Kan vi lave studenter uden prøver?

Lige inden vores velfortjente sommerferie blev det igen relevant for os at summe over spørgsmålet og idéen om det prøvefrie gymnasium.

Spørgsmålet kom, fordi jeg hørte et nyhedsindslag i radioen om, at et flertal af lærerene i folkeskolen med støtte fra Danmarks Lærerforening gik ind for at afskaffe alle afsluttende eksaminer i folkeskolen. Motivet var, at det ville øge trivslen blandt eleverne og gøre, at de ville turde være eksperimenterende og kreative i deres skolearbejde, når der ikke venter en eksamen i enden af det hele. Langt hen ad vejen giver det god mening at have ikke bare en prøvefri folkeskole, men også et prøvefrit gymnasium.

At have en eksperimenterende og kreativ tilgang til elevernes læring gør, at eleverne i højere grad tør begå fejl og  “lege” med deres læring, simpelthen fordi et eksperiment i sin natur indeholder et “potentiale” i at fejl opstår, mens det kreative i sin natur fordrer, at eleverne tænker nyt og anderledes og udforsker det ukendte. Med andre ord vil eleverne ikke kunne undgå kontinuerligt at udfordre dem selv og deres faglighed. Som modsætning står en eksamen med sine krav om, at eleverne skal kunne præstere “det rigtige” eller ”det-som-virker” til prøven. En diametral modsætning til eksperimenternes og kreativitetens natur; at blive ved med at prøve indtil opgaven lykkes, og eleven er tilfreds med resultatet.

Med en eksamen til slut i et fag bliver elevernes fokus at lære “det rigtige og sikre”, fordi det er det, som de bliver bedømt på. Det er således kun de færreste elever, som tør “lege” med og udfordre deres fag – chancen for at begå en fejl eller sige noget forkert er simpelthen for stor til, at eleverne tør, fordi et fejlskud til en eksamen kan koste endda meget dyrt på deres eksamensgennemsnit, hvor efter drømmen om at komme ind på drømmestudiet er væk.

Det paradoksale i den sammenhæng er så, at vi lærere i prøvesituationen håber og måske endda forventer af de dygtigste, at eleverne vil og kan tænke nyt og kreativt i deres opgaveløsning, så vi kan belønne dem for det. Når eleverne så vælger den sikre vej, bliver vi skuffede over, at de netop ikke turde udfordre dem selv noget mere, som så i voteringen kan koste på karakteren, fordi det bliver endnu en eksamen, som de nu er flest.

Efter endt eksamination kommer så vores bemærkning, om at “hvis-bare-eleven-havde-…”. Måske vi i stedet skal kigge indad og spørge os selv om, hvorfor eleven ikke viste denne mere eksperimenterende og kreative tilgang til sin eksamensopgave… Måske en forklaring er, at eleverne ofte kun alt for sjældent har prøvet at være eksperimenterende og kreative, fordi de ikke har turdet, og vi ikke har holdt dem fast i, at de skulle. Måske vi simpelthen ikke har givet dem chancen, fordi vi har praktiseret en “teach-to-the-test”-tilgang, som i alle henseender ikke fremmer en eksperimentel eller kreativ læringsproces. Tværtimod…

Som medskyldig i denne “teach-to-the-test”-tilgang skal det siges, at den giver jo giver god mening for os som gymnasielærere, fordi vi alle naturligvis ønsker det bedste for vores elever, så de kan komme godt videre i uddannelsessystemet. Oveni har vi alle ledelser, som gerne vil kunne fremvise gode eksamenskarakterer til omverdenen, fordi de kan bruges som et parameter til at rekruttere nye elever med, og skolen samtidig kan tage sig godt ud i Uddannelsesstatistik, når der sammenlignes på tværs. Endelig har hvert gymnasium som bekendt et pres fra Undervisningsministeriet om, at der skal leveres tilfredsstillende resultater, som baserer sig på komplicerede udregninger, socio-økonomiske faktorer, ministerielle forventninger osv. Leverer et gymnasium så ikke, sættes skolen under tilsyn. Noget, som ingen har lyst til… Det er hermed tydeligt for alle, at der er en masse forskellige krydspres i gymnasiet, som komplicerer problematikken med elevernes manglende trivsel.

Spørgsmålet er så, om det er realistisk, at en simpel afskaffelse af eksaminer og en indførsel af det prøvefrie gymnasium er nok til, at eleverne kan opnå en bedre trivsel og samtidig kan komme fornuftigt videre i uddannelsessystemet med deres eksamensbevis uden eksamenskarakterer og eksamensgennemsnit?

Svaret er komplekst, og jeg har ikke selv nøglen til at løse denne store udfordring. Jeg mener alligevel, at idéen med et prøvefrit gymnasium er meget tiltalende og burde have en chance. Det baserer jeg på, at vi ifm. Corona og de aflyste eksaminer på en eller anden måde de facto dengang prøvede at undervise, uden der var en eksamen til slut. Når jeg tænker tilbage, synes jeg egentlig, at jeg oplevede mere afslappede og gladere elever, som tilmed turde eksperimentere og arbejde kreativt i deres opgaveløsning. Oveni fik jeg som lærer en større mulighed for også at afprøve de muligheder i mine fag, som lagde op til en eksperimenterende og kreativ tilgang, som viste sig at være en stor succes hos mine elever. Årskaraktererne skulle naturligvis stadig gives, men på en eller anden måde var det ikke noget, som mine 3.g-elever frygtede eller var særlig bekymrede for.

Så måske tanken med det prøvefrie gymnasium – og går vi linen helt ud, så det prøvefrie uddannelsessystem – ikke er så dum endda, jo mere vi tænker over det? Vi kan jo lige overveje, om vi faktisk behøver tal for at kunne ”måle” hinandens gode, faglige kvaliteter?