Gymnasium giver ukrainere et frirum fra uhyggelige nyheder

Bekymringerne er der hele tiden, fortæller de tre unge ukrainere. Hvad sker der nu i hjemlandet? Hvordan har deres familie og venner det? Hvornår kan de vende hjem og til hvad?

I den seneste måneds tid har Dariia, Sofiya og Anastastasiia haft deres hverdag på EUC Syd i Sønderborg i en Pre-IB-klasse, som er forberedelsesåret til den internationale studentereksamen, International Baccalaureate Diploma Programme (IB). 

Det er de unge ukrainere meget taknemmelige for. For selvom bekymringerne og oplevelserne ikke er til at viske væk, så giver skolegangen en tiltrængt pause.  

“Her i skolen er jeg mere social – mere glad. Jeg tænker lidt mindre på situationen i Ukraine,” fortæller den 17-årige Anastastasiia, der gik i gymnasiet i Kyiv, indtil Rusland invaderede Ukraine.

Efter en skræmmende og utryg flugt først gennem Ukraine og videre gennem Europa, ankom hun sammen med sin mor til Danmark.

”Det var en så forvirrende og uhyggelig tur, hvor vi ikke vidste, hvor vi ville ende. Undervejs så vi tanks, og det var meget skræmmende, for vi vidste ikke, om det var ukrainske eller russiske,” fortæller Anastastasiia og tilføjer:

”Til sidst var vi heldige at komme med et tog som nogle af de sidste.”

Dariia kan også se tilbage på en skræmmende og utryg flugt fra Poltava med sin mor og tante.

”På et tidspunkt befandt vi os kun seks kilometer fra en by, som russerne bombede. Det var så skræmmende. Vi var i chok over, hvad der skete. Når jeg tænker tilbage på den periode, er det tåget. Lidt som en sort sky,” siger Dariia, der nu bor hos sin søster i Sønderborg.

At det er lykkes at komme væk fra krigen og i sikkerhed skaber mange forskellige følelser, fortæller Sofiya, der tog den farefulde tur sammen med sin mor og lillebror fra Kyiv til Danmark.

“Jeg er både meget taknemmelig, men også skamfuld over at være i sikkerhed og at kunne studere her, imens mange af mine venner lever midt i krigen,” siger Sofiya. 

Anderledes undervisning
De tre piger er dog enige om, at lige nu vil de få det bedste ud af deres tid i Danmark, selvom det samtidig er smertefuldt at være så langt væk hjemmefra.

“Skolen giver mig et frirum, så jeg kan blokere lidt for de uhyggelige nyheder,” siger Dariia og tilføjer: 

“Vi har fået en kæmpe mulighed, som vi bør udnytte. Og jeg er meget taknemlig for, at vi både får computer, bøger og meget hjælp fra lærerne.” 

Der er store forskelle fra undervisningen i Ukraine og i Danmark, fortæller de.

For eksempel skal de vænne sig til at arbejde i grupper.

“Det er meget anderledes at skulle løse problemer sammen, men det bliver ofte ret interessant,” siger Anastastasiia.

Niveauet i matematik er dog lavere.

“Men matematik er også meget anderledes. Vi er ikke vant til matematikkens sprog, vi lærer mere om teorien, logikken og formlerne,” forklarer Sofiya. 

Det er også teorien, der er dominerende i undervisningen i fag som biologi og kemi i Ukraine, hvor der i Danmark i højere grad er mulighed for at lave forsøg, fortæller Dariia.

De tre ukrainere oplever også, at de danske lærere er mere fleksible i deres undervisning og tilpasser undervisningen, hvor de ukrainske lærere mere går kronologisk frem. Det har de oplevet som en fordel i forhold til deres situation, for eksempel da de skulle havde set en film om anden verdenskrig i historie.

“Så sagde vores historielærer, at vi havde set nok krig,” fortæller Sofiya.

Selvom de tre ukrainske IB-elever er glade for at være i Danmark, er de ikke i tvivl om, at de vil vende tilbage til Ukraine, så snart det er sikkert igen.

“Før krigen drømte jeg om at rejse ud, men nu vil jeg bare tilbage til Ukraine – jeg er så stolt af mit land,” siger Sofiya.

Men de er heller ikke i tvivl om, at krigen har sat sine spor.

“Krigen har ændret Ukraine og ukrainerne – det kan ikke undgås,” bemærker Dariia.

Efter interviewet går de tre piger tilbage til klassen, der har begynderdansk. I dag lærer de om datid. 

“I grupper skal I lave en kort dialog om, hvad I lavede i weekenden,” siger klassens lærer Frederik Lind Petersen.

Der kæmpes i grupperne med at få tungen til at makke ret. Der er forskel på, hvor meget de enkelte elever kan, men ord for ord hjælper de hinanden med at stykke en dialog sammen.

“Det er virkelig svært. Dansk skrives på én måde, men udtales på en helt anden måde,” siger Anastastasiia efter timen.

Selvfølgelig skal vi hjælpe
For at komme i betragtning som IB-elev, skal man skrive en ansøgning og til en samtale, fortæller afdelingschef for htx og IB-koordinator Mikkel Hedegaard Simonsen efter timen. 

“Generelt bidrager samtalen til, at vi får en forventningsafstemning,” forklarer Mikkel Hedegaard Simonsen, der ikke var i tvivl om, at de tre ukrainske piger skulle have en plads på skolen.

“De var alle meget ivrige efter at starte med det samme og kom med en høj arbejdsmoral,” siger han og tilføjer:

“Og hvis vi kan hjælpe dem til at få en lidt bedre hverdag i den svære situation, de er i, så skal vi selvfølgelig gøre det.”

For Frederik Lind Petersen har det også været vigtigt at give ukrainerne et frirum på skolen.

“Jeg har med vilje ikke spurgt konkret ind til deres oplevelser. Det er helt fint, hvis de selv vælger at tale om det, men ellers så tænker jeg, at det er vigtigt, at ukrainerne oplever en form for normalitet på skolen,” siger han.

Lige efter at Dariia var startet på skolen, havde de den årlige Foodfestival på IB, hvor eleverne medbringer retter fra deres hjemland.

“Det var fedt at se hende stolt dele ukrainsk dessert ud til kammeraterne,” siger Frederik Lind Petersen.

“Jeg tror, det er en fordel for de ukrainske elever, at de er optaget på IB, for her er eleverne meget sociale og vant til at hænge ud på skolen sammen,” tilføjer Mikkel Hedegaard Simonsen.

Han er lidt i tvivl om, hvor mange ukrainske elever de ville kunne optage på skolen, hvis flere viser interesse i fremtiden. 

“Det er svært at sætte et konkret tal på! Ressourcemæssigt går det jo helt fint med tre, men fik vi 15 til, så ville jeg nok mene, at det ikke ville være så hensigtsmæssigt i forhold til uddannelsens dynamik.”