Gymnasietilmelding afspejler klasseforskelle

Både uddannelsesvejledningen, klasseforskelle og den vestjyske fiskermentalitet spiller ind, når man skal forstå, hvorfor der er så store lokale udsving i gymnasietilmeldingen.

Da tallene for årets gymnasiesøgning blandt 9. og 10. klasserne kom, var der på landsplan en fremgang fra 73 til 73,9 procent. Der var dog store forskelle fra kommune til kommune, og hver fjerde kommune havde, som Gymnasieskolen beskrev i sidste uge en tilbagegang på mere end to procentpoint.

Læs: Se kortet: Så mange unge søger til gymnasiet i din kommune

Samtidig er det ikke bare udviklingen siden sidste år, der er præget af lokale udsving. Det samme gælder selve søgeprocenten.
I 19 kommuner er det mindre end to tredjedele af de unge, der søger ind på gymnasiet, mens Hørsholm og Gentofte i den anden ende topper. Her vil henholdsvis 94,6 og 95,5 procent af grundskoleeleverne gerne på gymnasiet efter sommerferien.

Ingen vejledning er ens
En af de ting, der kan spille ind på de store lokale forskelle fra sidste år til i år, er vejledningen af de unge i de øverste klasser i grundskolen. Det fortæller Tilde Mette Juul fra Center for Ungdomsforskning (CEFU), der i øjeblikket skriver sin ph.d. om netop vejledningen af de unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

"Selvom der er nogle lovkrav for, hvad vejledningen skal indeholde, så er der store forskelle på kommunernes vejledning. Med den nye vejledningsreform er der blevet skåret i UU-vejledningen, så en del af den kollektive vejledning er henvist til det nye fag 'Uddannelse og Job', hvor ansvaret ligger hos den enkelte skole og i praksis mange steder hos den enkelte lærer," siger Tilde Mette Juul.

For eksempel er det ofte op til læreren at forberede eleverne på besøg på ungdomsuddannelserne og følge op på dem.

"Vi kan se, at der er stor forskel på, hvor meget eleverne kobler besøgene til deres eget uddannelsesvalg. Det kræver, at man før eller efter besøget pædagogisk rammesætter besøgene, så den information eleverne får bliver til viden" siger Tilde Mette Juul og tilføjer, at eleverne med de højeste karakterer ved mere om uddannelsesmulighederne end dem, der har de laveste, også selvom alle eleverne har været på de samme vejledningsbesøg.

CEFU-forskeren peger på, at vejledningen blandt andet skal give både unge og forældre et oplyst grundlag at vælge fra.

"Mange unge er optagede af, at ungdomsuddannelsen skal give dem flest muligheder for videreuddannelse og her opfattes stx som den rigtige vej til mange uddannelser. Nogle gange har de unge dog for lidt kendskab til, hvilke muligheder de forskellige uddannelsesveje giver. Nogle tror for eksempel, at de skal have en gymnasial uddannelse for at blive sygeplejerske eller programmør, men der findes jo også andre veje til at blive det," siger hun.

Ungdomskulturens epicenter
Tilde Mette Juul har også et par bud på, hvorfor gymnasiet stadig har fremgang på landsplan.

"I nogle byer er der kun et gymnasium, og det er centralt for ungdomskulturen i byen. Det bliver selvforstærkende, fordi de unge gerne vil være en del af normaliteten og ikke altid overvejer, om de har andre muligheder," siger hun.

Samtidig fremhæver hun forskellene på kommunens borgeres socioøkonomiske baggrund.

"Der er en klar sammenhæng mellem forældrenes og den unges uddannelsesvalg. Hvis forældrene har en erhvervsuddannelse, er den unge mere tilbøjelig til også at tage en erhvervsuddannelse, og det samme gør sig gældende for gymnasierne. Og her kan der være nogle geografiske forskelle. I en årrække har vi dog set en stigning i søgningen til gymnasiet fra gymnasiefremmede hjem," siger Tilde Mette Juul.

Uddannelsespolitik er klassepolitik
Også Steen Beck, der er lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, har en række bud på, hvorfor det gymnasiale Danmarkskort ser ud, som det gør.

"Når man ser på de store forskelle fra kommune til kommune, så bliver det tydeligt, at Danmark stadig er et klassesamfund. Det bekræfter bare den sandhed, at  uddannelsespolitik også er klassepolitik. Når vi laver uddannelsespolitik, så forholder vi os også til lighed, ulighed og social mobilitet," siger han og tilføjer retorisk:

"Er IQ-forskellene så store, at 95 procent af de unge i Gentofte skal have en gymnasial uddannelse, mens kun 42 procent fra Morsø Kommune skal – eller betyder social baggrund fortsat meget?”

Han mener, at de nuancer let forsvinder i snakken om gymnasiet.

"Når kommuner i udkantsområderne har 60-65 procent af de unge, der går i gymnasiet, så kan jeg godt forstå, at de ikke ønsker færre i gymnasiet. Derfor skal vi passe på med de meget generelle, nationale diskussioner, for der forsvinder detaljerne om forskellene mellem kommunerne," siger han.

Steen Beck mener, at en hovedårsag til, at gymnasietilmeldingen på landsplan stadig stiger er, at kampagnerne for erhvervsuddannelserne stadig ikke er slået igennem.

Udkantsparadokset
Dykker man ned i tallene fra dette års gymnasietilmelding, så kan man blandt andet se, at en række vestjyske kommuner er gået frem.

"Budskabet om, at uddannelse er vejen frem, er faktisk nået ud til mange, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Jeg tror fremgangen blandt andet skyldes, at der er en reminicens af en fisker- og håndværkeretik, der handler om, at man færdiggør det, man er startet på, og at man gør det ordentligt. Der er en sejhed i mentaliteten, og den kan være rykket med ind i de unges uddannelse," siger Steen Beck og peger på, at Lemvig tidligere har haft et af landets højeste karaktergennemsnit.

Til gengæld er det stigende antal gymnasieelever ikke nødvendigvis godt nyt for udkantskommunerne.

"Når de unge får studenterhuen, så flytter de til de større byer, fordi de vil have gode jobs og et større socialt liv. Det er et paradoks, at jo bedre uddannelse et område giver sine unge, desto mere øges metropoliseringen," siger lektoren.

De unge frygter lukkede døre
Steen Beck peger slutteligt på, at hvis de unge skal overtales til at tage erhvervsuddannelser i stedet for gymnasiet, så kræver det, at de ikke oplever, at valget lukker flere døre, end det åbner.

"Meget få unge vil være arbejderklasse i dag. Det er ikke en mulighed i den store ungdomskultur. Hvis de unge skal lave manuelt arbejde, så skal de kunne se et langsigtet perspektiv, hvor de ikke nødvendigvis skal være tømrer hele livet," siger han.

Steen Beck fremhæver derfor den nye eux, der både giver de unge en erhvervsuddannelse og et adgangsbevis til de videregående uddannelser.

"De unge vil udsætte valget om, hvad de skal lave og holder alle døre åbne. Dér kan eux være den kombination, der får de unge til at gøre, som politikerne ønsker."