Fyrede gymnasielærere vil have psykologhjælp

Nedskæringerne betyder nu for alvor fyringer på gymnasierne. Det mærker man hos Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), hvor psykologer kan hjælpe de fyrede videre.

Flere af de gymnasielærere, der netop er blevet afskediget, søger hjælp til at tackle den svære situation og komme videre.

Hos Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) har der i de seneste par måneder været ekstra pres på telefonerne. Her kan fyrede gymnasielærere, der er medlem af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), få rådgivning og fem gratis psykologsamtaler.

”Vi kan tydeligt mærke, at mange gymnasielærere bliver fyret i øjeblikket. Alene her i januar og februar har 16 ringet herind,” siger Lars Lidsmoes, der er arbejdsmiljøkonsulent hos DUS.

Til sammenligning henvendte 18 og 22 fyrede gymnasielærere sig til DUS i hele 2017 og 2018.

Bebrejder sig selv
Det er Lars Lidsmoes, som sammen med to kolleger tager imod opkaldene. De fyrede lærere, der ringer, er typisk kede af det, frustrerede og vrede. Nogle siger, at de var lidt forberedt på det, for andre kommer det som et chok. Nogle føler sig uretfærdigt behandlet, andre begynder at bebrejde sig selv.

”En del begynder at efterrationalisere. De tænker tilbage og finder episoder, hvor de for eksempel ikke har meldt sig til en opgave, og pludselig tænker de: Det er nok også min egen skyld,” fortæller Lars Lidsmoes og tilføjer:

”Det er en naturlig måde at forsøge at skabe mening, når man får en så voldsom besked, som en fyring er.”

Mange fortæller, at de har store humørsvingninger og ikke kan genkende sig selv. Det hjælper dem at høre, at andre har det lige sådan.

Lars Lidsmoes, arbejdsmiljøkonsulent
DUS

Helt normal reaktion
Det er obligatorisk at tale med en konsulent i DUS, inden man bliver henvist til en psykolog.

Lars Lidsmoes ser det som sin vigtigste opgave at lytte og få de fyrede lærere til at indse, at deres reaktioner er helt normale.

”Mange fortæller, at de har store humørsvingninger og ikke kan genkende sig selv. Det hjælper dem at høre, at andre har det lige sådan. At deres reaktion er helt normal. At det kommer til at tage noget tid, og at den næste periode ikke bliver let, men at de nok skal komme videre.”

Han oplever, at lærerne er glade for den indledende samtale, fordi den klæder dem godt på til psykologsamtalerne.

”Jeg oplever, at lærerne bliver mere skarpe på, hvad de gerne vil snakke med psykologen om, og det er også den tilbagemelding, vi får fra psykologerne. Nogle har brug for at snakke om selve fyringen, og hvordan de har det lige nu, nogle vil især gerne have hjælp til, hvordan de får taget afsked med skolen på en god måde. Andre vil straks kigge fremad og snakke om nye karrieremuligheder.” 

De første fem psykologsamtaler betaler GL. Har lærerne brug for flere samtaler, må de selv betale for dem. Det vælger mange at gøre, fortæller Lars Lidsnoes.

Fyringer accelererer
Siden august er omkring 200 gymnasielærere blevet fyret, viser tal fra GL.

Fyringerne skyldes primært omprioriteringsbidraget, som et politisk flertal vedtog i 2015, og som har pålagt skolerne at spare to procent om året.

I år mangler skolerne således otte procent af deres hidtidige budget. Dertil kommer eud-forliget, som i 2017 fjernede knap fire procent fra de almene gymnasier, og øvrige besparelser.

Nogle steder er et faldende elevtal også en del af årsagen til afskedigelserne.

Allerede i det første år med omprioriteringsbidraget måtte gymnasier afskedige lærere, men siden august 2018 er antallet af fyringer for alvor accelereret – ikke mindst i den seneste måned.

Samlet er der i dag cirka 1.200 færre lærere på stx, hf og VUC end i 2015. Dog er der i samme periode blevet cirka 500 flere lærere på hhx og htx, viser tal fra GL.

Det at blive fyret og skulle fortsætte med at gå på arbejde trækker ekstra på folks mentale kræfter.

Lars Lidsmoes, arbejdsmiljøkonsulent
DUS

Mentalt hårdt
Fyrede lærere skal som udgangspunkt fortsætte med at undervise skoleåret ud. Men mange mister fuldstændig lysten til at gå på arbejde, fordi de ved, at de om få måneder står uden et job. Derfor er det ifølge Lars Lidsmoes en af de ting, mange af lærerne bruger psykologsamtalerne til at få vendt.  

”Gymnasielærerjobbet er krævende i forvejen. Det at blive fyret og skulle fortsætte med at gå på arbejde trækker ekstra på folks mentale kræfter,” siger han.  

Mange af lærerne, der kontakter DUS, har sygemeldt sig eller overvejer at gøre det. Lars Lidsmoes anbefaler, at lærerne tager en snak med ledelsen og får lavet en fleksibel aftale i forhold til den sidste tid på skolen.

”Man kan have brug for at trække stikket i 14 dage og lade frustrationerne komme ud. Det tror jeg, at de fleste ledere vil kunne forstå,” siger DUS-konsulenten.

Dårlige fremtidsudsigter
I GL vurderer man, at der kommer yderligere fyringer i løbet af marts og april, når søgetallene kommer.

Jobudsigten for gymnasielærere er i det hele taget ikke særlig lys. Regeringen vil fortsætte nedskæringerne frem til 2022, og ungdomsårgangene bliver mindre.

De fyrede gymnasielærere ved godt, at de kan blive nødt til at finde en anden karrierevej, påpeger Lars Lidsmoes.

”De ved, at det bliver vanskeligt for dem at finde et nyt gymnasielærerjob. Det gør ikke deres frustrationer over fyringen mindre,” siger han.