sidde på en stol, når timen starter. Det er ikke inden for rammerne af den uddannelse, jeg i sin tid tog.

Men at den manglende studieparathed fordufter med et højere snit, er jo slet ikke sikkert, for de dygtige elever kæmper også med manglende basale studiekompetencer. Man fristes faktisk til at frygte, at der bare går inflation i karaktererne i grundskolerne. I hvert fald bliver det så velbeskrevne præstationspres næppe mindre.

Men hvis 20% af eleverne forsvinder fra stx, er der også 20% færre til at forstyrre undervisningen, fordi de ikke fagligt kan følge med. Der bliver måske 20% færre til at tage tid fra dem, som er på stx af de rigtige grunde. Der er også 20% færre til at opsøge studievejledningen med ‘pres’ og ‘angst’, som ofte bunder i, at de faktisk ikke er motiverede for andet end at ‘få’ (ikke tage) huen (og så noget socialt). Måske er det netop de 20%, som vi alle sammen altid går og brokker os over ikke hører til på stx, der ender med ikke at gå på stx.

På den anden side er der 20% færre fra vel hovedsageligt ikke-boglige hjem, som får mulighed for at lære de klassiske dannelsesfag og måske udvide deres verdensbillede.

Personligt er jeg således også lidt bekymret for, om ministeren nu helt har forstået, hvad gymnasiet egentlig går ud på. Spørgsmålet er dog også, om jeg egentlig selv har forstået, hvad gymnasiet egentlig går ud på. Er vi en trædesten til videregående uddannelser, eller er vi en trædesten til livsduelighed? Skal vi almendanne masserne, eller er gymnasiet en skole for den andel af de unge, som gerne vil læse på et universitet?

Og altså, vi taler om et karakterkrav på 6, ikke på 10. Det er trods alt ikke kun ‘elitens’ børn, der kan svinge sig derop, er det mon?

Som sagt: Et indviklet forhold.

Jeg kan nok bedst tilslutte mig forslaget, hvis jeg alligevel kigger på helheden. Jeg håber altså, at epx vitterligt også bliver et slags stillads til de sen-boglige. Men jeg frygter selvfølgelig for endnu en skrivebordsreform, der bliver sat til vægs af den altid så nådesløse og uforudsigelige virkelighed.