Du er her

Frank Carstensen (t.v.) og Martin Cholewa Jørgensen er begge tidligere gymnasielærere, men arbejder nu i henholdsvis Skat og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.

Foto: 
Cathrine Ertmann
Nyhed
|
18. jun 2018

Frank og Martin: Nedskæringerne fik os til at sige farvel til lærerjobbet

Gymnasielærere kan meget andet end at undervise, lyder det fra to tidligere lærere, der netop har skiftet spor. De fik nok af nedskæringernes konsekvenser.
Af: Tina Rasmussen

Som gymnasielærer har man mange kompetencer, der sagtens kan bruges i andre sammenhænge. Det skal man huske, hvis man får en fyreseddel, bliver træt af de aktuelle nedskæringer i sektoren eller bare har lyst til nye udfordringer.  

Sådan lyder opfordringen fra Frank Carstensen og Martin Cholewa Jørgensen.

De har begge været gymnasielærere, men er netop skiftet til nye job i henholdsvis Skat og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.

”Jeg oplever, at mange gymnasielærere ikke er klar over, hvilke unikke og efterspurgte kompetencer de faktisk sidder med,” siger Martin Cholewa Jørgensen.

Frank Carstensen er enig. Flere af hans kolleger syntes, det var modigt, at han søgte job udenfor gymnasieverdenen.

”Mange tror, at de kun kan undervise. De tænker ikke ud af boksen. Men som lærer har man faktisk rigtig mange muligheder,” siger han.

Går ud over eleverne
Det er nedskæringerne i gymnasiesektoren, der har fået dem begge til at søge nye job.

Frank Carstensen har undervist i samfundsfag og historie på VUC og HF Nordjylland i otte år.

Han mærkede, hvordan nedskæringerne gav ham flere hold og mindre tid til at forberede sig.

”Jeg har været rigtig glad for at være lærer – især for at hjælpe kursister med sociale og psykiske problemer godt videre. Det kan lykkes, hvis de får den rigtige hjælp. Men der er ikke længere tid til at tilrettelægge undervisningen til den enkelte og give den støtte, der er brug for,” siger Frank Carstensen. 

Til sidste følte han, at han ikke gjorde sit arbejde godt nok.

”Det var enormt stressende. Jeg har svært ved at sige pyt, når det handler om mennesker,” siger Frank Carstensen.

Jeg har svært ved at sige pyt, når det handler om mennesker.

Frank Carstensen
tidligere gymnasielærer

Sidste skoleår gik han 15 procent ned i tid, men fik alligevel samme arbejdsbelastning, og da arbejdspresset begyndte at gå ud over privatlivet og nattesøvnen, begyndte han at kigge efter et nyt job. 1. juni i år begyndte han som læringskonsulent hos Skat i Aalborg.

To år var nok
Martin Cholewa Jørgensen, der har undervist i idræt og samfundsfag, mærkede også, at nedskæringerne gik ud over kvaliteten af undervisningen. Først var han årsvikar på Haderslev Katedralskole, dernæst timelærer på Tradium i Randers.

”Jeg kunne ikke levere den vare, jeg gerne ville, og med udsigt til fortsatte nedskæringer kunne jeg ikke se, at det ville ændre sig,” siger Martin Cholewa Jørgensen.

Jeg kunne ikke levere den vare, jeg gerne ville.

Martin Cholewa Jørgensen
tidligere gymnasielærer

”I idræt var der for eksempel ikke penge til at købe nok udstyr for. Det betød, at jeg ikke kunne køre de forløb, jeg gerne ville,” tilføjer han.

Da han læste på universitetet, var han sikker på, at han skulle være gymnasielærer, blandt andet skrev han speciale om gymnasieelevers motivation i idræt C.

Men efter to år ude i virkeligheden havde han fået nok. I dag er han e-læringskonsulent hos Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring.

”Da jeg startede som lærer, talte jeg og mine kolleger meget om eleverne, og hvordan vi kunne udvikle undervisningen. I den sidste tid talte vi mest om, hvordan vi kunne passe på os selv,” siger Martin Cholewa Jørgensen og fortsætter:

”Det kan ikke være sjovt at gå på arbejde hver dag, men nogle dage skal det være sjovt, og de dage blev der bare længere og længere imellem.”

Ens identitet
I mange år har ledigheden blandt gymnasielærere været lav. Men det er slut. Nedskæringerne i gymnasiesektoren har betydet afskedigelser.

En opgørelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viser, at der i 2017 var omkring 1.000 færre lærere ansat på skolerne sammenlignet med 2015.

Og der er ikke udsigt til flere job i de kommende år. Tværtimod. Regeringen vil fortsætte nedskæringerne på de gymnasiale uddannelser, og ungdomsårgangene bliver mindre.

GL tilbyder derfor fyrede og ikke-fastansatte medlemmer et såkaldt karriereforløb hos Magistrenes A-kasse, hvor de kan få hjælp til at finde et nyt job – også udenfor gymnasiesektoren. 85 gymnasielærere har indtil videre benyttet sig af ordningen, der kører på andet år.

Men mange gymnasielærere har svært ved at skifte spor. Sværest er det at flytte de unge lærere, der har taget ’gymnasielinjen’ på universitetet, og de erfarne lærere på 50 og derover, fortæller Tine Vesth Nielsen, karriererådgiver hos MA.

”De unge har - med god grund - svært ved at sluge skuffelsen over ikke at blive det, de har stilet efter, og for mange af de erfarne er det at være gymnasielærer ikke bare et job, men en identitet. Samtidig har de fleste af dem slet ikke blik for, at meget af det, de gør hver eneste dag, er rigtig meget værd også i andre brancher,” siger Tine Vesth Nielsen.  

Gode projektledere
Derfor er kompetenceafklaring en central del af karriereforløbet. Her får lærerne hjælp til at få øje på og beskrive deres kompetencer på en generel måde, forklarer karriererådgiveren.

”Alt det seje, de gør med den største selvfølgelighed, skal de have hjælp til at oversætte,” siger Tine Vesth Nielsen.

Alt det seje, de gør med den største selvfølgelighed, skal de have hjælp til at oversætte.

Tine Vesth Nielsen, karriererådgiver
Magistrenes A-kasse

Hun fastslår, at gymnasielærere blandt andet har stærke kompetencer, når det handler om formidling, planlægning og samarbejde og dermed faktisk har alle de værktøjer, som for eksempel en god projektleder har.

”De kører selvtilrettelagte projekter og forløb og er enormt skolede i at omsætte mål og rammer til praksis. De skal levere hver dag, skal kunne svare på det meste og er på lange stræk helt alene om opgaven,” siger Tine Vesth Nielsen.

Flere gymnasielærere vil også stå godt til job som studievejledere, uddannelseskonsulenter i private og offentlige virksomheder og generelle akademiske job indenfor formidling, uddannelse, HR og administration, pointerer hun.

Innovativ og omstillingsparat
De to ex-lærere er gode venner og har hjulpet hinanden med at skrive ansøgninger. Martin Cholewa Jørgensen har også fået hjælp fra MA.

Det har ikke været helt nemt, erkender de.

”Man skal lige vænne sig til at kigge bredt på ens kompetencer og ikke zoome ind på ens fag,” siger Frank Carstensen, og Martin Cholewa Jørgensen tilføjer:

”Det handler om at få sat ord på ens kompetencer i et sprog, som man forstår i andre brancher.”

De er enige om, at man som gymnasielærer blandt andet er omstillingsparat, innovativ og god til at løse problemer. Og så er man selvfølgelig stærk pædagogisk og didaktisk. Det er netop de kompetencer, de har slået på i deres ansøgninger – og allerede bruger i deres nye job.  

Begge trives med deres nye udfordringer, men vil ikke afvise, at de en dag vender tilbage til gymnasiet.

”Men kun hvis arbejdsforholdene ændrer sig,” siger Frank Carstensen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.